Få opslag som dette inden alle andre

Hospitalsfysiker til Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Vi tilbyder en fuldtidsstilling som hospitalsfysiker i Medicinsk Fysik på Kræftafdelingen, AUH.

Som hospitalsfysiker er du med til at sikre et strålebehandlingsforløb af høj teknisk og klinisk kvalitet til patienten, nu og i fremtiden. Arbejdet er en kombination af kliniske og tekniske driftsopgaver, kvalitetssikring samt udvikling af nye behandlingsmetoder og arbejdsgange.

Afdelingens strålebehandlingsudstyr omfatter 11 lineære acceleratorer, hvoraf to er placeret i vores satellit på Regionshospitalet i Gødstrup. Desuden har vi tre afterloadere til brachyterapi, en forskningsaccelerator samt CT­-, PET/CT- og MR-skannere til behandlingsplanlægning. Afdelingen står på nuværende tidspunkt overfor flere store udviklings og implementeringsopgaver, bl.a. automatisering af indtegning af risikoorganer, dosisplanlægning, installation af nye acceleratorer og planlægningsalgoritmer.

Stillingen giver derfor mulighed for at indgå i et motiverende, alsidigt og givende udviklingsmiljø med kræftpatientens bedste for øjet. Selvom medicinsk fysik primært består af hospitalsfysikere og teknikere, er et tæt, åbent og respektfuldt samarbejde med læger, sygeplejersker, radiografer og forskere afgørende for at opnå en kræftbehandling på allerhøjeste internationale niveau.

Jobbet
Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og meningsfyldt arbejde, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil være:

  • planlægning, kvalitetskontrol og sikring af patienters individuelle strålebehandling
  • dosimetri og kvalitetskontrol af strålebehandlingsudstyr
  • udvikling af nye teknikker og programmer (primært C#, phyton og matlab), som understøtter behandling, kvalitetssikring og monitorering
  • uddannelse af andre faggrupper.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet hospitalsfysiker indenfor onkologisk strålebehandling. Hvis du ikke opfylder dette, er en uddannelsesstilling også en mulighed. Uddannelsen foregår dels i afdelingen og dels på kurser i ind- og udland. Se https://dsmf.org/hospitalsfysik/uddannelsen/ for nærmere information om adgangskrav og uddannelsen.

Desuden forventer vi, at du

  • er grundig og ansvarsbevidst
  • har gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper
  • er fleksibel og har overskud til at håndtere en hektisk hverdag med komplekse problemstillinger og skiftende arbejdsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
  • er omstillingsparat og udviklingsorienteret.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Da stillingen er tæt knyttet til den kliniske funktion omkring behandling af kræftpatienter, kan du forvente vekslende mødetider inklusive aften- og lørdagsarbejde samt vagter i Gødstrup svarende til 3-5 dage/måned.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Indkaldelse til samtaler kan forventes den 13. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 15. august 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kræftafdelingen

Ansøgningsfrist: 05 August 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600518//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.