Få opslag som dette inden alle andre

Blå Kors Egåhus søger en socialrådgiver med teamkoordinatorfunktion

Blå Kors Danmark



Vi søger en dygtig socialrådgiver, der brænder for mennesker i udsatte positioner, og som med gode kommunikative evner kan varetage rollen som teamkoordinator.

Om os
Egåhus er et tilbud efter Servicelovens §110 for unge i hjemløshed, som udover hjemløshed er udfordret på forskelligvis, f.eks. misbrugsproblematikker, psykisk sårbarhed, kriminalitet, uden beskæftigelse eller andet. Vi arbejder ud fra Housing First-strategien kombineret med en mentaliserings- og miljøterapeutisk tilgang.

På Egåhus samarbejder vi med beboeren om at afklare og arbejde med de problemer, der er opstået i forbindelse med hjemløsheden.

På Egåhus er vi 24 medarbejdere med forskellig faglig baggrund såsom socialdiakoner, socialpædagoger, socialrådgivere samt en mangfoldighed af forskellige kompetencer og anden relevant uddannelse. Tilsammen understøtter vi det pædagogiske arbejde på Egåhus, der bygger på Blå Kors Danmarks værdigrundlag og den nationale Housing First-strategi.

Medarbejderne er inddelt i tre tværfaglige teams med hver deres teamkoordinator tilknyttet, hvoraf du vil blive den ene. Teamet mødes på månedlig basis til faglig sparring og drøftelse af det pædagogiske arbejde.

Du kan læse mere om Egåhus her: https://www.blaakors.dk/vores-arbejde/misbrugsbehandling-og-botilbud/blaa-kors-egaahus

Dine arbejdsopgaver som socialrådgiver:

  • Forestå målgruppeafklaring og indskrivning af nye beboere i henhold til Servicelovens §110.
  • Udarbejde udredninger i henhold til Socialstyrelsens faglige anbefalinger.
  • Samarbejde med beboeren og kontaktpersonen omkring beboerens mål for opholdet.
  • Koordinere indsatser omkring beboeren samt deltage i møder, der omhandler beboeren både internt og eksternt, hvor det skønnes nødvendigt.
  • Sikre sammenhæng i beboerens ophold på Egåhus.

Dine arbejdsopgaver som teamkoordinator:

  • Kvalitetssikre indsatsen; herunder sikre, at der arbejdes efter Egåhus’ overordnede mål og værdier.
  • Sikre kvalitet og en ensartet struktur i opholdsplanen.
  • Støtte op om kontaktpersonen ved vejledning og sparring i konkrete beboerforløb.
  • Deltage i ugentligt møde med ledelsen med henblik på at sikre sammenhængskraft i huset.
  • Fungere som mødeleder til teammøder.
  • Indgå i telefonisk bagvagtsordning hver anden weekend.

Stillingen som teamkoordinator indeholder ikke medarbejderledelse. Dog kræver stillingen, at du kan navigere i feltet ”at lede uden formel ledelseskompetence”.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver.
  • Erfaring med målgruppen anses som en fordel, men ikke en nødvendighed.
  • Har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
  • Kan arbejde ansvarligt med at strukturere, prioritere og følge op på dine opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller.
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor fleksibilitet er en nødvendighed.
  • Har erfaring med at arbejde tværfagligt både internt og eksternt, og kan se værdien i de forskellige faggruppers bidrag til den samlede indsats.
  • Har et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang.
  • Har forholdt dig aktivt til at arbejde i en organisation, som er funderet i det kristne livs- og menneskesyn.

Vi tilbyder et job, hvor:

  • Den uformelle omgangstone og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
  • Du har medindflydelse på fremdrift og udvikling på Egåhus.
  • Du deltager i undervisning og konferencer internt i Blå Kors Danmark.
  • Du indgår i supervision med ekstern supervisor.
  • Du har et tæt samarbejde og sparringsfællesskab med de to andre socialrådgivere i huset.
  • Du bliver en del af en dedikeret og faglig kompetent kollegagruppe.
  • Du tilrettelægger din egen arbejdstid indenfor rammerne, der er aftalt med din leder.
  • Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor du refererer direkte til ledelsen på Egåhus.

Værdier og menneskesyn
Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du forholder dig til dette i din ansøgning. Læs mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår iht. Blå Kors Danmarks principper for lønansættelse.

Henvendelse
Ansøgningsfristen er d. 20. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. og 26. august.

Send din ansøgning og dit CV cia nedenstående link.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående i tidsrummet 08.30 – 09.30 på hverdage:

Souschef Jette Lykke Pedersen på 24677790 i perioden 2. juli til 12. juli og igen fra 5. august.

Socialrådgiver Mia Borgaard Andersen på 24661529 i perioden 2.juli til 12. juli og igen fra 5. august.

Forstander Tina Jung Møller på 28301061 i perioden 15. juli og frem.

Afdeling: Egåhus §110Ansøgningsfrist: 20 August 2024Placering: Egå Mosevej, 16, 8250, Egå

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Blå Kors Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Blå Kors Danmark

Snaremosevej 23F, 7000 Fredericia

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601236//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.