Få opslag som dette inden alle andre

Assisterende oversygeplejerske til Ø2 st. Psykiatrien Øst i Roskilde

Region Sjælland



Har du en leder i maven?
- Så læs videre for vi har en hel unik mulighed at tilbyde dig

Ønsker du at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer samt ledelsesmæssige talent til at præge og styrke videreudviklingen af Psykiatrien – så er her en unik mulighed som assisterende oversygeplejerske.

Rollen som assisterende oversygeplejerske
På Ø2 i stuen mangler vi en assisterende oversygeplejerske. Din primære opgaver bliver at lære ledelsesdisciplinen i tæt samarbejde med oversygeplejersken. Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling naturligvis under supervision af oversygeplejersken.

Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.

Din arbejdsdag vil bestå af mange flere spændende opgaver, som du kan læse om i stillingsbeskrivelsen, beskrivelsen kan rekvireres hos Annette Larsen [email protected]

Din baggrund
Du er uddannet sygeplejerske, har interesse for psykiatri og gerne erfaring fra specialet. Du har interesse i at dygtiggøre dig fx ved at deltage på relevant uddannelse. Du har måske snuset til ledelse tidligere, men dette er ikke et krav.

Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod, både når det gælder opgaverne, der knytter sig til den kliniske hverdag og ledelsesopgaverne.

Du vil komme til at arbejde i en organisation med mange netværk, relationer og samarbejdsflader, hvorfor du skal evne at lytte og inddrage andres perspektiver i din opgaveløsning. Dialog og samarbejde er afgørende i vores hverdag.

Om afsnittet
Vi er et integreret afsnit og behandler patienter fra 18 år og op efter med alle typer psykiatriske lidelser, blandt andet depression, skizofreni, bipolar sindslidelse og personlighedsforstyrrelser.

På Ø2 kan man være frivilligt indlagt, tvangsindlagt eller indlagt med retslig foranstaltning.

Det er en bærende værdi for os, at patienterne modtager en behandling af høj kvalitet, og at du ønsker at bidrage til og understøtte dette i dit arbejde.

Da afsnittet i maj 2024 fik ny oversygeplejerske, vil vi sammen indgå i et tæt samarbejde om afsnittets videre udvikling sammen med medarbejderne. Sammen skal vi sætte dialog og nysgerrighed i højsæde til gavn for personale og patienter. Du får desuden tilknyttet en mentor, som også er assisterende oversygeplejerske på et andet afsnit.

Lidt om os:

  • Integreret afsnit med plads til 14 patienter.
  • Vores målsætning er at fremme patientens mestringsevne.
  • Vi har succes med at arbejde målrettet med nedbringelse af tvang.
  • Deeskalering og Peer to Peer er en del af vores hverdag.
  • Vi afholder Ønskeøen hver 14. dag sammen med patienterne for hele tiden at forbedre os.
  • Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat af både social - og sundhedsfagligt personale.

Hvis du har lederambitioner og synes ovenstående lyder spændende, men har brug for en bedre fornemmelse af, hvad jobbet indebærer, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Michelle Zinckernagel på [email protected] så vi kan aftale, at du kan komme forbi til en uforpligtende snak.

Ansøgningsfrist: den 31. juli 2024 og vi forventer at holde samtaler d. 5. august 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende straffeattest og/eller børneattest.

Der er tale om en fuldtidsstilling med weekendvagt hver 4. weekend, som er til besættelse snarest muligt og gerne senest den 1. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Da Michelle er på ferie fra den 5. juli – 26. juli, kan afdelingen kontaktes på tlf.: 58 53 75 85 eller oversygeplejerske Trine Schou fra vores naboafsnit kan kontaktes på [email protected] i

Michelles fravær, hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Michelle Zinckernagel

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
58537585

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
035689

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
2. juli 2024

ANSØGNINGSFRIST
31. juli 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.