Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Afdelingen for Krisepsykologi - Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Rigshospitalet – Afdeling for Krisepsykologi

Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejderne på landets mest specialiserede hospital? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores stærke psykologteam på Rigshospitalet
Vi søger endnu en ny kollega til vores psykologteam, som varetager psykologisk bistand til patienter og personale på Rigshospitalet.

Vores afdeling betjener Rigshospitalets centre med psykologbistand til indlagte patienter og nærmeste pårørende i forbindelse med akut opstået alvorlig sygdom eller ulykker på både voksen- og børneområdet. Vi tilbyder samtidig rådgivning, undervisning og supervision til personalegrupper samt debriefing af afdelingers personale efter særligt belastende episoder både på RH (Blegdamsvej og Glostrup) og for Region Hovedstadens Akutberedskab.

Vi er 10 erfarne psykologer i afdelingen og en sekretær. Vi er både børnepsykologer og voksenpsykologer og samarbejder om opgaverne. Vi står overfor en spændende udvikling af afdelingen de næste år, hvor vi bl.a. er i gang med at opbygge klinisk forskning og videreudvikle vores krisepsykologiske beredskab, derfor udvider vi fortsat. Vi er på jagt efter det rette match til vores team og opfordrer dig til at søge både hvis du er børnepsykolog eller voksenpsykolog.

Om stillingen
Som psykolog hos os får du et alsidigt, spændende og meningsfuldt job med en unik mulighed for at gøre en forskel for patienter og medarbejdere i det danske sundhedsvæsen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Psykologsamtaler med patienter, pårørende og medarbejdere på Rigshospitalet.
  • Krisesamtaler med børn, unge og familier.
  • Støttende samtaler med langvarigt/kronisk syge børn og unge samt deres familier.
  • Udredning og relevant viderehenvisning.
  • Udvikling og gennemførelse af undervisning og supervisionsforløb for medarbejdere på Rigshospitalet og Region Hovedstaden
  • Bidrage til afdelingens krisepsykologiske beredskab.
  • Gennemførelse af debriefinger i større og mindre grupper, i forbindelse med akutte hændelser eller efter voldsomme forløb.
  • Bidrage til den faglige udvikling af afdelingen, bl.a. via dokumentation til vores kliniske forskning, samt sparring og supervision af og med psykologkollegaer.

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt psykologfagligt fællesskab hvor intern supervision og sparring er en integreret del af hverdagen.
  • Deltage i opbygning af en robust og udviklingsorienteret psykologklinik
  • Alsidige psykologfaglige arbejdsopgaver, hvor du samarbejder med sundhedsprofessionelle på tværs af afdelinger, i et miljø hvor høj faglighed er i højsædet.
  • Gode muligheder for efteruddannelse, herunder oplæring i udredning efter akutte traumer, samt i relevante kriseinterventioner.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og klinisk forskning.

Om dig
Du er autoriseret psykolog, gerne med en klinisk specialistuddannelse, det er dog ikke et krav. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med patienter og medarbejdere i somatikken.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har solid klinisk erfaring, herunder også erfaring med psykologisk udredning og behandling af PTSD og akutte traumereaktioner. (hvis du er voksenpsykolog.)
  • Har solid klinisk erfaring med behandling og udredning af børn, unge og familier, (hvis du er børnepsykolog.)
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde i akutte og komplekse sager.
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og har lyst til at blive en del af et psykologteam, som arbejder tæt sammen om fælles opgaver.
  • Har supervisionserfaring og erfaring med undervisning og formidling.
  • Har erfaring med krisestyring.
  • Har forskningserfaring.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes til Marie Høgh Thøgersen og sendes elektronisk til Rigshospitalet, Personalekonsulenten i Neurocentret, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger kan fås ved til Marie Høgh Thøgersen, tlf. 24442561 ml. kl. 8:00 – 9:00 og efter kl. 15:00 på alle hverdage

Der er som udgangspunkt tale om en fast 37 timers stilling, men vi er åbne overfor forhandling om nedsat tid.

Tiltrædelse 1.oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist onsdag den 21. august 2024
Ansættelsessamtaler fredag den 23.august 2024
2. samtalerunde mandag den. 26.august 2024
Ansøgning med relevante oplysninger og CV sendes online via linket herunder.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge

stillingen.

Hvem er vi?
Afdeling for Krisepsykologi er en del af Neurocenteret, som er et af Rigshospitalets otte centre med ca. 1.425 årsværk og et årligt udgiftsbudget på knapt 1,2 mia. kr.

Neurocentret behandler patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv.

Det indbefatter både udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, akutmodtagelser og rehabilitering.

Neurocentret består af følgende afdelinger og funktioner:

  • Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
  • Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi
  • Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser
  • Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling
  • Afdeling for Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte
  • Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
  • Afdeling for Krisepsykologi
  • Videnscenter for Neurorehabilitering
  • Regionsfunktion for hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden

Neurocentret har fast base på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, men aktiviteter på alle regionens hospitaler. Du kan finde mere information om Neurocentret på vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/Sider/default.aspx

Neurocenteret er et af Rigshospitalets største forskningscentre, og vores forskning er anerkendt på højeste internationale niveau og som følge deraf tildelt flere priser.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 21 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602181//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.