Få opslag som dette inden alle andre

Koordinator til Red Barnet (Barselsvikariat)

Red Barnet



Brænder du for medarbejderadministration og -udvikling? Er du struktureret, udadvendt og har styr på alle detaljer? Så er det netop dig, vi søger som barselsvikar!

Vi har indfriet vores ambitiøse mål om 60.000 månedlige faste støtter, der bidrager til vores arbejde for børns rettigheder. Det er vores klare mål at fortsætte væksten i de kommende år, og derfor leder vi efter en skarp profil, som kan være med til at sikre dette, mens vores dygtige Sales Coordinator er på barsel.

ARBEJDSOPGAVER
Operationelt skal du være med til at drive vores telemarketingafdeling i tæt samarbejde med vores Sales Manager og Head of Acquisition. Vores resultatorienterede afdeling favner både medlemshvervning, salg af erhvervssponsorater til små og mellemstore virksomheder samt medlemsservice og loyalitetsaktiviteter med fokus på fastholdelse af donorer. Du vil derfor få en bred vifte af arbejdsopgaver, hvor du både bidrager aktivt til at vores rekruttering, medarbejderadministrationen og- udvikling fungerer optimalt.

Dine primære fokusområder vil være:

  • Medarbejderadministration herunder vagtplanlægning og løn
  • Koordinering af oplæg og events
  • Udarbejde uge- og månedsrapporter og bidrage til at sikre en systematisk, datadreven og analytisk tilgang til performanceoptimering og medarbejderudvikling.
  • Support og tovholder på de administrative opgaver i Acquisition og sikring af effektiv kommunikation
  • Daglig koordinering af vores dygtige rekrutteringspraktikanter
  • Medansvar for rekruttering af fundraisere og praktikanter og for vores medarbejderjourney
  • Understøtte at alle vores medarbejdere bliver uddannet i vores etiske retningslinjer og vores positive, professionelle og engagerende kommunikation og tilgang til fundraising. Dette inkluderer sikring af overblik over, at alle relevante medarbejdersnakke bliver taget og fuldt op.
  • Understøtte vores medlemsservice med vagtplanlægning og svar på henvendelser, som sikrer kvalitet, effektivitet og donortilfredshed

HVAD KAN DU FORVENTE?
Du bliver en del af et talentfuldt og hastigt udviklende Acquisition Team bestående af Head of Acquisition, en Sales Manager, 3 teamsupervisorer, 2 praktikanter og +40 fundraisere. Vi har skabt et dynamisk og resultatorienteret arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter engagement, stærk faglighed, kreativitet og eksekvering, samtidig med at vi har det sjovt.

Vi arbejder som et team for at nå vores strategiske mål, og vi bidrager til både at udvikle og udfordre hinanden, så vi altid leverer vores bedste. Samtidig prioriterer vi stærkt kollegaskab og medarbejdertilfredshed, og vi scorer topkarakterer i Red Barnets trivselsundersøgelser.

Vi har en dejlig frokostordning, du kan gøre brug af i din betalte frokostpause. Derudover kan du forvente en hverdag i lækre lokaler, cafemiljø og gratis fitnesscenter, sociale arrangementer, fleksible arbejdstider inkl. flextid og 1:1 afspadsering, en god pensionsordning og mulighed for sundhedsforsikring.

DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL
Som person er du struktureret, proaktiv, detaljeorienteret og eksekverende. Du er i stand til at håndtere udfordringer, små som store, med god energi, og du trives i et travlt miljø, hvor alle giver den en ekstra skalle til fordel for verdens bedste sag.

Vi forestiller os, at du har erfaring med medarbejderadministration og rekruttering samt koordinering i et salgs- eller kundeserviceteam, og at du er klar til at tage det næste skridt i din karriere. Derudover forventer vi, at du:

  • har sans for løbende optimering af strukturer og processer
  • har stærke kommunikative evner, og at du taler og skriver flydende dansk.
  • Er fortrolig med Office-pakken og eventuelle relevante HR-systemer samt til at forudse forhindringer og finde alternative fremgangsmåder.

VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en HK-stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen er et barselsvikariat i 1 år med tiltrædelse den 1. september 2024, men vi håber, at du kan starte tidligere.

Ansøgningsfristen er den

24. juli 2024
. Samtaler afholdes løbende. Der kan indgå en personlighedsanalyse og opgaveløsning i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi modtager kun ansøgninger via vores online ansøgningssystem.

SPØRGSMÅL
Hvis du har spørgsmål til Stillingen, kan du kontakte Harald Kildsig på tlf. 2452 9519 eller [email protected].

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til vores dedikerede team!

Afdeling: Gammel Kongevej 60 , Frederiksberg C

Lokation: Red Barnets hovedkontor

Ansøgningsfrist: 24 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Red Barnet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Red Barnet

Rosenørns Allé 12, 1634 København V

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600443//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.