Få opslag som dette inden alle andre

Skarpe it compliance-managers søges til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen



Vil du være med til at sikre Danmarks kritiske nationale digitale infrastruktur? Og kribler det i fingrene, når der står spændende it complianceopgaver på din to-do? I MitID og MitID Erhverv vil du gennem dit arbejde med løsningerne komme til at understøtte en vigtig hjørnesten i det digitale Danmark. Hos os får du mulighed for at blive en del af vores inspirerende faglige netværk i huset, og kontoret er centralt placeret i hjertet af København.

Om stillingerne
Vi søger minimum 2 it compliance-managers til Kontor for MitID og Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder. Som medarbejder hos os kommer du til at spille en central rolle i arbejdet med at sikre, at it-løsningerne altid overholder lovgivningsmæssige krav og standarder for samfundskritiske it-systemer. Du er herved med til at sikre, at vi fortsat kan fastholde høj tillid og troværdighed blandt borgere, virksomheder, myndigheder, samarbejdspartnere og interessenter.

MitID anvendes af over fem mio. brugere, som tilsammen bruger MitID 80 millioner gange om måneden. MitID Erhverv har mere end 309.000 organisationer med mere end 1,1 mio. aktive erhvervsidentiteter, og NemLog-in håndterer mere end 25 millioner transaktioner om måneden. Begge løsninger er samfundskritiske it-systemer for borgere såvel som for virksomheder.

MitID er udviklet af det offentlige i fællesskab med finanssektoren, der er gået sammen i et partnerskab, mens MitID Erhverv og NemLog-in er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen på vegne af staten, kommuner og regionerne. Du vil derfor få en bred kontaktflade og komme til at arbejde i et spændende interessentlandskab, uanset hvilket kontor du bliver en del af.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Løbende evaluering af risici og sårbarheder samt mitigerende tiltag.
  • Opfølgninger på baggrund af rapporteringer og dokumentation om overholdelse af gældende krav og standarder som fx ISO27000, GDPR, eIDAS og National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS).
  • Gennemførelse af leverandørtilsyn.
  • Planlægning af sikkerhedsrelaterede tests herunder beredskabs- og penetrationstests.
  • Etablering og håndhævelse af procedurer og kontroller nødvendige for at løsningerne opfylder krav som fx tekniske minimumskrav.
  • Tæt samarbejde og dialog med styrelsens andre kontorer om it compliance og it-sikkerhed.
  • Bidrag til kontorets fortsatte fokus på og udvikling af it-sikkerheds- og compliance området.
  • Sikring af, at det daglige systemforvalterarbejde forholder sig til nye krav og standarder på området.
  • Rådgivning af kollegaer omkring sikkerheds- og compliancerelaterede spørgsmål.

Om dig
Din baggrund kan være fra it, cybersikkerhed eller noget helt tredje. Din formelle uddannelse er ikke afgørende. Afgørende er det, at du brænder for fagområdet og for at levere høj kvalitet, og at du er nysgerrig på forretningen, systemet, organisationen og interessentlandskabet.

Vi forestiller os, at du har erfaring med it-drift og –forvaltning eller digitalisering i øvrigt. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med compliance inden for it-sikkerhed, udarbejdelse af procedurer, efterlevelse af krav eller opfølgning på målopfyldelse og rapportering på dette.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Er analytisk og processuelt stærk inden for it compliance.
  • Er struktureret, kan skabe fremdrift og drive egne opgaver i mål inden for de fastlagte rammer.
  • Motiveres af at gå i dybden med en problemstilling.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist.
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Kan indgå i en konstruktiv dialog med dine samarbejdspartnere og interessenter.

Om os
Du bliver ansat i enten Kontor for MitID eller Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder. Vi er to kontorer med godt 35 medarbejdere i hvert kontor, hvor vi har forskellige erhvervserfaring og mange forskellige uddannelsesbaggrunde.

I Kontor for MitID arbejder vi alle for at nå fælles mål, og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde. Da MitID udvikles og forvaltes i et partnerskab mellem den offentlige sektor og finanssektoren, vil du også komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer fra finanssektoren.

Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder har ansvaret for at forvalte og løbende udvikle samfundskritiske it-løsninger til borgere, erhvervslivet og offentlige myndigheder. Fx er vi ansvarlige for MitID Erhverv, NemLogin, Digital fuldmagt og digital signering. Det er alle tjenester, som sikrer, at borgere samt offentlige og private organisationer let kan anvende digitale løsninger i hverdagen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, hvorfor der er gode rammer og muligheder for hjemmearbejde.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Du kan læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Arbejdsstedet er placeret på Landgreven 4, 1301 København K.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Thomas Søderberg på telefon 33 95 11 91 eller mail [email protected] eller Kontorchef Charlotte Jacoby på telefon 22 87 96 48 eller mail [email protected]. Du er velkommen til at sende en SMS, så ringer Thomas eller Charlotte dig op.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 5. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34 og håber at kunne byde vores nye kollegaer velkommen den 1. oktober 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Ansøgningsfrist: 05 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600579//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.