Få opslag som dette inden alle andre

AP Pension søger medarbejder til Kundeservice

AP Pension



Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension i en afdeling, som spiller en central rolle for kundernes oplevelser med os? Brænder du for god kundeservice? Så har du nu chancen for at sætte dit fingeraftryk på de gode kundeoplevelser i AP Pension, et af Danmarks førende kundeejede pensionsselskaber.

Om stillingen
Vi søger en medarbejder til afdelingen ’Aftaler’, hvor samarbejde og holdånd er omdrejningspunktet for vores hverdag. Vi er i en transformationsfase og godt i gang at lægge nye spor til løsning af de mange spændende opgaver, vi løser.

Vores kerneopgaver ligger rundt om aftaledokumenterne for vores firmakunder, og vi arbejder med at optimere og dokumentere de processer, forretningsregler og forretningsgange, der ligger rundt om det. Det hele foregår i tæt samarbejde med AP’s salgskanaler og mange af de øvrige afdelinger i AP Pension. Foran os ligger også implementeringen af et nyt IT-kerne system, som også vil medføre en række forbedringer – både for vores hverdag og for kundeoplevelsen.

Afdelingen består af 11 medarbejdere, og der er en god spredning i alder, køn og erfaring. Vi har en fri og let omgangstone og et godt samarbejde i teamet, hvor alle hjælper hinanden.

Dine opgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Udarbejdelse og screening af aftaledokumenter
  • Implementering af firmapensionsaftaler i IT-systemerne
  • Løbende vedligeholdelse og opdatering af satser, data m.m.
  • Udarbejdelse og opdatering af forretningsregler og forretningsgange

Din profil
Vi forestiller os, at:

  • Du brænder for at give vores kunder en god oplevelse og yde den bedst mulige service
  • Du er omhyggelig og detaljeorienteret
  • Du er vant til at arbejde i IT-systemer
  • Du tager ansvar og holder dig ikke tilbage med at tænke i forbedringspotentialer, der kommer hele AP Pension og kunderne til gavn
  • Samarbejde og åbenhed er en værdi for dig
  • Du arbejder resultatorienteret således, at afdelingens mål bliver opfyldt og kundens forventninger indfries
  • Du trives i et miljø, hvor alt endnu ikke kører helt på skinner
  • Du har bestået mindst IDD4
  • Du har indsigt i firmapensionsmarkedet gerne også Arbejdsmarkedspensioner

Vi tilbyder

  • En stilling i en afdeling og virksomhed, der er i en spændende udvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
  • Attraktive ansættelsesvilkår med blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Et dygtigt team af gode kolleger og en god teamånd
  • Dynamisk arbejdsmiljø med gode muligheder for at udvide dine kompetencer
  • Uformel omgangstone og humørfyldte kolleger, der er gode til at grine sammen
  • Vi ligger tæt på offentlig transport, blot et stenkast fra Nordhavn Station. I efteråret 2024 flytter vi til et spritnyt domicil på Svanemølleholm i Nordhavn.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningerne vil blive behandlet i takt med, at de modtages.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi vil – og gør – mere for bæredygtigheden og arbejder målrettet og konstant på at forbedre os som arbejdsplads, pensionsselskab og investor. I 2023 blev vi som den første virksomhed i Danmark certificeret i ledelsesstandarden for ligestilling og diversitet, DS5001. For vi ønsker at være en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Kan du se dig selv skabe overskud sammen med os, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Annette Skjoldager
Afdelingschef for Aftaler og Hvidvask
T: 21891290
E: [email protected]

Ansøgningsfrist:
21. juli 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos AP Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


AP Pension

Østbanegade 135, 2100 København Ø

AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab. Vi handler derfor altid ud fra, hvad der samlet set er bedst for vores kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600775//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.