Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S



Analysestærke studerende søges – én med interesse for involvering i kvalitative/kvantitative analyser og én med stærke kompetencer inden for dataanalyse i R

Elsker du enten at indsamle viden og analysere i dybden, og brænder du for at dygtiggøre dig inden for kvalitative og kvantitative metoder? Eller er du hamrende god i R og elsker vilde dataanalyser? Så har vi et spændende studiejob til dig! Vi garanterer en stejl læringskurve, tæt samarbejde med vores erfarne analytikere og masser af selvstændigt ansvar for en bred vifte af analyseopgaver.
I Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) arbejder vi for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt, bæredygtigt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler på tværs af hele den offentlige sektor for kommuner, regioner, staten og øvrige offentlige organisationer.

Vi søger flere dygtige studenter til vores studenterteam i vores markedsanalyseafdeling
I markedsanalyseafdeling laver vi dybdegående markedsanalyser, som hjælper os til at beslutte, hvordan vi skal skrue indkøbsaftaler sammen for at sikre den offentlige sektor effektivisering og mere bæredygtighed.

Vores markedsanalyser bygger på en kombination af desk research, interviews, surveys og store mængder data om det offentliges indkøb. Vores markedsanalyser er aldrig ens, og som student får du indsigt i mange forskellige analysemetoder og markedsområder med hver deres unikke dynamikker, aktører og kunder.

Profil 1: Den analysestærke metode-generalist
Du er et stærkt match til rollen som metode-generalist, hvis du har god analytisk tæft, kan lide at interviewe og lave spørgeskemaer, har flair for tal og dataanalyse, kan finde indsigterne i kvalitativ empiri og er motiveret for at lære at analysere forskellige markeder i dybden.

Som student i Markedsanalyse bliver du f.eks. involveret i følgende typer af opgaver:

  • Dialog og sparring med interne samarbejdspartnere, der skal bruge vores analyser
  • Design, planlægning og gennemførsel af længerevarende markedsundersøgelser
  • Kvalitative interviews med offentlige aktører og leverandører. Du kan se dig selv være med til at interviewe alle lige fra køkkendamen til den kommercielle direktør i en milliardvirksomhed
  • Spørgeskemaundersøgelser målrettet offentlige kunder
  • Databehandling og dataanalyse
  • Udarbejdelse af markedsanalyserapporter med kommercielle anbefalinger
  • Visualisering af analyseresultater (grafik, modeller, tabeller)

Du har den profil, vi søger, hvis du:

  • Er motiveret for at lære, hvordan man analyserer et marked i dybden
  • Er i gang med en videregående uddannelse og formentlig et stykke henne i studieforløbet (sidst på bacheloren eller først på kandidaten).
  • Har flair for Excel og bedre talforståelse end de fleste
  • Har erfaring med kvalitativ og/eller kvantitativ analyse og lyst til at arbejde med vidensproduktion fra a-z
  • Kan identificere og analysere relevante detaljer i omfattende kvalitativt materiale og store mængder data.
  • Har gode formidlingsevner og kan både fange læseren i Word-rapporten og en enkel PowerPoint

Profil 2: Den analysestærke data-specialist
Du er et perfekt match til rollen som data-specialist, hvis du har stærke evner inden for kvantitativ metode og dataanalyse. Vi søger nemlig en studerende, som vil bidrage til de kvantitative spor i vores analyser, gennem både R og Excel.

Du har den profil, vi søger, hvis du:

  • Kan analysere store datamængder
  • Har erfaring med programmering i R. Vi foretrækker en kandidat med en vis erfaring, fx lægger vi vægt på kendskab til Shiny og evnen til selv at skrive funktioner
  • Har grundlæggende kendskab til Excel
  • Har viden om statistisk modellering og kausal inferens
  • Kan omsætte analyserne til letforståelige datavisualiseringer
  • Kan kommunikere analyseresultater på en letforståelig måde - både mundtligt, skriftligt og visuelt i form af grafik/modeller

Du vil trives i stillingen, hvis du:

  • Kan lide at sætte dig ind i fagspecialisters analysebehov og omsætte dem til konkrete analysedesigns
  • Elsker at finde på nye og kreative analysemetoder, visualiseringer og rapporteringer
  • Drømmer om at bruge dine data-skills til at finde svar på komplekse samfundsøkonomiske spørgsmål

Vi tilbyder
Som student i Markedsanalyse bliver du en del af et dygtigt, travlt og uformelt team på 13 kolleger (7 fastansatte og 6 studenter). Vi har højt til loftet, stor arbejdsglæde og masser af humor, og vores studenter er en lige så integreret og vigtig del af afdelingen som de fastansatte.

Vi er ambitiøse i forhold til vores studenters faglige udvikling og prioriterer derfor at give masser feedback og mere og mere ansvar, så du vil opleve en stejl læringskurve fra dag 1. Når du starter, udarbejder vi sammen en læringsplan, hvor vi sætter spot på, hvordan vi kan udvikle udvalgte faglige kompetencer, som både du selv og vi ser et potentiale i at styrke hos dig.

Arbejdstiden er som udgangspunkt ca. 15-20 timer om ugen afhængig af opgaver og deadlines. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder og opgaveafleveringer og forventer den samme fleksibilitet fra dig den anden vej rundt.

Har vi fanget din interesse?
Hvis det lyder interessant så send os en kort ansøgning og et kort CV via jobopslaget inden den 12/8.

Vi holder samtaler løbende inden ansøgningsfristens udløb - så søg hellere i dag end i morgen!

Vi ser gerne, at du starter hurtigst muligt – gerne allerede i august, men er naturligvis fleksible i forhold til, hvornår du er færdig med at lave mærkelige aktiviteter i Kongens Have i forbindelse med introforløbet på studiet eller har vundet præmien som årets bedste udklædte tutor!

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Maria Christiansen Krøyer på mail [email protected] eller læse mere på http://www.ski.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgning

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:
12-08-2024

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Pakkerivej 6, 2500 Valby

Hjemmeside:
http://www.ski.dk

Kontoradresse:
Montagehallen Pakkerivej 6 2500 Valby

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøbsområder, som går på tværs af hele den offentlige sektor. På den måde kan vi opnå større besparelser og bedre aftalevilkår. Derved undgår den enkelte offentlige organisation – fx kommune, ministerie eller region – at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud, som resulterer i en indkøbsaftale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Zeppelinerhallen, H.C. Hansens Gade 4, 2300 København S

SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøbsområder, som går på tværs af hele den offentlige sektor. På den måde kan vi opnå større besparelser og bedre aftalevilkår. Derved undgår den enkelte offentlige organisation – fx kommune, ministerie eller region – at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud, som resulterer i en indkøbsaftale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600486//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.