Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Staben i Servicecentret på Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Motiveres du af at forbedre arbejdsgange i en stor organisation, hvor det handler om at redde liv?

Er du projektlederen, der evner at motivere ledere og medarbejdere i projekter?

Har du et godt overblik og trives i en hverdag med mange sideløbende opgaver og projekter?

Om stillingen
Vi søger en kollega, som kan være med til at løse en bred vifte af projekt- og planlægningsopgaver, og gerne med solide kompetencer og kendskab til flowanalyser og/eller logistik, da du skal være med til at udvikle, implementere og optimere arbejdsgange i vores organisation.

Du får ansvaret for at gennemføre og drive forbedringsprojekter sammen med ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen.

Du vil kunne komme til at løse opgaver som f.eks.:

  • koordinering og projektledelse af større og mindre opgaver, der går på tværs af hospitalet, hvor Servicecentret er involveret
  • implementering af nye arbejdsgange som understøtter nye teknologiske løsninger
  • planlægning af ”klar til drift” i Rigshospitalets kommende børnehospital, Mary Elizabeths Hospital

Ligesom du også vil skulle arbejde med at:

  • indsamle og behandle data for at synliggøre omfanget af de udfordringer, der skal løses
  • analyser/driftsoptimering af arbejdsgange/logistikflow
  • udvikle nye og forbedrede arbejdsgange i samarbejde med ledere og medarbejdere

Om dig
Vi tænker at du har en relevant videregående uddannelse, som f.eks. ingeniør eller samfundsvidenskabelig kandidat – men det vigtigste er, at du har den rette erfaring i bagagen.

Endvidere er du analytisk, forstår data og er dygtig til Excel. Som erfaren projektleder har du vist resultater, hvor du har skabt ejerskab blandt ledere og medarbejdere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med logistikflow.

En god organisatorisk og strategisk forståelse vil være et krav, ligesom det er naturligt for dig at opbygge gode samarbejdsrelationer. Du kan se det store billede og forstår konsekvenserne af logistiske løsninger baseret på data. Desuden er du beslutsom, struktureret og klar til at håndtere mange sideløbende opgaver uden at miste fokus.

I hverdagen arbejder du godt både alene og i teams og er ikke bange for at kaste dig ud i opgaver, du selv skal forme og skære til. Du er handlekraftig og stiller gerne nysgerrige spørgsmål, når du færdes ude i huset. Erfaring med projektplanlægning og -gennemførelse er essentielt, og du har sikkert en projektlederuddannelse i bagagen – ellers tilbyder vi dig det hos os.

Vil du være med på holdet?
Projektsekretariatet hører under Servicecentrets centrale stab, hvor vi er 20 medarbejdere, der løser en lang række forskellige opgaver. Der vil være snitflader og fælles projekter med øvrige kollegaer i staben. I vores opgaveløsning værdsætter vi tværfaglighed og vi nyder godt af vores forskellige baggrunde og perspektiver på opgaverne.

I Servicecentret løser vi tværgående drifts- og serviceopgaver på Rigshospitalet. Opgaverne omhandler blandt andet rengøring, patienttransport, produktion af patientmad, samt transport af varer, linned og affald mv. Du får ca. 1700 nye kolleger i et center med mange forskellige nationaliteter og kompetencer.

Ansvarsområder varetages efter princippet om ”frihed under ansvar”, og du vil i din dagligdag i høj grad selv være med til at planlægge dine opgaver og strukturere din arbejdsdag, ligesom der er mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Dit arbejdssted vil primært være på Blegdamsvej. Der vil dog også være opgaver der kræver tilstedeværelse på Rigshospitalet i Glostrup – i perioder måske i længere tid ad gangen.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Kontakt gerne Funktionschef Thomas Schelde (tlf. 24851134) eller Projektleder Karoline Sahlertz (tlf. 2058 6629) for nærmere information om stillingen.
Vi holder dog ferie i uge 30 og 31.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 11. august 2024.

1. samtaler forventes gennemført d. 21. og 22. august.
Evt. anden samtale gennemføres d. 26. og 27. august.

Hvis du synes ovenstående lyder spændende og lige er noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Læs også om Rigshospitalet og Servicecentret på www.rigshospitalet.dk

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601077//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.