Få opslag som dette inden alle andre

Specialkonsulent til projektledelse og marin forskningsformidling

Aarhus Universitet (AU)



Brænder du for forskningsformidling af marin og maritime forskning med fokus på unge mennesker og kan du bidrage til udviklingen af instituttets generelle forskningsformidling? De første tre år primært gennem projektet ”Kend Dit Hav”.
Så søger Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet en specialkonsulent med gejst og erfaring fra marin forskningsformidling.
Forventet startdato og varighed
Forventet start den 1. september 2024 eller hurtigst muligt. Stillingen er en fast stilling.
Jobbeskrivelse
Stillingen ønskes besat af en ansøger med stor erfaring inden for projektledelse af marine formidlingsprojekter samt omfattende relevant videnskabelig baggrund inden for naturfag- primært biologi med særligt fokus på det marinbiologiske.

Stillingen er de første tre år primært tilknyttet formidlingsprojektet ’Kend Dit Hav, der påbegyndes 1. september 2024.

Overordnede arbejdsopgaver omfatter:

  • Projektledelse og styring
  • Udvikling af formidlingskoncepter og undervisningsmateriale
  • Udvikling af koncepter for skibsbaseret undervisning, samt netværksarbejde i den maritime verden
  • Samarbejde med offentlige og private organisationer og virksomheder
  • Samarbejde og udviklingsarbejde med alle landets læreruddannelser
  • Fundraising
  • Web-udvikling
  • Udvikling, tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning
  • Udvikling og afvikling af små og store events

Din profil
Der vil blive lagt stor vægt på følgende kvalifikationer:

  • Relevant naturvidenskabelig uddannelse på minimum kandidatniveau, f.eks. indenfor det marinbiologiske område
  • Erfaring inden for undervisning og formidling til både ungdomsuddannelser og grundskolen inden for områderne havbiologi, naturgeografi og det maritime område
  • Erfaring med skibsbaseret undervisning
  • Erfaring med udvikling af undervisningsmateriale
  • Erfaring med projektledelse (gerne certificeret)
  • Relevante skibspapirer og som minimum er uddannet ubefaren skibsassistent
  • Erfaring med forskningsformidling generelt
  • Erfaring med eventudvikling og afholdelse

Til stillingen ønskes desuden en kollega med følgende personlige kompetencer:

  • Positiv, empatisk, humørsmittende og samarbejdsorienteret
  • Selvstændighed og initiativrig
  • Effektiv, engageret og initiativrig – og et godt blik for procesoptimering
  • Pædagogiske og undervisningsmæssige erfaringer
  • Trives med travlhed og er god til at arbejde med deadlines og korte frister
  • Evnen til at bevare overblikket i perioder med spidsbelastning
  • Evnen til både at arbejde selvstændigt med opgaverne og at arbejde i et tæt samarbejde og med fælles ansvar med kolleger
  • Man skal kunne trives som et lille team i en stor organisation

Hvem vi er
Institut for Ecoscience handler på alle måder om liv. Vi underviser, rådgiver og forsker i liv, lige fra bakterier til hvaler, fra gener til økosystemer, og fra grundforskning til anvendt biologi, kemi, geografi m.m. i naturforvaltning og bioteknologi.
Institut for Ecoscience har i alt ca. 300 medarbejdere, hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde og de resterende på AU Campus i Aarhus. Der er fem sektioner i Roskilde, seks på Campus. Ud af de knapt 300 medarbejdere er knapt 200 fastansatte, godt 20 er ph.d.-studerende og knapt 25 postdoc og knapt 40 i andre former for tidsbegrænsede ansættelser. Sammen har vi et spændende og inspirerende arbejdsliv, og vi arbejder tæt sammen med forskere fra både danske og udenlandske institutioner.
Kort sagt er Ecoscience et bredt og livligt område, hvor det pibler frem med nye ideer. Hvis du efter at have læst om vores arbejde har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til en hvilken som helst af vores medarbejdere.
Du kan læse mere om Instituttet her.
Hvad vi tilbyder
Institut for Ecoscience tilbyder:

  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Campus Aarhus, Ole Worms Alle, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: seniorforsker Peter Bondo Christensen, +45 22617949, [email protected] eller institutleder Mikkel Tamstorf, +45 53575044, [email protected] .
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 31. juli 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 eller 33.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Marin økologi/Marine Ecology

Ansøgningsfrist: 31 July 2024

Placering: Aarhus C C.F. Møllers Allé 3

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601355//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.