Få opslag som dette inden alle andre

Proceskonsulent til U/NORDs elevrettede administration

U/Nord



Proceskonsulent til U/NORDs elevrettede administration

Vil du være med til at udvikle fælles praksis for administrative opgaver på tværs af U/NORDs uddannelser? Har du erfaring med at få procesoptimering til at leve i praksis inden for uddannelsesverdenen? Så vil vi gerne have dig med på holdet i U/NORDs nye elevcenter.

Det nye elevcenter skal understøtte ambitionerne i U/NORDs strategi Bedre sammen, og har til formål at styrke den elevrettede administration på tværs af alle vores uddannelser i Nordsjælland. Det seneste halve år har U/NORD - med støtte fra et eksternt konsulenthus - gennemført en lang række workshops med medarbejdere og ledere om god praksis for administrative processer. Der er derfor allerede identificeret en række forbedringsmuligheder, som er dokumenteret og kvalitetssikret med deltagerne fra workshops.

Elevcentret starter op 1. august med ca. 60 medarbejdere, hvoraf en del er placeret lokalt på skolerne flere dage om ugen. Som proceskonsulent i elevcentret bliver din rolle at få nye fælles processer til at fungere i praksis, i samarbejde med Elevcentrets medarbejdere og ledere samt skolens øvrige ledelse.

Den ideelle proceskonsulent har erfaring fra uddannelsessektoren samt relevant uddannelse indenfor projekt- og/ eller procesledelse. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder selvstændigt og kan facilitere forandringsprocesser
  • Kan ’spotte’ konkrete udfordringer og skabe enkle løsninger
  • Kan udfordre ’plejer’ på en positiv og konstruktiv måde
  • Kan gennemskue konsekvenser, skabe scenarier og samle trådene
  • Kan skabe strukturer, der understøtter implementering af nye processer
  • Har kendskab til de lovmæssige rammer for uddannelsesdrift

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i forandring, hvor du:

  • Vil være med til at sætte dit præg på U/NORDs fremtidige elevrettede administration
  • Bliver en del af et dedikeret hold af erfarne og nye kolleger
  • Vil have tæt sparring med elevcentrets ledelse og samarbejdspartnere
  • Kommer til at arbejde med forandringsledelse på alle niveauer, fra den overordnede meningsskabelse til den praktiske udførsel

Du får reference til administrationschefen, og dit primære arbejdssted vil være på Milnersvej 48 i Hillerød. Der vil dog forekomme mødeaktivitet på U/NORDs øvrige skoler i Nordsjælland.

Information
Hvis du synes, at det lyder spændende, men har nogle spørgsmål, så ring og tag en snak med Administrationschef Ingrid Amelie Thorn på tlf. 91330088. Dog først fra den 29. juli, grundet ferie.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, eller efter anden relevant overenskomst.

Har du længerevarende erfaring kan indplacering ske som specialkonsulent.

Tiltrædelse hurtigst muligt og dog senest 1. oktober 2024.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.

U/NORD ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø, og er en røgfri skole, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter på skolen – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøgning
Søg jobbet via linket i denne annonce. Send din ansøgning CV og eksamensbevis senest den 13. august 2024, kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt sidst i uge 33 og anden runde samtaler i uge 34.

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Afdeling: Lundtoftevej 93, Lyngby

Lokation: Hillerød

Ansøgningsfrist: 13 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos U/Nord



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


U/Nord

Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2601913//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.