Få opslag som dette inden alle andre

Sektionschef for ledelsesudvikling i Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstaden



Vil du være med til at sikre at lederne i Danmarks største psykiatriske hospital har de rette kompetencer til at løfte den vigtige ledelsesopgave? Kan du sætte retning for udvikling og drift af vores ledelsesudvikling. Og er du en motiverende og anerkendende leder? Så er jobbet som sektionschef for ledelsesudvikling måske noget for dig?

Ledelsesudvikling i Region Hovedstadens Psykiatri
Kompetente ledere er forudsætningen for at vores medarbejdere trives og at vi kan indfri målene for Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Vi arbejder fokuseret med løbende at udvikle vores mere end 200 ledere i RHP sådan at de både er dygtige personaleledere og faglige ledere.

Ledelse er et strategisk vigtigt indsatsområde og derfor har vi valgt at styrke vores ledelsesudvikling ved at oprette en ny selvstændig sektion for ledelsesudvikling. Du bliver leder af sektionen, som er del af HR-afdelingen i vores centrale administration. Du refererer til HR-chef Vibeke Grunnell.

Du får en unik mulighed for at være med til at opbygge sektionen samt drive og sætte retningen for vores ledelsesudvikling. Foruden dig vil sektionen bestå af fire medarbejdere.

Dit ansvarsområde og opgaver
Ledelsesudvikling er højt prioriteret i hele Region Hovedstaden og vi har derfor et tæt samarbejde med ledelseskonsulenter i Region Hovedstaden omkring udvikling af ledelsesudviklingsaktiviteter. I Region Hovedstaden udbyder vi fx ledelseskonferencer og målrettet ledelsesudvikling til både erfarne og nye ledere.

I RHP arbejder vi herudover fx med udvikling og tilrettelæggelse af ledelsesudviklingskurser, seminarer, lederdage, supervision af ledere og at sikre en god onboarding af nyansatte ledere i RHP.

Som sektionschef bliver dine primære arbejdsopgaver at:

  • etablere og opbygge den nye sektion.
  • være en inspirerende og motiverende leder for sektionens medarbejdere.
  • bidrage til at videreudvikle de nuværende ledelsesudviklingsaktiviteter i RHP.
  • sikre at vores ledelsesudviklingsaktiviteter bidrager til at indfri udviklingsbehovene blandt vores ledere.
  • deltage i og lede større projekter og sikre en succesfuld implementering.
  • lede nytænkende udviklingsprocesser, der kan føre til konstruktive og varige forbedringer for RHP og vores ledere.
  • være en aktiv medspiller i samarbejdet med HR-chefen, i HR’s ledergruppe, i de øvrige afdelinger i vores centrale administration, centerledelsen og med direktionen.

Dine kompetencer og erfaring
Du har erfaring som personaleleder og du er kendetegnet ved at være en motiverende og anerkendende leder. Vi forventer, at du har solid faglig viden om og erfaring med ledelsesudvikling og at du er ambitiøs i udviklingen af vores ledere.

Herudover forventer vi, at du:

  • har erfaring fra en politisk drevet organisation, gerne indenfor sundhedssektoren.
  • er visionær og strategisk tænkende.
  • evner at sætte retning og sikre fremdrift.
  • kan bevare overblikket og formår at prioritere din egen og medarbejdernes tid.
  • har stærke relationelle og kommunikative kompetencer.
  • har en relevant akademisk videregående kandidatuddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling, hvor ledelsesudvikling er højt prioriteret på dagsordenen både i direktionen og hos centercheferne i vores ni psykiatriske centre.

Herudover får du:

  • et spændende og selvstændigt lederjob hvor du både kan bringe dine ledererfaringer og faglighed inden for ledelsesudvikling i spil.
  • en stor kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor vi har høje ambitioner for udvikling af Region Hovedstadens Psykiatri.
  • et godt arbejdsmiljø, humor og et godt fagligt og socialt fællesskab på tværs af HR-enheden.

Om HR-afdelingen
Du bliver en del af HR-afdelingen, som består af en HR-chef, fire sektionschefer og ca. 50 medarbejdere. HR-afdelingen er en af flere afdelinger i vores centrale administration og betjener direktionen og centerledelserne i alle aspekter inden for HR.

Alle arbejder vi for at understøtte de ca. 5.800 medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi er Danmarks største psykiatriske hospital, som er fordelt på ni selvstændige psykiatriske centre og en central administration, der er fysisk placeret på Kristineberg 3 på Østerbro i København.

Du kan læse mere om Region Hovedstaden Psykiatri på vores hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du starter den 1. oktober 2024 eller snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til Aftale for chefer.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Vibeke Grunnell på tlf. 20 55 62 71 eller mail [email protected]

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket her på siden senest søndag den 11. august 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler fredag den 16. august 2024 og evt. 2. samtaler onsdag den 21. august 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601079//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.