Få opslag som dette inden alle andre

Chefkonsulent til Økonomistyring i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Har du solid erfaring med tilskudsområdet, og kan du lide at samarbejde på tværs? Vil du være en del af et dynamisk økonomikontor, som holder styr på både driftsøkonomien og styrelsens tilskud til forskning og innovation i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer? Så er det måske dig, vi leder efter, til at blive vores nye kollega i Kontoret for Økonomistyring

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i Kontoret for Økonomistyring
Kontoret for Økonomistyring tæller i alt 31 medarbejdere. Kontoret består af en enhed for tilskudsregnskab, en enhed for driftsregnskab og rejser, en enhed for koncernindkøb og bygningsdrift, og endelig en enhed, der arbejder tværgående med budget og styring, som du vil blive en del af.
Vi stræber altid efter at forbedre vores styring og gøre vores processer mere effektive og digitale, så vi kan levere økonomidata og rådgivning på et højt niveau. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagkontorerne i styrelsen og departementet, og vi har derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Vi har ansvar for både styrelsens egen driftsøkonomi og for tilskudsbevillinger til forskning, uddannelse og innovation. Vores kerneopgave er at arbejde med finanslov, budgetter og god økonomistyring, samt at sikre en pålidelig regnskabsaflæggelse.

Som medarbejder i kontorets budget- og styringsteam får du 11 dedikerede kollegaer, som beskæftiger sig med følgende områder:

  • Bevilling og budget: Finanslov, grundbudget og bidrag til løbende udgiftsopfølgninger.
  • Økonomistyring og analyser: Udvikling af bedre datagrundlag og ledelsesinformation og oplæg til direktionen om økonomistatus og prioriteringer.
  • Intern finansiel kontrol og risikostyring: rådgivning af ledelsen og finansielle risici, udarbejdelse af vejledninger og forretningsgange, samarbejde med Rigsrevisionen og løsning af komplekse, regnskabsfaglige opgaver.
  • Tværgående opgaver: Implementering af nye regler og vejledninger om økonomistyring i staten, sparring med fagkontorer om rammer og regler for f.eks. deres anvendelse af tilskudsmidler, anvendelse af nye it-systemer mv.

Vi søger lige nu en ny kollega, som er interesseret i vores arbejde med at understøtte en god og effektiv forvaltning af styrelsens tilskud til uddannelse, forskning og innovation. Det indebærer dels at indgå i tværgående opgaver om implementering af nye vejledninger fra Økonomistyrelsen, dels at bidrage til løsningen af komplekse regnskabsfaglige opgaver på tilskudsområdet samt endelig udvikling af effektive og dataunderstøttede kontroller. Du vil desuden skulle yde sparring og rådgivning til kolleger og fagchefer om statens budget- og bevillingsregler.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund, og solid erfaring med finanslovsarbejde, tilskudsadministration og -regnskab samt statens buget- og bevillingsregler fra styrelse eller departement. Vi forestiller os desuden at du:

  • har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid med høj kvalitet
  • kan arbejde selvstændigt og har stærke faglige og analytiske kompetencer
  • har indgående kendskab til statsligt regnskab og de fælles statslige systemer IndFak, Navision, SB og SKS samt gerne kendskab til tilskudsadministrative systemer
  • er nysgerrig og god til at tænke i nye løsninger, som kan udvikle vores økonomistyring
  • har stærke regnskabsfaglige og analytiske kompetencer
  • er åben, har et godt humør og en positiv tilgang

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Stina Nordsborg på telefonnummer 7231 8222 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet.Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest tirsdag den 16. juli 2024.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 29 og anden samtalerunde i uge 30. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Afdeling:
Bredgade 43, København K

Haraldsgade 53, København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 16 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, 1215 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601815//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.