Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med interesse for klinisk vejledning søges til Sengeafsnit 5 - Psykiatrisk Akutmodtagelse Regionspsykiatrien Gødstrup

Region Midtjylland



Brænder du for kompetenceudvikling og vejledning for uddannelse af sygeplejestuderende? Er du inspirator - og kan du sætte dig ind i det at være under uddannelse og vil du være med til at sikre de studerende så godt et ophold i Regionspsykiatrien Gødstrup, at de ønsker at vende tilbage og arbejde med psykiatri, når de er færdiguddannet? Så har vi lige den rette stilling til dig.

Vi søger en dygtig klinisk vejleder til vores psykiatrisk akutmodtagelse S5 med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med få vagter og arbejde cirka hver 4. weekend.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almen psykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Psykiatrisk Akutmodtagelse har modtagerfunktionen for akutte indlæggelser. Der arbejdes tværfagligt på et højt fagligt niveau, hvor patienterne modtages, vurderes, behandles, udskrives eller videresendes til de øvrige sengeafsnit. Vi arbejder ud fra psykodynamiske og miljøterapeutiske principper i et tværfagligt samarbejde, og afdelingen har fokus på relationsbehandling, mestringsstrategier og konflikthåndtering.
Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for at hjælpe vores patienter. Vi er utroligt stolte af vores fag og vores faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde. Vi er åbne for nye ideer og arbejder løbende med forbedringer og nye tiltag.
Som klinisk vejleder fungerer du som sparringspartner og ressourceperson for studerende og daglige vejledere i forhold til at udvikle læringsmiljøet i Regionspsykiatrien Gødstrup. Kerneopgaverne er udvikling af tiltag, der understøtter indhold i sygeplejerskeuddannelsen. Derudover vil tilrettelæggelse, afvikling og afslutning af klinisk undervisning, supervision og praktikforløb være en central arbejdsopgave.

Overordnet vil du sammen med de øvrige kliniske sygeplejefaglige vejledere deltage i planlægning og facilitering af klinik- og praktikforløb for studerende.

Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer på en fantastisk arbejdsplads
- Tværfagligt samarbejde
- Introduktionsprogram og mentorordning
- Supervision
- En positiv tilgang til arbejdsopgaverne – og masser af humor
- Et godt kollegialt sammenhold

I jobbet vil du:
- Deltage i planlægning og facilitering af fællesundervisning og lokale læringsaktiviteter for studerende og elever - herunder obligatoriske læringsaktiviteter bestemt af studie- og uddannelsesordninger
- Være tilknyttet egne afsnit og være sparringspartner og ressourceperson for de daglige kliniske vejledere med henblik på at styrke og udvikle det kliniske lokale læringsmiljø i hverdagen - herunder yde praksisnær vejledning og støtte ved forløb med læringsmæssige udfordringer
- Deltage i og være med til at udvikle møder for kliniske vejledere og øvrige praktikvejledere - herunder at facilitere temadage og andre udviklingsmæssige tiltag
- Deltage i udviklingen og implementeringen af nye pædagogiske tiltag og projekter

Din profil
- Autorisation som sygeplejerske og en tydelig sygeplejefaglig profil
- Gerne en sundhedsfaglig eller anden videregående uddannelse
- Klinisk viden og erfaring inden for psykiatrisk praksis
- Kendskab til uddannelsen til sygeplejerske
- Flair for samarbejde med, daglige vejledere, praktikvejledere, oversygeplejersker, sygeplejerskestuderende m.fl.
- Gode kommunikative- og relationelle evner
- Pædagogiske- og vejledningsmæssige kompetencer
- Evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og innovativt

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 24878247. Bemærk at oversygeplejerske Lisbeth Poulsen grundet ferie først kan træffes fra mandag uge 30.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 23. juli 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 31/32.

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".

Vi bor i nye, flotte rammer
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.

Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.

Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Afdeling: Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 5 Akutmodtagelsen

Ansøgningsfrist: 23 July 2024

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600502//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.