Få opslag som dette inden alle andre

Sjældent udbudt stilling som klubpædagog på Brøndbyøster SFO.

Brøndby Kommune



SFO-pædagog – bliv en del af et stort fagligt fællesskab
”Jeg synes, vi er et sted, der giver muligheder – til forberedelse og planlægning, til at blive dygtigere og til at sætte de aktiviteter i gang, du brænder for. Og så bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper, forstår og vil hinanden.” Det fortæller Caroline, der er leder i vores klubtilbud. Er det også noget af det, der er vigtigt for dig?

Kom indenfor på Brøndbyøster Skole
På Brøndbyøster Skole er fritidstilbuddet delt op i flere afdelinger, og vi er i alt over 50 uddannede pædagoger.

Hver dag fra kl. 13 bevæger omkring 125 børn sig fra deres klasselokaler over i Ventilen, der er vores klub-tilbud for 3.-7. klasse.

Det er i skolen og på Ventilen, at din nye hverdag udspiller sig.

Få et indblik i din nye hverdag
Nogle af dine dage begynder ude i klasserne, hvor du er med i undervisningen ca. 6-8 lektioner om ugen. Eller også arbejder du sammen med en pædagogkollega på Ventilen i et trivselsforløb med en mellemtrins klasse. Her er dit fokus klassens og det enkelte barns trivsel.

Efter frokost er der måske et møde med lærerteamet, inden du bevæger dig over i klubben. Her gør du sammen med dine kolleger klar til dagens forskellige aktiviteter. Og når først børnene er kommet, går eftermiddagen med de aktiviteter, du står for den dag.

Et væld af aktiviteter i klubben
Hver tirsdag har vi personalemøde, hvorefter vi planlægger ugens aktiviteter i klubben. Vi forsøger at variere tilbuddene fra dag til dag, men nogle af de populære er fx:

  • Hallen med fodbold eller badminton eller dødbold i salen, hvor der er fokus på samarbejde
  • Udendørsaktiviteter, hvor du måske sætter skov-stratego i gang
  • Ture ud af huset
  • Teknikrummet, hvor børnene lærer mere om teknik
  • Krea-rummet, hvor børnene kan arbejde med finmotorikken, værkstedet eller musikrummet

”Hvis jeg skal nævne alle aktiviteter, ville jeg ikke blive færdig i dag. Og du kan sagtens selv byde ind med ideer, så længe du har de faglige argumenter. Og så har vi fordelen af at være en stor skole, som gør, at vi bare kan tilbyde langt flere aktiviteter”. – Caroline.

Arbejdstid og forberedelse
Dine mødetider ligger typisk mellem 9 og 17 og typisk med en aftenklub om ugen til kl. 20. Dertil har vi aftenarrangementer ca. en gang om måneden. Vi forsøger selvfølgelig at tilpasse dine tider, så de også passer til dit øvrige liv.

Derudover kan du, afhængigt af din skoleopgave, lægge din forberedelsestid, som du vil, og det kan sagtens være hjemmefra.

”Den dedikerede forberedelsestid er værdifuld for, at vores pædagoger kan løse opgaven i undervisningen bedst muligt. Derfor har vi længe haft fokus på at give en god faglig ramme at arbejde i med tid til fordybelse,” fortæller Niels, der er leder for SFO- og klubtilbuddet.

Det har du med dig

  • Du er uddannet pædagog og gerne med erfaring med målgruppen 3.-7. klasse.
  • Du har lyst til at være en del af en stor skole, hvor aktivitetsniveauet er højt
  • Det tværfaglige samarbejde sætter du pris på, og du byder ind i det samarbejde.
  • Du trives godt i et samarbejde og en dialog, hvor det faglige er i fokus. Vi bruger anerkendelsesteorier, der gør, at det faglige altid er omdrejningspunktet, når vi udveksler både erfaringer og meninger.
  • Du er dygtig til at skabe og vedligeholde gode relationer med børn, kolleger og forældre.
  • Du evner at kommunikere klart og konstruktivt både mundtligt og skriftligt.
  • Villighed til at deltage i vores aftenklub én gang om ugen (17-20).
  • Du har kompetencer og interesse inden for værkstedsarbejde/HDS og evner at sætte aktiviteter i gang der rummer mange børn.

Det kan vi tilbyde

  • En erfaren etableret personalegruppe med mange års tæt samarbejde
  • Passionerede kollegaer og ledelse
  • Et stærk fagligt fællesskab
  • Stor frihed til at planlægge dine arbejdsopgaver
  • Udviklingsmuligheder

Vil du være vores nye kollega?
Vi håber, det du har læst, har gjort dig endnu mere nysgerrig. Vi byder dig hellere end gerne på en kop kaffe så du kan møde os og se Ventilen inden du søger. Og har du spørgsmål så ring til Ventilen på 2156 9937.

Ansøgningsfrist: den 16. august 2024.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, dog senest 1. september.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
16-08-2024

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Brøndbyøster SFO Ventilen

Ansøgningsfrist: 16 August 2024

Placering: Ved Lindelund 10, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601277//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.