Få opslag som dette inden alle andre

IT Security Consultant – hold styr på vores dokumentationskrav

Bankdata



Vil du være med til at sørge for, at Bankdata har orden i penalhuset, når det det kommer til dokumentation og IT-sikkerhed? Kunne du tænke dig en bred rolle, hvor du samtidig kommer hele vejen rundt om GRC-området?

Så start din karriere i Bankdata som den, der sikrer dataintegriteten i vores sikkerhedsmotor og vær med til at understøtte IT-sikkerheden i danskernes finansielle fundament.

Her får du mulighed for at specialisere dig og indgå i et helt fantastisk team. Samtidig er vi en stor organisation med stor intern mobilitet, så der er mange karriereveje på længere sigt,” fortæller Sebastian Stray Jørgensen, Manager, Information Security.

Hold styr på 3000 krav og dataintegriteten i Sikkerhedsmotoren
Her er omdrejningspunktet for din hverdag opgaven med at sikre vores dataintegritet, holde styr på vores dokumentationskrav og højne kvalitet og effektiviteten af vores compliance. Du kan også se frem til at hjælpe resten af teamet med en bred vifte af opgaver inden for GRC-området - fra teknisk risikoidentifikation over sikkerhedsforanstaltninger til kontrol af risici.

Det meste af din tid vil dog gå med de over 3000 dokumentationskrav, som du sætter i system og sikrer, bliver overholdt.

Du kan blandt andet se frem til at:

  • vedligeholde relevante processer
  • betjene ledelsen i forbindelse med deres forpligtelser
  • lave opfølgning på deadlines og sikkerhedsforanstaltningsløsninger
  • sikre ny kortlægning af lovgivning og krav til Sikkerhedsmotoren
  • skabe ledelsesinformation og afrapportering i forbindelse med compliance.

Bliv en del af et højt specialiseret, socialt og agilt team
Information Security er et specialiseret, agilt team bestående af 7 konsulenter, 1 PO og en leder. Vi er eksperter i compliance, sikkerhed og GRC og sammen skaber vi fundamentet og rammesætter IT-sikkerhedsarbejdet i Bankdata.

Vi byder velkommen til et uformelt og socialt miljø, hvor vi arbejder efter de agile metoder og mødes på teams de dage, hvor vi arbejder hjemmefra. I Bankdata har du nemlig mulighed for en hybrid hverdag, hvor du kan arbejde hjemmefra 2 dage om ugen, men det er forskelligt, hvor meget vi benytter os af det.

”Vi er gode til samarbejde i teamet, vi sætter pris på hinanden og vores fællesskab. Vi arbejder meget seriøst, men samtidig har vi det sjovt – det skal der være plads til,” siger Sebastian.

Du har orden i penalhuset
Vi er åbne for din baggrund. Det vigtigste er din sans for struktur, for det er nøgleordet i denne rolle. Desuden er du kendt for din evne til at holde styr på detaljerne. Der er ikke noget, der ryger forbi dit stramme net, og det er vigtigt, for du er med til at sørge for, at vi har styr på danskernes sikkerhed i det finansielle univers.

Derudover har du et agilt mindset, og som den holdspiller du er, er du klar til at træde ind i et team, hvor vi finder løsningerne sammen.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har en akademisk baggrund
  • har kendskab til Power BI
  • har erfaring med eller kendskab til ISO 2700x, NIS2, DORA mfl.
  • taler og skriver engelsk og dansk flydende.

Er du vores nye kollega?
Så send dit CV og motiverede ansøgning via linket nedenfor – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig.

Vi holder samtaler løbende og slår til, når den rette kollega dukker op.

Har du spørgsmål til jobbet? Tag endelig fat i Sebastian Stray Jørgensen, Manager for Information Security-teamet på +45 5144 2193 eller [email protected].

Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Afdeling:
Erritsø Bygade 102, Fredericia

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bankdata



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bankdata

Erritsø Bygade 102, 7000 Fredericia

Bankdata er blandt Danmarks største it-virksomheder. Vi udvikler al det it, som en bank har brug for - fra net- og mobilbank til rådgivningsværktøjer, support og sikkerhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600784//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.