Få opslag som dette inden alle andre

Rådgivende informationsarkitekter med strategisk fokus

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Motiveres du af at arbejde med it-opgaver af stor betydning for samfundet? Vil du arbejde med arkitekturrådgivning og strategisk informationsarkitektur. Er du interesseret i at være med til at forme et informationsarkitekturteam i retning af rådgivning og strategisk tænkning? Hvis ja, er du/I måske vores nye informationsarkitekt(er).

Du kommer til at indgå i et veletableret team, der tror på dig som enkeltperson, men samtidigt besidder en stærk fællesskabsfølelse, og som er indstillet på at sikre både hinandens og teamets succes.

Stillingen er placeret i Center for Strategisk Arkitektur, som er et kontor der leverer sammenhængende arkitektur for hele Skatteforvaltningen. Vi er i gang med at ændre retning for vores informationsarkitekturteam, hvilket betyder, at vi skal arbejde mere med at rådgive udviklingsprojekter fremfor at være en udførende del af udviklingsprojekternes arbejde.

”Som informationsarkitekt får du en helt central rolle med at udforme den strategiske informationsarkitektur. Samtidig skal du være med til at opbygge en ny rådgivende informationsarkitektur-funktion i kontoret” fortæller kontorchef i Center for Strategisk Arkitektur, Claus Aastrand.

Din nye arbejdsplads
Center for Strategisk Arkitektur er et kontor i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som er en del af Skatteforvaltningen. Vi er 36 medarbejdere i kontoret heraf 6 informationsarkitekter. Kontoret har et fagligt aktivt miljø med engagerede kolleger, der udover informationsarkitekter består af enterprisearkitekter, data governance-konsulenter og QualiWare-specialister. Vi har et godt samarbejde i kontoret, hvor individualitet, faglighed og fællesskabelse går hånd i hånd. Vi er et kontor, der elsker at fejre gode resultater med kage, vi laver jævnligt små, hyggelige, sociale arrangementer, og så er bedømmelsen af, hvilken kaffemaskine der er husets bedste, altid et tema. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station.

Du får en kontorchef, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver har et strategisk og rådgivende fokus, der skal sikre konsistens i snitfladerne imellem de mange systemer i Skatteforvaltningen. Systemlandskabet består af ældre systemer, nyere systemer og systemer under udvikling. Vi arbejder tæt sammen med leverandører og andre roller i organisationen som procesejere, systemejere og de agile roller så som Product Owner og Scrum Master for at sikre, at data flyder uhindret på tværs af hele Skatteforvaltningen.

Du skal rådgive og støtte projekter på tværs af Skatteforvaltningen i at analysere og dokumentere it-understøttede forretningsprocesser, udarbejde begrebs- og informationsmodeller, definere webservices i SOAP og REST og hjælpe med til at ovenstående faciliteres og gennemføres. Derudover skal du medvirke til at kvalitetssikre dokumentation af de it-systemer Skatteforvaltningen har i drift. Dette vil ske gennem opdatering og vedligehold af de omtalte modeller og snitflader, men også gennem dit bidrag til vores omfattende metadata-repository, der indeholder en stor del af Skatteforvaltningens dokumentation af systemerne og sammenhængene imellem disse.

Udover den konkrete rådgivning af informationsarkitekter i projekter og programmer skal du bidrage til at udarbejde uddannelsesmateriale omkring informationsarkitektur samt deltage i uddannelses- og træningsaktiviteter.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. Derudover har du enten erfaring fra en lignende stilling som informationsarkitekt i en større organisation, eller du kan komme fra en arkitektrolle i et konsulenthus, hvor du har været med til at rådgive virksomheder om strategisk informationsarkitektur.

Du besidder en stærk it-, forretnings- og organisationsforståelse, og du brænder for at omsætte viden til strategisk informationsarkitektur.

Som person besidder du både empatiske og analytiske evner, og du er god til at kommunikere og rådgive projekterne om informationsarkitektur. Rollen indebærer også rådgivning og vejledning på ledelsesniveau, , hvor opgaven består i at understøtte korrekte beslutninger og initiativer.

Vi forestiller os, at du har:

  • Et højt analytisk niveau
  • Stærke formidlingsevner
  • Stærke samarbejdsevner, hvor du formår at være pragmatisk i din tilgang til arkitektur og skabe et ligeværdigt samarbejde med dine partnere
  • En resultatorienteret tilgang til informationsarkitektur, hvor du har øje for at komme i mål med rådgivning og leverancer
  • Viden om arkitekturmetoder, og praktisk anvendelse heraf i forhold til organisationens behov, modenhedsniveau og kontekst

Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så søg stillingen allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest den 11. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Claus Aastrand på tlf. 72 37 28 97 eller souschef Asger Hansen på tlf. 72 37 38 76. Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med en eventuel 2. samtale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Forventet tiltrædelse efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601902//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.