Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig med interesse for policyudvikling til Kontor for Udsatte Voksne i Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og ældreministeriet



Fuldmægtig med interesse for policyudvikling til Kontor for Udsatte Voksne i Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Interesserer du dig for socialpolitik? Ønsker du en hverdag tæt på de politiske beslutninger? Og vil du sammen med dygtige og søde kolleger bidrage til løsningen af spændende opgaver på en vigtig dagsorden til gavn for de mest udsatte borgere? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Udsatte Voksne.

Stillingen
Du vil både få selvstændigt ansvar for et eller flere policyområder og indgå i et tæt fagligt og ambitiøst samarbejde med resten af kontoret og øvrige afdelinger om udvikling på det samlede politikområde. Det betyder, at du skal drive egne sager samtidig med, at du har blik for eget og andres bidrag til den samlede opgaveløsning. Du vil ofte skulle arbejde sammen med ministerier, styrelser og andre relevante myndigheder samt en bred skare af fag- og interesseorganisationer.

Du kommer især til at arbejde med:

  • Ministerbetjening i bred forstand. Det vil typisk være i forbindelse med politiske forhandlinger, møder, folketingspørgsmål, taler og pressehenvendelser.
  • Udarbejdelse af policy-oplæg og ny lovgivning.
  • Udformning af udviklingsprojekter.
  • Samarbejde med interessenter.
  • Deltagelse i tværministerielle og tværfaglige arbejdsgrupper.

Om dig
Du er formentlig uddannet inden for statskundskab, jura, økonomi eller lign. Du kan være nyuddannet eller måske have den første erfaring fra lignende jobs bag dig.

Det vigtigste for os er, at du:

  • motiveres af politikudvikling, har et højt fagligt niveau og god fornemmelse for den politiske dagsorden,
  • har stærke analytiske kompetencer og både kan overskue juridiske, politiske og økonomiske aspekter, der giver mulighed for at finde nye løsninger på socialområdet,
  • er en skarp formidler, både skriftligt og mundtligt,
  • bevarer overblikket, skaber resultater og trives, selvom det går hurtigt, og arbejdsdagen kan være uforudsigelig,
  • er selvstændig, initiativrig og tager ansvar for at følge opgaver til dørs.

Kontoret
I Kontor for Udsatte Voksne arbejder vi for at give ministeren og Folketinget det bedste grundlag for en virkningsfuld socialpolitik, der skaber reelle fremskridt for udsatte grupper som fx mennesker i hjemløshed, i prostitution, med misbrug og voldsudsatte.

Blandt flere vigtige socialpolitiske dagsordener arbejder vi aktuelt på en værdighedsreform, der skal lægge grundstenene til en ny politik for de allermest socialt udsatte borgere, hvor vi tager langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for det. Derudover arbejder vi med at implementere og følge op på en politisk aftale om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, der skal nedbringe antallet af hjemløse i Danmark markant.

I kontoret er der høj kvalitet i opgaveløsningen, som går hånd i hånd med en uformel omgangstone, masser af energi og et godt socialt sammenhold. Der vil være god oplæring i stillingen, men vi forventer også, at du er proaktiv og ikke er bange for at kaste dig over nye opgaver.

Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig- og ældreområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Ydermere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til AC overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent/konsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1020 København K.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2024 og gerne tidligere.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret kontorchef Marie-Louise Linneballe Hansen (tlf. 41 85 12 28) eller souschef Cecilie Kjærgaard Kristiansen (tlf. 41 85 12 01).

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 5. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Afdeling: Holmens Kanal 22, København K

Lokation: Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Ansøgningsfrist: 05 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Social-, Bolig- og ældreministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Social-, Bolig- og ældreministeriet

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.