Få opslag som dette inden alle andre

Chef til Virksomhedsservice & Elevvejledning på NEXT

NEXT Uddannelse København



På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vores nuværende chef for Virksomhedsservice & Elevvejledning har fået nye udfordringer internt på NEXT. Derfor søger vi en ny til at varetage opgaven som chef for vores virksomhedskonsulenter, uddannelsesvejledere og SPS-mentorer.

Hvem er vi?
Virksomhedsservice & Elevvejledning er en stabsenhed under området Virksomheds– og uddannelsesservice, hvor også skolens system-, kursus- og uddannelsesadministration, samt IT er organiseret.

Vores afdeling samarbejder bredt med hele NEXT, så vores hverdag er præget af at have kontakt til mange forskellige interne og eksterne kunder og elever. Vi arbejder i høj grad selvstændigt i hverdagen, men med klare mål og rammer, som sikrer, at opgaverne løses med høj kvalitet. Opgaverne er meget alsidige og spænder bredt fra virksomhedsbesøg, elevsamtaler, vejledning/støtte til elever, interne/eksterne møder og meget andet. Vi befinder os på mange af NEXT´s afdelinger og løser her opgaverne i tæt samarbejde med lærere og ledere på skolen.

Du vil blive chef for to medarbejdergrupper, som er en stor del kernen i den støtte og vejledning en elev skal have på en skole som NEXT. Nogle har fokus på de elever som skal bruge ekstra støtte i hverdagen, nogle på kontakten til virksomhederne, mens andre fokuserer på trivsel i hverdagen. Alle arbejder for at flest mulig skal gennemføre en uddannelse.

Du bliver del af NEXT Virksomheds- og Uddannelsesservice ledergruppe, som består af 6 andre ledere. Derfor kommer du til at indgå i et stort fælles lederteam, som arbejder på tværs af hele organisationen. Du vil referere til uddannelsesdirektøren, som har ansvar for Virksomheds- og Uddannelsesservice.

Primære arbejdsopgaver
Som chef for Virksomhedsservice & Elevvejledning bliver du ansvarlig for cirka 25 medarbejdere. Virksomhedskonsulenterne bidrager med at sikre, at flere unge mennesker får en erhvervsuddannelse ved at understøtte eleven i af finde en læreplads, mens Elevvejledning står i spidsen for at hjælpe flere elever igennem og give lige mulighed for at gennemføre en uddannelse.

I forbindelse med et af vores strategiske fokusområder på NEXT, har du som chef også det overordnede ansvar for, at vi lykkedes med at ”Få flere igennem” vores uddannelser på hele NEXT. Du vil derfor opleve en stilling med høj grad af kompleksitet, hvor du både skal kunne være personaleleder, men også drive strategiske indsatser på tværs af en stor skole.

Afdelingen har de sidste år gennemgået en større forandring og flere opgaver er nu samlet i afdelingen. Denne proces bliver du ansvarlig for at drive videre, så vi fortsat kan hjælpe flest mulige unge med at gennemføre en uddannelse. Ambitionerne for vores afdeling er høje, og målene er tydelige. Udover at have et bredt samarbejde på tværs af NEXT, vil du desuden arbejde tæt sammen med virksomheder, faglige udvalg og faglige interesse- og erhvervsorganisationer, kommuner mv.

Vi søger en profil, som

  • har en relevant videregående uddannelse og gerne kendskab til uddannelsessektoren
  • har min. 5 års erfaring med ledelse – og gerne erfaring med både ledelse af teams, men også ledelse af specialister
  • kan se sig selv som del af en større velfungerende ledergruppe, hvor tæt samarbejde er nøglen til succes
  • har meget stærke samarbejds- og relationelle evner
  • stortrives i en rolle med rigtig mange samarbejdsflader
  • har erfaring med at arbejde tværgående i en større organisation og nyder dette

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og pt. placeret i Ishøj. Du skal påregne skiftende arbejdssteder.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Vi håber, at du kan starte d. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.

Vi afholder 1. ansættelsessamtale løbende. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skal du afsætte yderligere tid til gennemførsel af test samt afholdelse af testsamtale og 2. ansættelsessamtale.

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Jakob Theilmann på tlf. 60657073 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid.
Afdeling: NEXT Virksomheds- og uddannelsesservice

Ansøgningsfrist: 04 August 2024

Placering: Vejlebrovej 65, 2635, Ishøj, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos NEXT Uddannelse København



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25, 2500 valby

NEXT rummer mange forskellige ungdomsuddannelser og efteruddannelseskurser, så vi kan matche næsten alle fremtidsdrømme – uanset talent og interesse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600817//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.