Nyuddannet ordrebehandler i København SV
Randstad
- københavn sv
- try & hire
- fuldtid
udgivet 1 juli 2024
- jobkategori
kontor & økonomi - kontakt
emma skovgaard - kontakt email
[email protected] - referencenr.
11595
ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin
jobdetaljer
Er du nyuddannet og ivrig efter at starte din karriere inden for planning and order management og supply chain? Er du klar til at tage ansvar i en dynamisk rolle, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder? Vi søger en engageret og energisk ordrebehandler, der brænder for at levere topklasse support og bidrage til vores teams succes. Hvis du drømmer om at udvikle dine færdigheder i et inspirerende og innovativt arbejdsmiljø, så er denne mulighed skræddersyet til dig! ...
For Knorr-Bremse søger Randstad to ordrebehandlere til et try-and-hire forløb på 6 måneder. Vi leder derfor efter de helt rigtige kandidater, hvor målet er efterfølgende fastansættelse.
om jobbet
Som ordrebehandler vil du få base på Knorr-Bremses lokation på Otto Busses Vej i København. Du bliver en del af Planning & Order Management-teamet bestående af erfarne medarbejdere i både Aarhus og København. Der er her tale om en alsidig stilling, hvor du vil opleve en stor kontaktflade på tværs af organisationen. Du skal holde mange bolde i luften på samme tid og have en forståelse af, at deres ordre bl.a. kan indeholde flere niveauer af egenproduktion, service, kundekontakt, fakturering og løbende eftersyn m.m. Det er derfor vigtigt, at du både går til opgaverne analytisk og effektivt.
Du kan se frem til stor diversitet i hverdagen, der blandt andet inkluderer følgende arbejdsopgaver:
- Ordrebehandling og oprettelse af salgsordrer
- Opfølgning og afstemning af leveringstider
- Koordinering med kunder – både dansk og engelsktalende
- Fakturering
- Planlægning af forsendelser
din profil
Vi forestiller os, at du netop har færdiggjort din uddannelse inden for supply chain management, cand. merc. eller lignende. Du trives med alsidighed i et til tider hektisk arbejdsmiljø. Som person er du robust, vedholdende og i stand til at sige til og fra. Du er analytisk tænkende, holistisk og ikke mindst detaljeorienteret. Du evner samtidig at lytte og skabe gode relationer.
Derudover forestiller vi os, at du kan nikke genkendende til flere af følgende:
- Du kommer med relevant erhvervserfaring fra enten studiejob eller lignende.
- Erfaring med brug af ERP-systemer er en fordel (særligt erfaring med SAP)
- Gode kommunikative evner på både dansk og engelsk
- En naturlig forretningsforståelse og evner at sætte dig ind i nye forretningsgange
der tilbydes
Du vil blive en del af en robust virksomhed præget af høj anciennitet og tæt samarbejde.
Der er som udgangspunkt tale om et vikariat på 6 måneder, men der er mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Stillingen er en 37-timers stilling med fleksible arbejdstider. Det meste af teamet møder fra 07.00-15.00.
Løn efter kvalifikationer.
ansøg
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt. Send os dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Emma Skovgaard på tlf. 48802701.
Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.
om knorr-bremse
Knorr-Bremse AG er en tysk multinational producent af bremsesystemer til tog, lastbiler og busser. Endvidere fremstiller de intelligente dørsystemer, kontrolkomponenter, airconditionsystemer til tog, støddæmpere og transmissionskontrolsystemer.
I 2022 købte Knorr-Bremse DSB’s komponentafdeling, som står for vedligeholdelse og reparation af tog og dele hertil. Med dette køb har Knorr-Bremse fået et nyt forretningsområde og en større produktion i Danmark.
om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: