Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Stadsarkiv søger ny Stadsarkivar

Aarhus Kommune



Vil du stå i spidsen for Aarhus Stadsarkiv herunder at sætte retningen for etableringen af et helt nyt fysisk magasin og arkivets rolle i fremtiden? Vil du arbejde med nye formater for at fortælle Aarhus’ historie og udvikle rammerne for det gode samarbejde der allerede eksisterer med de mange stærke kulturinstitutioner vi har i Aarhus? Som byens nye Stadsarkivar kan du være med til at kvalificere arbejdet med byens udvikling og understøtte kulturarvsarbejdet i Aarhus i samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige ildsjæle. Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan historien kan få liv i dag og i fremtiden.
Om stillingen:
Som Stadsarkivar vil du stå i spidsen for Aarhus Stadsarkiv, og i stillingen kan du præge fortællingen og selvforståelsen af vores by. Det vil være din opgave at drive udviklingen af arkivet både ift. de eksterne samarbejder og sikre den daglige drift af arkivet.

Aarhus Stadsarkiv har en mission om at bringe byens historie tættere på borgerne. Kommunikation og synlighed er en rød tråd i dette arbejde, og som Stadsarkivar vil du ofte indtage en aktiv rolle i forskellige formidlingsaktiviteter. Stadsarkivet indgår i mediesamarbejder og har gennem de seneste år arbejdet med formidling i byrummene og bevaring af kulturmiljøer og byudvikling. Formidlingsopgaven er en vigtig del af Stadsarkivets arbejde, og du får mulighed for at sætte dit præg på, hvilke formidlingsmæssige greb Stadsarkivet skal bruge i fremtiden. Der kan tænkes i andre uopdyrkede indsatsområder, f.eks. inden for børn og unge-området og brug af biblioteksrummet, eller noget tredje som du ser et særligt potentiale i.

I de kommende år venter en stor opgave med at skabe og bygge nye magasinfaciliteter for arkivet. Det vil indebære flytning for både personale og arkivalier. Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvad et nyt magasin skal kunne, så det både lever op til de fysiske krav og til dine og medarbejdernes ambitioner for Stadsarkivets rolle i Aarhus i fremtiden. Du skal gentænke Stadsarkivets rolle og funktion, for at styrke samarbejder og partnerskaber og nytænke Stadsarkivets formidlingsaktiviteter i samarbejde med Aarhus’ øvrige mange videns- og kulturinstitutioner.

Organisatorisk er Stadsarkivet en del af Borgerservice og Biblioteker i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Som Stadsarkivar vil du træde ind i et stærkt ledelsesfællesskab med de øvrige fire ledere i Borgerservice og Biblioteker samt forvaltningschefen. I ledergruppen arbejdes der aktivt med at understøtte vores nye Politik for Borgerservice og Biblioteker ”Med alle mennesker hele livet”: Politik for Borgerservice og Biblioteker 2024-32 (aarhus.dk), som sætter retningen for de fire afdelinger i Borgerservice og Biblioteker i de kommende 8 år. Som leder af Stadsarkivet vil du arbejde for at realisere politikken og med at fremme strategiske indsatser og samarbejde mellem de fire afdelinger i Borgerservice og Biblioteker samt på tværs af Magistratsafdelingen for Kultur- og Borgerservice og hele Aarhus Kommune. Der er desuden tradition for samarbejde med magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, herunder stadsarkitekten.

Stadsarkivet holder til på Dokk1, og har magasiner flere steder i Aarhus og er Aarhus Kommunes forvaltningsarkiv og lokalhistorisk arkiv for de centrale bydele. Aarhus Stadsarkiv har syv fastansatte foruden projekt- og andre midlertidigt ansatte medarbejdere.

Din profil:
Det er afgørende, at du kan lide at samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af det felt som Stadsarkivet opererer i. Du er udadvendt og opsøgende og har lyst til at arbejde med idé- og projektudvikling på arkivets område. Du har organisationsforståelse, forståelse for at arbejde i en politisk organisation og du formår at sætte din viden i spil i de samarbejder du indgår i.

Stadsarkivet arbejder med digitalisering af historiske materiale, som stilles til rådighed på www.aarhusarkivet.dk. Digitaliseringen sker bl.a. med hjælp fra Stadsarkivets korps af frivillige. Stillingen indebærer derfor også en vigtig opgave i at skabe motiverende og meningsfulde rammer og opgaver for frivillige. Stadsarkivet indgår derudover i stærke samarbejder og netværk på tværs i Aarhus Kommune og samarbejder med kommunens 21 frivilligt funderede lokalarkiver.

Fremadrettet vil der være et stigende fokus på at gøre arkivets viden og arkivalier tilgængelige via digitalisering. Brugen af kunstig intelligens er allerede en del af Stadsarkivets virke, og stillingen vil kræve, at du kan se, hvilke muligheder udviklingen kan bidrage med på Stadsarkivets område.

Stadsarkivets arbejde er delfinansieret af fondsmidler. Det forventes derfor, at du har erfaring med fundraising og partnerskaber og kan sætte Stadsarkivet i spil i relation til relevante samarbejdspartnere. Vi har repræsentation i både internationale og nationale netværk, hvor vi bringer Stadsarkivets viden i spil og får inspiration fra andre samarbejdspartnere.

Vi leder efter en kandidat, som brænder for at få sine visioner for Aarhus Stadsarkiv til at leve; hvilken rolle ser du Stadsarkivet spille i samfundet? Hvilke dagsordner skal Stadsarkivet være en del af, for kunne udleve arkivets potentiale i de næste 10 år? Det glæder vi os til at høre dit bud på

Vi ønsker os en kandidat der:

  • Har lyst til at være en synlig leder, der også tager del i arkivets daglige opgaver
  • Har solid erfaring med formidling af kulturarv og byhistorie (skrift og tale) og dygtig til at aktivere denne ind i relevant samfundsudvikling eller byudvikling
  • Har et godt netværk indenfor de miljøer, der arbejder kulturarv, arkiverne og byhistorie - også gerne på nationalt og internationalt niveau
  • Har en relevant akademisk uddannelse, og meget gerne en lederuddannelse
  • Ser potentialer i digitalisering og brug af nye teknologier
  • Finder værdi i tværgående samarbejde både internt i kommunen og eksternt.
  • Har erfaring med og gerne dokumenterede resultater inden for fundraising og partnerskaber
  • Har erfaring med eller kendskab til samarbejdet med frivillige, lokalsamfundsaktører og undervisningssektoren
  • Finder interesse i og har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har kendskab til kommunal arkivvirksomhed og lovgrundlag. Herunder ikke mindst databeskyttelsesregler, ophavsret og offentlig administration

Du kan glæde dig til:

  • Et job med mulighed for at sætte den fremtidige retning for Aarhus Stadsarkiv
  • Et job, der bidrager med historiske perspektiver og kvalificering af byens udvikling
  • At arbejde med at sikre arkivets fremtidige magasinplads og rolle i samfundet
  • At være en del af arbejdet med at fremme vores fælles kulturarv og samarbejde med de mange store kulturinstitutioner i Aarhus
  • En ledelsesopgave med stor spændvidde fra større strategiske opgaver og daglig drift af arkivet og fokus på det frivillige engagement
  • Et arbejde hvor dialogen og fællesskabet mellem borgerne og arkivet er i fokus
  • Stærkt fagligt samarbejde med dygtige, erfarne og engagerede kolleger

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuld tid

Vi glæder os til at byde dig velkommen i stillingen den 1. november 2024.

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til forvaltningschef Carsten Holst på tlf. 22 13 88 28 samt konstitueret Stadsarkivar Thomas Norskov Kristensen på tlf. 29 20 39 64.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: mandag d. 12. august kl. 24.00.

Første samtale finder sted mandag d. 19. august.

Anden samtale finder sted mandag d. 2. september.

Mellem første og anden samtalerunde gennemføres et testforløb, hvor der anvendes kognitiv- og personlighedstest. Testforløb og tilbagemeldingssamtale med HR-konsulent foregår mellem de to samtalerunder. Der indgår en case i forbindelse med anden samtale.

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Stadsarkiv leder

Ansøgningsfrist: 12 August 2024

Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601632//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.