Få opslag som dette inden alle andre

Faglig organiserende konsulent til HK Handel Sydjylland

HK Danmark



Er du skrap til forhandlinger og god til relationer?

  • Vil du være med til at levere førsteklasses faglig rådgivning til vores medlemmer i HK Handel Sydjylland?
  • Vil du være med til at levere sublime forhandlingsresultater?
  • Er du en positiv og handlingsorienteret person?
  • Kan du tale med potentielle medlemmer, heriblandt unge mennesker om fagforening, og fremstille værdien af et HK-medlemskab på en let fordøjelig måde?

Så er det højst sandsynligt dig, vi leder efter.

Hverdagen i jobbet kræver blandt andet følgende

  • Du har forståelse og flair for at rådgive, forhandle og sagsbehandle for HK Handel Sydjyllands medlemmer og tillidsvalgte, i overenskomstmæssige, fagretlige, juridiske og arbejdsmiljømæssige sammenhænge.
  • Du har nemt ved at kommunikere på flere niveauer, både mundtlig og skriftlig rådgivning af medlemmer, tillidsvalgte og HK-klubber på arbejdspladserne, men også ift. forhandlinger og drøftelser med arbejdsgivere.
  • Du deltager relativt tit ved medlems- og lokale HK-klubmøder, samt orienterer medlemmerne omkring de faglige spørgsmål, klubben måtte have.
  • Du bidrager med nye tanker og bevidsthed om organiserende indsatser på arbejdspladser i HK Handels område.
  • Du har et medansvar for et godt samarbejde med øvrige faglige medarbejdere, samt ikke mindst med politikere, i vores fælles bestræbelser på at udmønte nye faglige tiltag i sektorens faglige handlingsplan.
  • Du får din egen virksomhedsportefølje.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med ansættelsesretlige regler, love og overenskomster. Måske kommer du fra en HR-afdeling eller anden faglig organisation. Måske er du, eller har været, TR, AMR eller TR-suppleant (dog ingen betingelse).
Ingen kan alt, men vi forventer at du kommer med flere af nedenstående kompetencer:

  • Skarp forhandler og formidler med sans for strategier og taktikker.
  • Har et godt kendskab til arbejdsmarkedsforhold og et afklaret forhold til fagbevægelsen
  • Er serviceminded, empatisk og åben.
  • Komfortabel med en travl og omskiftelig hverdag.
  • Arbejder målrettet, systematisk og ansvarsbevidst
  • Troværdig, tillidsskabende og kan stå på egne ben.
  • Kender egne begrænsninger, og har ønske om at udvikle faglige kompetencer inden for overenskomstområdet.
  • Har lyst til at opsøge nye HK’ere på arbejdspladserne og være med til at organisere potentielle medlemmer
  • Er en god holdspiller, som byder sig til med hjælp, når du har plads og kan sige fra, når du ikke har.
  • Har respekt og forståelse for at arbejde i et politisk system.

Vi tilbyder
En udfordrende, travl og varieret hverdag, hvor alle brænder for sagen, samt sparrer og netværker med hinanden. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man altid kan finde en kollega, som ved mere end én selv. Vi har det sjovt, og vi udvikler os selv og hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Du skal forvente en del rejseaktivitet i hele HK Sydjyllands område, hvorfor det er nødvendigt med kørekort. Du skal stille egen bil til rådighed, men du får godtgørelse for tjenestekørsel efter statens takster.
  • Stillingen indebærer en ikke fast tilrettelagt arbejdstid.
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem HK Provinsklubben og SAP.
  • Grundlønnen er løntrin 41, svarende til 35.903,57 kr. pr. måned.
  • Herudover er der mulighed for forhandling af kvalifikationstrin i henhold til HK Sydjyllands gældende lønpolitik.
  • Desuden er der arbejdsgiverbetalt pension, feriegodtgørelse og frit valg konto på et attraktivt niveau.

Tiltrædelse
1. oktober 2024.

Ansættelsessted
HK’s kontor, Jupitervej 1, 6000 Kolding

Ansøgning
Er du klar til at gøre en forskel og sætte skub i udviklingen? Så send din ansøgning med et uddybende CV ved at klikke på ”ANSØG” hurtigst muligt.
Opslaget bliver taget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Der bliver indkaldt til jobsamtaler i løbet af august måned.
Der bliver anvendt DISC profilanalyse i forbindelse med ansættelsessamtalerne.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagchef Jane Kaas på telefon 4082 0285 eller koordinator Karsten Kjeldsen – telefon 2337 9871.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi er rigtig mange, der udgør HK Sydjylland. En fagforening og et fagligt fællesskab på omkring 25.000 medlemmer, som har valgt os til og er glade for fællesskabet hos os. Vi har kontorer i Kolding, Esbjerg og Rødekro.

Vores opgave er at udvikle faget, skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og varetage vore medlemmers interesser. Det er en mission, vi kun kan løfte sammen. Sammen er du stærkere.

HK Sydjylland er Sydjyllands største fagforening og dækker 13 sydjyske kommuner. Det er Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Fanø, Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Vejle, Hedensted, Horsens og Kolding.

Afdeling:
Jupitervej 1, Kolding

Lokation: Jupitervej 1, 6000 Koldiing

Ansøgningsfrist: 30 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HK Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HK Danmark

Weidekampsgade 8, 2300 København S

HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2601909//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.