Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og vil du have spændende GDPR-opgaver fra A til Z og opnå kompetencer til en potentiel fremadrettet karriere på området?

Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som studentermedhjælper (15 timer) i vores afdeling for HR & Stab.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

HR & Stab ledes af vores HR-chef og består derudover af en GDPR-specialist, en HR-medarbejder, en husjurist, og et facility-team bestående af 3 medarbejdere. Afdelingen understøtter hele organisationen og varetager en række tværgående juridiske opgaver samt GDPR-opgaver i samarbejde med bl.a. vores IT-afdeling. Derudvoer har vi ansvaret for alle opgaver på HR-området, vi understøtter vores arbejdsmiljøorganisation, og har ansvaret for vores reception samt vores bygningsdrift af hovedkontoret i København.

Om stillingen
Som studentermedhjælper i HR & Stab vil du være tilknyttet vores GDPR-specialist, som er uddannet jurist. Du vil i tæt samarbejde bistå ham med en række opgaver indenfor GDPR-området.

Dine primære arbejdsopgaver er bidrag til:

  • arbejdet med risikovurderinger af behandlingsaktiviteter og leverandører (databehandlere).
  • tilsyn med databehandlere.
  • forhandling om og indgåelse af databehandleraftaler.
  • Ad hoc opgaver i samarbejde med GDPR-specialisten.

Vi er en tosproget organisation (dansk og engelsk), og i HR & Stab taler og skriver vi i det daglige arbejde primært dansk, men det er vigtigt, at du taler og skriver engelsk flydende.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer
Den ideelle kandidat til stillingen er jurastuderende eller studerende på anden relevant uddannelse, hvor jura og persondata indgår.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har interesse for persondataområdet og har mod på at tilegne dig ny viden om processer og risikostyring.
  • har kompetencer indenfor jura og/eller datasikkerhed.
  • er en stærk mundtlig kommunikator, og er velformuleret i skrift og tale, både på dansk og engelsk.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • er detaljeorienteret, struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne
  • er grundig - uden at miste effektivitet
  • er selvstændig, proaktiv, samarbejdsorienteret og servicemindet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs HR & Stab med reference til HR-chefen. Til daglig koordinerer du dine opgaver sammen med GDPR-specialisten.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. september 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Du ansættes som timelønnet med en ugentlig arbejdstid på 15 timer, der placeres efter nærmere aftale med GDPR-specialisten.

Ansættelsen sker med udgangspunkt i overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat §35 om studerende.

Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores GDPR-specialist, Vamsi Gunasekaran, på tlf. 53 66 48 26/mail: [email protected].

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest søndag den 18. august 2024.
Vi forventer at afholde samtalerunde torsdag den 22. august 2024.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Vamsi Gunasekaran
Tlf.: 53 66 48 26

Ansøgningsfrist:

18. august 2024 kl.23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 166 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.