Få opslag som dette inden alle andre

Project Manager søges til ITW GSE i Odense

Moment A/S



Vil du have en central rolle i udvikling af specialprodukter hos en succesfuld og international virksomhed, som bevæger sig indenfor et spændende nicheområde?

Placering: Fyn Øer

Jobtype: Fastansættelse

Tid: Fuldtid

Ansøgningsfrist: 13-08-2024

ITW GSE tilbyder nu en indflydelsesrig stilling til dig, der motiveres af et tværfagligt arbejde.

Her træder du ind i en velfungerende organisation med et stort fokus på trivsel og udvikling. Du bliver en del af afdelingen Customer Support, hvor du er garanteret en høj faglighed og engagement blandt dine kollegaer. Sammen løfter I et stort ansvar, når I håndterer opgaver med stor tillid fra ledelsen.

En vigtig funktion i krydsfeltet mellem udvikling, salg og produktion

Som Project Manager får du berøring med flere forretningsområder, og dine opgaver er at:

  • Rådgive og bidrage med teknisk ekspertise til salgsmøder og projektmøder
  • Gennemgå og forstå leveringsomfang med fokus på planlægning og bedst mulige løsninger
  • Gennemgå tekniske specifikationer og indsende erklæringer om teknisk overensstemmelse
  • Udarbejde kundetilpasninger inkl. dokumentation (tegninger, el-diagrammer, styklister, el-numre mv.)
  • Lede og forberede kundeaccepttest (FAT) samt i begrænset omfang overvåge, teste og facilitere support af installation og idriftsættelse i lufthavne
  • Supportere teknikere via telefon eller e-mail, herunder håndtering af kundereklamationer

Derudover varetager du administrative opgaver såsom sikkerhedsplaner, risikovurderinger, metodeerklæringer, inspektionsrapporter og andre tekniske rapporter. Løbende indgår du i et samarbejde med dine kollegaer i R&D afdelingen i forhold til udvikling af nye standardprodukter.

Hvad skal jeg kunne?

For at komme i betragtning til jobbet har du en el-teknisk baggrund som f.eks. stærkstrømingeniør, el-installatør, maskinmester eller lignende. Du kommer med et par års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har varetaget opgaver af både teknisk og kommerciel karakter. Dermed kan du bidrage med en solid teknisk indsigt og interesse, når du supporterer virksomhedens kunder og sælgere.

Hvis du skulle beskrive dig selv, fremhæver du din selvstændighed og sans for detaljer, og du er derfor skarp til at vurdere omfanget af en opgave. Du er ansvarlig og pålidelig, og det falder dig naturligt at følge op på ting. Derudover er du en teamplayer med gode kommunikative evner, og du vægter det gode samarbejde højt på tværs af afdelinger.

Desuden trives du med en rejseaktivitet op til 30 dage årligt typisk til Mellemøsten, Asien samt Europa.

Send din ansøgning afsted

I Moment varetager vi rekrutteringen af ITW GSEs nye Project Manager. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingsannoncen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden
ITW GSE (Illinois Tool Works Ground Support Equipment) er verdens førende leverandør/producent af landbaserede support systemer til fly, herunder 400 Hz samt 28 / 270 VDC strømforsyninger (GPU), luftbaserede køle/varmeenheder (PCA) og kabler, slanger og stiksystemer hertil. ITW GSE’s 400 Hz og 28 VDC solid-state og batteridrevne produkter er energieffektive og nemme at betjene. Som den eneste producent på markedet leverer ITW GSE et komplet udvalg af batteridrevne eGPU'er, der kan supportere ethvert fly fra små forretningsfly til store i Jumbo klassen. ITW GSE arbejder med alt fra single gate installationer til store lufthavnsprojekter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601763//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.