Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren projektleder til Integrationsplatforme

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Vil du have ansvar for at lede vigtige projekter med et stort gevinstpotentiale? Kan du skabe ro, transparens i et samarbejde på tværs af flere organisatoriske enheder og med hele Skatteforvaltningens systemlandskab som målgruppe?

Om rollen
I kontoret Integrationsplatforme har vi ansvaret for flere strategisk vigtige komponenter i Udvikling og Forenklingsstyrelsen. Samlet set udgør de en integrationsplatform, der skal binde vores systemer sammen og levere på både interne og eksterne behov. Platformen er kategoriseret som kritisk infrastruktur og der er derfor et stort fokus på at løfte det samlede drifts- og service-niveau – og dette kræver udviklingsarbejde, arbejde med processer og generelt et sammenspil på tværs af flere kontorer.

Vi har brug en erfaren projektleder til at drive dette arbejde – og kommende tværgående projekter. Opgaverne består bl.a. i at:

  • Etablere et projekt og en styregruppe, med afsæt i de styringsmæssige modeller vi bruger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
  • Betjene styregruppen og derigennem skabe ro på ledelsesfronten og transparens mellem de aktive parter i projektet.
  • Sikre at betingelserne for succes er til stede fx ift. styring af risici, afhængigheder, forecasting af økonomi og fremdrift.
  • Arbejde tæt sammen med de agile teams der skal lave leverancerne.
  • Etablere og indgå i gode samarbejdsrelationer med andre enheder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

I takt med at projektet gennemføres, vil det være mulighed for at tage et ansvar i forbindelse med implementeringen og den løbende forbedring af ITSM processer i kontoret, herunder at være et vigtigt bindeled til vores mange samarbejdspartnere.

Om kontoret
Integrationsplatforme-kontoret består af ca. 27 medarbejdere, fordelt på flere agile teams. Vi udstiller data om borgeres skatteforhold til eksterne og interne dataaftagere, hvilket fordrer dialog og samarbejde med mange typer af interessenter på flere niveauer.

Vi er et uformelt, dynamisk og sparrende kontor. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

”I vores kontor kan vi godt lide at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team. Og så har vi det sjovt mens vi gør det” fortæller kontorchef Aske Hven-Jensen.

Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om dig
Som person er du tillidsskabende, struktureret og kommunikerende. Du er fagligt velfunderet og spiller dine kollegaer gode. Vi forventer at du har:

  • Stor praktisk erfaring med styring af IT-projekter
  • En proaktiv tilgang til stakeholder-management
  • Forståelse for agile arbejdsprocesser og erfaring med et hybrid-setup, hvor leverancerne i projekterne primært kommer fra agile selvstyrende teams og en iterativ tilgang.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du har lyst til at arbejde på tværs i en organisation og bidrager med en positiv løsningsorienteret energi. Du drives bl.a. af din passion for det gode produkt, som vi alle tager ansvar for.

Det er en fordel hvis du har erfaring med projektarbejde i en offentlig kontekst, herunder fx udbud eller IT-anskaffelser og at du kender til Statens IT-projektmodel. Det er ligeledes en fordel, hvis du har forståelse for ITSM processer, herunder fx incident management og service continuity.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi afholder samtaler løbende, så send snarest din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”, dog senest den 16. juli 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Aske Hven-Jensen på telefon 25 31 80 53. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der vil indgå en logisk test og en personlighedsanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Lokation: Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 16 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601895//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.