Naturfaglig lærer til en unik skole
Aalborg Kommune
Naturfaglig lærer til en unik skole
Del jobopslag ved at kopiere linket
Hals Skole søger en engageret lærer til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra august 2024. Det drejer sig omfysik/kemi, biologi, geografi og matematik i 8a, fysik/kemi, biologi, geografi i 7a samt matematik, natur/teknik og holdtimer i 5a.
Vi søger den rette person, der kan bidrage til skolens fortsatte faglige og pædagogiske udvikling.
Hvorfor er vi en unik arbejdsplads? Det er vi fordi, vi har fantastiske fysiske rammer såvel indendørs som udendørs, samt et godt kollegie af ansatte, som arbejder professionelt og dedikeret med opgaven.
Hals Skole har enestående udeskolefaciliteter med overdækkede arealer, shelters, bålhytte, dyrehold, sø, skov, aktivitetsbakke mm. Vi har fjorden og havet i baghaven som eksterne undervisningsrum. Skolen har store undervisningslokaler med nye spændende fysiske læringsmiljøer.
Hals Skole har et godt arbejdsmiljø, med en åben og tillidsbaseret tilgang, hvor nærhed er et af kodeordene. Dette gælder både vores tydelige afdelingsopdeling, teamsamarbejde, læringssamtaler og tætte samarbejde om eleverne. På Hals skole arbejder vi datainformeret, således at elevernes progression følges nøje med øje for den enkelte elevs potentiale.
Vi vægter faglighed, trivsel og et tæt teamsamarbejde højt. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på:
- Tydelige læringsmål
- Lærings- og klasserumsledelse
- At arbejde anerkendende og inkluderende
Hals Skole består af flere afdelinger, afdeling Hals har ca. 238 elever fra 0. til 9. klasse og en specialafdeling med 25 elever, og en afdeling i Hou med ca. 40 elever samt tilhørende børnehave med ca. 15 børn. Der er i alt ca. 60 ansatte på begge matrikler.
Yderligere oplysninger kan fås ved at henvende sig til skoleleder Søren Frost på 25205895 eller afdelingsleder Lene Vilsgaard på 60893861. Oplysninger kan også findes på skolens Facebookside samt på skolens hjemmeside.
Ansøgningsfrist den 16. juli
Samtaler forventes afholdt den 17. juli
Arbejdsstedets adresse
Hals Skole
Skovsgårdsvej 1
9370 Hals
Forud for ansættelse, indhenter vi reference, samt børne- og straffeattest.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Bemærk
Ansøgningsfrist
16.07.2024
Kontaktperson
Lene Vilsgaard
Stillingskategori
Ledelse
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: