Få opslag som dette inden alle andre

KONTORCHEF SØGES TIL BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIETS MINISTER- OG LEDELSESSEKRETARIAT

By-, Land- og Kirkeministeriet



Vil du stå i spidsen for minister- og ledelsessekretariatet i By-, Land, og Kirkeministeriet? Vil du samtidig lede en lille og fagligt stærk enhed, der håndterer tværgående regeringssager? Har du mod på en omskiftelig hverdag tæt på de politiske beslutningsprocesser og kan du sætte retningen for minister- og direktionsbetjeningen og understøtte ministeren for byer og landdistrikter og kirkeministeren samt ministeriets direktion i en bred vifte af politiske og organisatoriske opgaver? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som kontorchef for minister- og ledelsessekretariat i By,- Land- og Kirkeministeriet.

Om minister- og ledelsessekretariat
Minister- og ledelsessekretariatet understøtter ministeren samt By-, Land- og Kirkeministeriets direktion, herunder departementschefen og tre afdelingschefer i det daglige arbejde.

Minister- og ledelsessekretariatet består ud over kontorchefen af 2 AC-ministersekretærer, 2 HK-minister-/departementschefssekretærer, 1 pressechef og 2 presserådgivere, 1 AC-ledelsessekretær samt 2 studentermedhjælpere. Du har personaleansvar for alle ansatte i minister- og ledelsessekretariatet.

Du vil desuden have det faglige ledelsesansvar for ministeriets ØU-sekretariat, der er sammensat af 3 medarbejdere på tværs af flere fagområder i departementet.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte det overordnede ansvar for;

  • ledelse og udvikling af en stærk og motiveret enhed, hvor der ofte er travlt,
  • kommunikation og sagsflow mellem minister, departementschef og ministeriet,
  • ministeriets kontakt til Folketinget og ordførere, herunder overblik over politiske aftaler,
  • faglig ledelse af en lille, fagligt stærk enhed, der koordinerer ministerens og departementschefens sager til særligt regeringens økonomiudvalg samt andre tværgående drøftelser i regeringens centrale udvalg,
  • tæt koordination og dialog med tilsvarende funktioner på tværs af Slotsholmen,
  • ministerens og departementschefens kalendere blandt andet i forhold til repræsentative opgaver og deltagelse i regeringsmøder mm,
  • taleskrivning, presse og kommunikation i samarbejde med pressechefen og den særlige rådgiver,
  • forberedelse og opfølgning på direktionsmøder,
  • generelle retningslinjer for sagsgange og sagsfremstilling i ministeriet,

Kontorchefen indgår sammen med departementschefen og de tre afdelingschefer i departementets direktion og deltager således i drøftelser om ministeriets overordnede strategi, organisation, intern- og ekstern kommunikation samt administration og sikkerhed.

Kontorchefen referer til departementschefen.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, og at du;

  • har interesse for og erfaring fra en politisk ledet organisation, gerne med ledelsesbetjening,
  • er udadvendt og har en motiverende ledelsesstil,
  • har en god fornemmelse for den politiske dagsorden,
  • har stor arbejdskapacitet, personlig gennemslagskraft og er initiativrig,
  • er en god kommunikator og
  • har stort overblik i en travl hverdag med sans for detaljen.

Vi lægger endvidere vægt på, at du;

  • kan agere sikkert og kompetent tæt på de politiske beslutningsprocesser,
  • har gode samarbejdsevner og
  • har flair for at strukturere, prioritere og skabe overblik.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1/lønramme 37. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschef Christian Dons Christensen på tlf.: 2011 6500 eller pr mail: [email protected] (dog ikke 6.-13. juli) eller HR-chef Henrik Vagner, 3034 5923 eller pr. mail [email protected] (fra den 15. juli til 8. august).

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og ansøgningsfristen er torsdag den 8. august 2024.
Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer) samt eventuelle referencer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag den 13. august og 2. samtaler mandag den 19. august. Personlighedstest indgår som en del af rekrutteringen for kandidater som går videre til 2. samtaler.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om By-, Land- og Kirkeministeriet
Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.

Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet på www.blkm.dk.

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 21, København K

Ansøgningsfrist: 08 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos By-, Land- og Kirkeministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K

Kirkeministeriet er den øverste administrative myndighed i folkekirken og fungerer som et fælles sekretariat for folkekirken. Fra kontorerne i Staldmestergården tæt på Christiansborg har ministeriets ca. 80 medarbejdere ansvaret for:

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600826//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.