Få opslag som dette inden alle andre

Engageret medarbejder til kontrol og sagsbehandling på afgiftsområdet

Skattestyrelsen



Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder og sagsbehandling på kontoret af afgiftssager? Så er det dig, vi mangler som vores nye kontrolmedarbejder i Afgifter.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, hvor der til tider er korte deadlines og mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Herudover skal du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter.

Som medarbejder i Afgifter har du en vigtig rolle i kontrollen af de forskellige afgifter, som årligt udgør 85 mia. kr. i samfundsøkonomien. Kontrolarbejdet er organiseret i projekter, hvor vi udfører vejledning og kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i Danmark – de største såvel som de mindste virksomheder. Du bliver tilknyttet et projekt, som varetager kontrol med illegalt importerede afgiftspligtige varer på tværs af Danmark og ved grænsen.

Dit arbejde er derfor en kombination af dage på kontoret og dage med virksomhedsbesøg. Vi kontrollerer ofte virksomhederne uden at de ved, at vi kommer på besøg. Kontroller kan forekomme uden for normal arbejdstid, og i perioder skal du desuden samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fx politi og Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende sager, som reguleres af flere forskellige afgiftslove fx chokolade, cigaretter, tobak og nikotinprodukter, øl, vin og spiritus samt pant og emballage. Når vi skal kontrollere afgiftsområdet, er vi derfor alle steder.

Hvad vi forventer af dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx professionsbachelor i skat, skatterevisor, anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen, anden revisions- eller regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende.

Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem din erhvervserfaring. Det er en fordel med et godt kendskab til sagsbehandling, skatte-, afgifts- og momsret samt forvaltningsret, men mangler du viden inden for nogle af de nævnte områder, bliver du oplært af kompetente kollegaer.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at

  • Du har en positiv indstilling
  • Du kan træffe faglige beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer og i sager med langt forløb eller korte frister
  • Du trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt.
  • Du kan kommunikere klart og letforståeligt i skrift og tale
  • Du har en professionel adfærd i mødet med virksomheder og deres rådgivere
  • Du har lyst til at fordybe dig i afgiftsområdet og bidrage til opfyldelse af projektmålene
  • Du er indstillet på, at der kan forekomme aften og weekendarbejde i begrænset omfang.
  • Du har kørekort.

Din nye arbejdsplads
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, der omfatter enheden såvel som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 5 i Næstved, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 23 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Afdelingen Afgifter består af i alt 7 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal import af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 15. august 2024 kl. 10. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan desuden blive tale om yderligere en samtale med personanalyse og logisk test.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Taus Helleskov på telefon 72 37 66 59 frem til den 10. juli og igen fra den 1. august. I den mellemliggende periode er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hjørdis Klattrup på telefon 72 38 73 39.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Toldbuen 1, 4700 Næstved.

Lokation: Toldbuen 1, 4700 Næstved

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601866//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.