Få opslag som dette inden alle andre

Rigshospitalets Forskning & Innovation søger Forretningsudvikler til nationalt innovationsprogram

Region Hovedstaden



Vil du være med til at skabe positive forandringer inden for sundhedsvæsenet? Vil du spille en afgørende rolle i design, udvikling og styring af innovationsprojekter? Så er du måske den forretningsudvikler vi mangler i Rigshospitalets Enhed for Forskning & Innovation. Her vil du blive en del af et uformelt, fagligt stærkt team med høje ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen.

Hos Enhed for Forskning & Innovation kan du blive en vigtig del af det nationale BETA.HEALTH program, hvor vi mangler en forretningskonsulent til at hjælpe de projekter som er kommet gennem nåleøjet til vores acceleratorforløb. Det er innovationsprojekter i den tidlige fase, som søger støtte på rejsen til markedet. Find eksempler på tidligere projekter og meget andet på https://betahealth.dk/

Om opgaven
Sammen med dygtige kollegaer skal du udvikle, drive og koordinere Forskning & Innovations indsats i en række innovationsprojekter – både lokalt på Rigshospitalet og gennem nationale samarbejdspartnere i BETA.HEALTH-programmet. Du vil primært arbejde med rådgivning i projekter og bidrage til strategisk udvikling af vores tilgang til innovation, projektledelse og implementering i en sundhedsfaglig kontekst.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Projektrådgivning af en mindre portefølje af kliniske innovationsprojekter
  • Bidrage til udvikling af kommercielle muligheder og skaleringsmodeller for projekter
  • Rådgivning af, og samarbejde med, innovationsprojekter fra alle landets hospitaler i BETA.HEALTH-programmet
  • Løbende videreudvikling af Rigshospitalets indsats for kliniknær understøttelse af forsknings- og innovationsområdet
  • Facilitere samarbejde med industri og andre eksterne aktører
  • Faglig sparringspartner for kollegaer og ledelse i Enhed for Forskning & Innovation, samt tværnationalt gennem BETA.HEALTH-programmet.

Der kan forventes 5-20 rejsedage om året.

Om dig
Først og fremmest er du god til at etablere og vedligeholde relationer. Du formår at skabe tillid i samarbejdet med projektteams, du kan udfordre dem fagligt og samtidig skabe følgeskab. Du har flair for konsulentrollen og har modet til at sige det nødvendige i enhver situation, uagtet ancienniteten hos mødedeltagerne. Du kan navigere selvstændigt i et komplekst og uforudsigeligt projektlandskab. Du kan både tænke strategisk og samtidig tage praktisk hånd om både facilitering, skriftlige oplæg og konkret rådgivning.

Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en mellemlang uddannelse suppleret med en masteruddannelse eller anden efteruddannelse. Du har tidligere enten arbejdet med udvikling og implementering af sundhedsteknologi, innovationsprojekter eller spinouts inden for sundhed. Det er en fordel, men ikke et krav, at du selv har startet virksomhed eller på anden vis arbejdet med kommercialisering af ideer.

Derudover har du:

  • Erfaring med forretningsudvikling og kendskab til startup miljøet eller life science industrien
  • Konkret erfaring med kompleks projektledelse og kan vise os, hvordan du har taget ansvar for opgaven
  • Evnen til at sætte dig ind i kliniske behov og har flair for at forstå ny teknologi
  • Erfaring med sparring til ledere og fagligt stærke innovatører
  • Erfaring med sundhedsteknologi og/eller forskningsbaseret innovation

Du har minimum 4 års erhvervserfaring. Det være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med arbejdet på et hospital eller i andre store organisationer i den offentlige sektor.

Herudover forventes det, at du taler og forstår dansk og engelsk.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 14. august 2024, og vi forventer at afholde samtaler i uge 34-35. Forløbet er struktureret omkring to samtaler og der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen indplaceres som specialkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg efter relevant erfaring.

Du får reference til enhedschefen for Enhed for Forskning & Innovation, som er en del af den centrale administration på Rigshospitalet.

Der er en god fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tilsiger det.

Vil du vide mere

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedschef for Enhed for Forskning & Innovation, Rune Holdt på mail: [email protected] eller Innovationskonsulent Rasmus Fält på [email protected].

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 14 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601078//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.