Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingssygeplejerske søges til sengeafsnit 5 i psykiatrien

Region Midtjylland



Har du erfaring med psykiatrisk sygepleje? Og synes du, det er fedt at være en aktiv medspiller for ledelsen og personalegruppen i hverdagen, samt arbejde med implementering og udvikling? Så læs videre her og bliv vores kommende udviklingssygeplejerske. Vi tilbyder et unikt fællesskab med engagerede kollegaer som stræber efter en arbejdsplads, hvor man føler sig hjemme.

Afdeling: Psykiatrien,Afdeling for depression og angst, sengeafsnit 5 på AUH.
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesdato: 01.09.2024

Vi søger en engageret og dedikeret udviklingssygeplejerske med enten specialuddannelse i psykiatri eller en relevant kandidatuddannelse til at styrke vores arbejde inden for psykiatrien. Som udviklingssygeplejerske vil du spille en central rolle i udviklingen og implementering på afdelingen.

For at blive mere specifik, vil din rolle som udviklingssygeplejerske bl.a. indebærer:

  • Aktiv deltagelse med ledelsen og personalegrupperne i udviklingen af sygeplejen med fokus på nedbringelse af tvang
  • Medvirken til et sundt og positivt arbejdsmiljø, der fremmer faglig og personlig udvikling
  • Agere som mentor for nyansat personale, og bidrage til faglig udvikling
  • Dataindsamling med henblik på udvikling og implementering af forskellige tiltag på afdelingen
  • Undervise personale på afdelingen, samt i somatisk regi med henblik på at videreformidle kendskabet til psykiatrisk sygepleje
  • Samarbejde med den anden udviklingssygeplejerske på afdelingen

For at blive glad i rollen, er det også vigtigt, at du kan se dig i følgende:

  • Har psykiatrisk - og gerne somatisk erfaring
  • Har enten specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje eller en relevant kandidatuddannelse
  • Har overblik og gennemslagskraft kombineret med evnen til aktiv lytning, deeskalering og konflikthåndtering.
  • Har erfaring med undervisning og har lyst til at påtage sig undervisningsopgaver med henblik på kompetenceløft til personalet og andre afdelinger
  • Er loyal, troværdig og besidder personligt overskud.
  • Er indstillet på at faglig udvikling er en fast del af arbejdet og indstillet på at blive sendt på kurser, uddannelse osv.

Vi kan tilbyde:

  • Godt arbejdsmiljø og nærværende funktionsledelse, der lægger vægt på høj kvalitet af patientplejen og et godt arbejdsmiljø
  • Kollegaer som er højt kvalificerede, og erfaringsmæssigt bredt sammensat
  • Fokus på det tværfaglige samarbejde og dets betydning for patientbehandlingen
  • Personalesupervision to gange i ugen og uddannelsesmuligheder
  • Blandede vagter herunder dag, aften og nat, samt weekendarbejde hver 3. weekend
  • Personalefællesskab med arrangementer, fællesskab og festudvalg udenfor arbejdstid.

Om sengeafsnit 5
Sengeafsnit 5 hører under Afdeling for Depression og Angst, ADA i Psykiatrien, og har subspeciale i unipolar depression, personlighedsforstyrrelse, svær selvskade og spiseforstyrrelse. Vi arbejder især med relationsdannelse – og behandling. Afdelingen tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet på forskellige specialiseringsniveauer til voksne patienter. Vi arbejder med integrerede medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet mod mere komplekse problemstillinger. Vi udvikler den non-farmakologiske behandling, så vi ud over medicin, ECT og TMS tilbyder behandling baseret på bl.a. miljøterapi og NADA.

Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan på tværs af ambulante og stationære enheder. Vi har fokus på faglig profilering, og uddannelse og forskning er blandt vores kerneopgaver, således at vi altid tilbyder vores patienter den bedste behandling.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med DSR. Der forhandles funktionsløn i forhold til funktionen.

Kontaktinfo: Oversygeplejerske, Ali Mohammed Kais tlf. nr. 9117 1176

Ansøgningsfrist: 10.08.2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 15.08.2024

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: ADA Sengeafsnit 5

Ansøgningsfrist: 10 August 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600499//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.