Få opslag som dette inden alle andre

Violinlærer til Lejre Musik- og Billedskole

Lejre Kommune



Lejre Musikskole søger violinlærer til fastansættelse pr. 1. september 2024 eller hurtigst muligt derefter
Har du en høj musisk, pædagogisk og kreativ faglighed? Kan du sætte ” ild” i eleverne? - se dem, der hvor de står og vise dem næste skridt ind i musikken, så håber vi at modtage en ansøgning fra dig.

Om jobbet
Lejre Musikskole søger en violinlærer med tiltrædelse pr. 01.09.2024. Timetal ca. 16,5/37.

Vi søger en lærer med en solid pædagogisk forståelse og en stærk passion for sin musik. Med andre ord; du skal elske at spille og brænde for at undervise.

Musikskolen har på nuværende tidspunkt en solid strygergruppe med elever på violin, bratsch og cello. Eleverne er fra begyndere til talentniveau. Et vigtigt element på strygerlinjen, er vores strygersammenspil, som har fokus på sammenspil og fællesskab og løfter eleverne, både fagligt og socialt.

Undervisningen består af soloundervisning for både violin- og bratschelever og ugentligt sammenspil/orkester med integreret hørelære. Udover den faste undervisning tilbydes eleverne også at deltage i div. koncerter og arrangementer, som du som lærer selvfølgelig også skal være en del af.

Som vores nye strygerlærer vil du indgå i et tæt samarbejde med den nuværende violin/bratsch-lærer og cellolærer og du vil blive en del af et dygtigt og engageret lærerteam. Der er tradition for et godt samarbejde i den klassiske faggruppe.

Lejre Musikskole er en decentral skole og strygerundervisningen foregår over to dage: hhv. i Hvalsø by (mandag eller onsdag) og i ”Musikbyen” ved Allerslev skole/Lejre by, om torsdagen. Begge steder er tæt på stationen. Det er muligt at undervise solo-elever i skoletiden.

Om os
Lejre Musikskole har et lærerteam på ca. 25 lærere; alle med høj musisk og pædagogisk faglighed samt, for en stor dels vedkommende, et professionelt musisk virke ved siden af musikskolen. Vi har fokus på en kreativ skabende tilgang til undervisningen og en kultur der bygger på åbenhed, tillid, plads til at tage chancer og tænke skævt og nyt.

For yderligere oplysninger, kontakt souschef Sonja Eliasen, tlf. 2118 5644.

Ansættelsessamtaler foregår fredag d. 23. august 2024

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du at søge stillingen, skal vi have din ansøgning på mail senest d. 15. august 2024 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef, Lejre Musik- og Billedskole/Projektleder, Dronten og Kumult! Sonja Mie Eliassen på tlf. nr. 2118 5644.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 15. august 2024 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Skolevej 12, 1. sal, 4330 Hvalsø.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600631//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.