Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye logopædkollega?

Hvidovre Kommune



Vi søger en logopæd/ tale-hørekonsulent.

Vi søger en kollega til en fast stilling som logopæd. Til en start vil du som vores nye kollega komme til at varetage opgaver for en af vores kollegaer som går på barsel. Denne kollega har haft sine primære arbejdsopgaver i både dagtilbud og på skoler og primært på almenområdet.

I Hvidovre Kommunes PPR vil du blive del af et PPR i udvikling, der har fokus på det tværfaglige samarbejde. Vi søger dig, der har mod på at stå i denne udvikling og være medskabende af det PPR, vi skal være i fremtiden. Som en helt central del af vores udviklingsproces drives vi af at gøre en forskel helt tæt på i børnenes læringsmiljøer.

Fælles om børnene
I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for at understøtte, at børns trivsel og læring kan gå hånd i hånd. Vi har fokus på udvikling i konteksten omkring børn og unge og udvikler PPR indsatser, der styrker en brobygning mellem special- og almenpædagogik, for herigennem at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de pædagogiske læringsmiljøer.

I PPR er vi foruden logopæder også psykologer og specialpædagogiske vejledere og dertil en administration og en ledelse. Du vil blive en del af en kompetent og engageret tværfaglig gruppe af PPR-medarbejdere, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig trives med aktivt at bidrage til et tæt og gensidigt forpligtende tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen. Du skal have blik for at tilrettelægge opgaveløsningen responsivt, så den matcher de aktuelle behov i dagtilbud og skoler samt for at inddrage andre relevante fagligheder.

Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper både i og uden for vores egen organisation og vægter det tværfaglige samarbejde højt, for at skabe gode rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder med facilitering af indsatser, vejledning og rådgivning af netværket af voksne omkring børnene samt med undersøgelsesforløb og pædagogisk-logopædiske vurderinger, der kan understøtte udvikling i konteksten omkring børnene.

Tæt på i børnenes læringsmiljøer
Vi har en ambition om at være med helt inde i læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler. Målet er at være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i læringsmiljøer for alle børn og unge i Hvidovre.

Vi prioriterer et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at vi sammen kan udvikle os, lære nyt og sparre med hinanden. Vi leder efter dig, der er uddannet audiologopæd/ tale-hørekonsulent, har fokus på de sproglige læringsmiljøer og arbejder med et systemisk syn på børn og familiers udviklingsmuligheder. Metodisk arbejder vi bl.a. ud fra det canadiske Hanen-program Learning Language and Loving It, som vi alle, samt kommunens pædagogiske vejledere, er blevet certificeret i.

Vi samarbejder på tværs af fagligheder, så vi sammen ser hele barnet og får lettere ved at målrette indsatsen.” Charlotte, logopæd.

I stillingen vil du komme til at have opgaver både i dagtilbud og på skoler. Som udgangspunkt vil dine opgaver primært være at samarbejde omkring børn på det almene dagtilbuds- og skoleområde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med det specialpædagogiske område, da vi arbejder med at styrke brobygningen mellem special- og almenpædagogik. Du vil hos os opleve en varierende og spændende hverdag, hvor der er stor indflydelse på egen opgaveløsning. Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde og derfor skal du trives med at have overblikket over dine arbejdsopgaver og ansvaret for dem. Vi lægger vægt på, at vi kan agere roligt og tillidsskabende i de komplekse opgaver og situationer, som vi samarbejder med dagtilbud og skoler og vi giver og søger feedback på vores opgaveløsning.

Vi søger dig, der:

  • Finder det motiverende at tænke nyt
  • Arbejder for en brobygning mellem special- og almenpædagogik
  • Inviterer og bidrager til tværfaglige samarbejde
  • Er nysgerrig og opsøgende på andre faglige perspektiver
  • Tænker kreativt og har blik for hvilke muligheder, der kan være omkring barnet
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde forebyggende gennem tidlig vejledning og understøttende sparring til pædagogisk personale
  • Har gode erfaringer med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre

Konkret består vores PPR af 12 logopæder, 18 psykologer, 6 specialpædagogiske vejledere, 4 administrative medarbejdere, 3 tværfaglige ledere og 1 PPR-leder. Vi er forankret i Center for Skole og Uddannelse (SKO) og har derudover et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Center for Børn og Familier (BOF).

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til leder af PPR Helle Birkvad Rasmussen [email protected]. Du vil herefter blive kontaktet i uge 32, når Helle er tilbage fra ferie.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og der arbejdes efter årsnorm.
Ansøgningsfrist: søndag d. 11. august 2024
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 13. august 2024 (1. runde) og fredag den 16. august 2024 (2. runde).

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest d. 1. oktober 2024.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt vi kan tilbyde ansættelse.

Afdeling:
Hvidovrevej 280, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601269//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.