Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit

Region Hovedstaden



Når du arbejder med ældrepsykiatriske patienter, bruger du viden og kompetencer fra psykiatrien OG somatikken.

Om din kommende arbejdsplads
Vi har plads til 14 psykiatriske patienter fra 70 år og op efter. Du kommer til at møde patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Grundet patienternes alder, lever nogle også med somatiske lidelser, fx diabetes, hjertelidelser, parkinsons sygdom mv.

Du får din daglige gang på afsnit C6402 på Psykiatrisk Center Københavns Frederiksberg matrikel, hvor der aktuelt er 9 psykiatriske afsnit og en ECT-afdeling.

Hvad bliver din rolle?
Du bliver fast kontaktperson for 2-3 patienter. Du samarbejder med dine kolleger om at lave gode patientplaner og løse vagtens opgaver i fællesskab. Du arbejder i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend.

Helt konkret vil nogle af dine opgaver være at:

  • deltage i stuegang og holde samtaler med patienter
  • relationsarbejde, hvor du skaber en alliance med patienten for at nå til enighed om behandling
  • varetage bred medicinsk behandling
  • observere symptomer og deltage i udredning
  • koordinerende arbejde ifm. indskrivning/udskrivning
  • sørge for at lave en god og tydelig udskrivningsplan for patienten, så vi kan overdrage patienten bedst muligt
  • bidrage til forbedrings- og udviklingsarbejdet i afsnittet

Nysgerrig og fagligt funderet sygeplejerske
Vi søger en kollega, der kan sætte hak ud for følgende:

  • Det falder dig nemt at tale med mennesker. Du foretrækker samtale for at forstå, og er nysgerrig i forhold til patientens livsvilkår og livssituation.
  • Du er nysgerrig og reflekterende, når du udreder og ser på hvilke parametre, I skal rykke på sammen, da patienterne ofte har en historie med mange typer behandlinger.
  • Du har lyst til at arbejde med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund.

Derfor skal du søge job hos os!

  • Vi prioriterer undervisning og introduktion højt! Du får rig mulighed for at fylde nye redskaber i din værktøjskasse.
  • Du får en bred faglighed indenfor somatikken, psykiatrien og administration. Du bliver involveret i både akutte forløb, deeskalering og arbejdet med at forebygge tvang.
  • Bliv en del af et specialafsnit med høj trivsel. Vi er en blanding af meget erfarne og mindre erfarne kolleger. Vi er glade for vores hverdag, hvor humoren fylder en del, og vi har forskellige tilgange til jobbet.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Alice Mølgaard på 2157 2844.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter. Tiltrædelse den 1. september 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Søg stillingen senest den 16. juli 2024
Vi holder samtaler løbende.

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet på Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matriklen.

Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 16 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602187//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.