Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til EU og Internationalt kontor i Miljøministeriets departement

Miljøministeriet



Hvis du har lyst til at arbejde med EU- og international miljøpolitik og være med til at fremme Danmarks interesser i den grønne omstilling, så er du måske vores nye studentermedhjælper i EU og Internationalt kontor i Miljøministeriets departement.

EU og Internationalt kontor – hvem er vi?
I EU og Internationalt kontor står vi for koordinationen af Miljøministeriets EU-arbejde og internationale indsatser. Kontoret har således det overordnede og koordinerende ansvar for den danske EU-beslutningsprocedure og for forhandlingerne på miljøområdet i Bruxelles, herunder forberedelse af Rådsmøder.

Kontoret har samtidig ansvaret for det tværgående FN-arbejde og koordinationen af arbejdet med verdensmål, de internationale miljø- og naturkonventioner, OECD, nordisk- og arktisk miljøsamarbejde samt det bilaterale samarbejde med navnlig udviklingslande. Desuden har kontoret ansvaret for ministerens rejser og eksportfremstød. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kontorer i departementet, EU-repræsentationen i Bruxelles, ambassaderne og andre ministerier.

I EU og Internationalt kontor har du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Som studentermedhjælper vil du assistere de øvrige medarbejdere i kontoret med forskelligartede og udfordrende opgaver relateret til kontorets ansvarsområde. Opgaverne vil spænde fra forberedelse af mødemateriale, referatskrivning, informationssøgning og baggrundsanalyser, ministerbetjening som eksempelvis håndtering af internationale invitationer til ministeren, instruktioner til EU-Repræsentationen, kommunikationsopgaver og diverse ad-hoc opgaver. Desuden vil du også få opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af det danske EU-formandskab i 2025.

Vi tilbyder:

  • Et attraktivt og lærerigt studenterjob, som vil give dig et godt indblik i den politiske beslutningsproces både nationalt, i EU og internationalt.
  • En spændende og varieret hverdag i et engageret og samarbejdsorienteret kontor.
  • Udfordrende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling.
    • Indblik i, hvordan det er at arbejde i centraladministrationen.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Har et højt fagligt niveau og stærke analytiske evner med øje for detaljen.
  • Er velstruktureret, grundig og har fokus på kvalitet i dit arbejde.
  • Mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation, både på dansk og engelsk.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
    • Er proaktiv og har et godt humør.
    • Er godt i gang med en uddannelse inden for samfundsvidenskab eller en anden relevant videregående uddannelse, hvor du har minimum 1-1,5 år tilbage af studiet.

Vi ser gerne, at du har interesse for og en vis erfaring med EU og/eller det internationale område.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er normeret til en ugentlig arbejdstid på 15 timer, som du i samarbejde med teamlederen kan fordele over 2-3 dage, så det passer med dine studier.

Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Thelander på tlf. 91 35 69 86 eller specialkonsulent Vibeke Jørgensen på tlf. 25 44 12 11 i uge 27 eller 32.

Du kan læse mere om Miljøministeriet på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener inkl. karakterer, samt oplysninger om tidligere beskæftigelse m.v. senest 11. august 2024.
Vi forventer at afholde samtaler senest i uge 33.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lokation: København K

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601558//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.