Få opslag som dette inden alle andre

Drømmejob til juristen der vil bidrage til den grønne omstilling

Sikkerhedsstyrelsen



Den grønne omstilling fylder meget lige nu. Det gør den også i Sikkerhedsstyrelsen.

Er du en passioneret jurist med interesse for energi? Så er dette din chance for at spille en central rolle i Sikkerhedsstyrelsen! Vi søger en engageret kollega til at give juridisk sparring til vores tekniske kolleger på gasområdet og håndtere sager om ekspropriation, når nye, grønne anlæg skal opføres.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt job i en organisation, der er drevet af engagement, og hvor vi aktivt bidrager til et bæredygtig samfund
  • Mulighed for at arbejde med nogle af de mest innovative projekter inden for grøn energi
  • En energisk og inkluderende arbejdskultur med fokus på fleksibilitet og personlig udvikling
  • Søde, sjove og hjælpsomme kolleger
  • Løn og titel efter kvalifikationer
  • Gode arbejdsvilkår i moderne omgivelser
  • Balance mellem arbejde og fritid og gode muligheder for at arbejde hjemme

Dine opgaver:
Din primære opgave bliver sammen med gode kolleger at hjælpe vores tekniske kolleger. De ved en masse om gas- og elsikkerhed. Du ved en masse om jura og sagsbehandling. Når den tekniske og den juridiske faglighed slår sig sammen opstår de gode løsninger. Det betyder, at du skal have godt styr på forvaltningsretten, så du kan guide dine kolleger igennem en god sagsbehandling – også når sagerne presses af forskellige interesser fra omverdenen.

En anden af dine opgaver bliver at sikre, at ekspropriation foregår i overensstemmelse med lovgivningen, og at der er balance mellem samfundets ønske om mere grøn energi og retssikkerheden for de berørte parter. Her kommer du selv til at sagsbehandle sagerne. Du får lov til at dykke ned i de regler, der skal sikre den fremtidige infrastruktur på Danmarks elnet. Det kan fx være elkabler, der fører strøm fra solcelleparker og vindmøller, til ladestandere og til transformerstationer.

Dine kvalifikationer:
Du er uddannet jurist med erfaring inden for sagsbehandling. Er du nyuddannet kan du også komme i betragtning, hvis du har ben i næsen. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med ekspropriation og grøn energi, f.eks. el, gas eller relaterede tekniske områder, men det er ikke et krav, for der bliver taget godt hånd om din oplæring. Gode kommunikationsevner er et must og du skal trives i at skabe relationer og indgå i samarbejder med andre fagligheder.

Sådan ansøger du:
Kan du kombinere god forvaltningskultur og teknisk sikkerhed med en skarp pen, og er du den kandidat vi søger?

Så send din ansøgning og dit CV via link på www.sik.dk senest den 5. september 2024. Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i uge 37.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til Fg. Kontorchef Mette Nysom Thomsen, tlf. 25 43 16 38. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen, tlf. 91 33 40 75.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team!

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:
Esbjerg Brygge 30, Esbjerg

Ansøgningsfrist: 05 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sikkerhedsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg

Vi er en styrelse under Erhvervsministeriet med ca. 200 ansatte. Vi bor i verdens måske fedeste kontormiljø med projektzoner, super moderne indretning og den skønneste havudsigt på havneområdet i Esbjerg.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601418//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.