Få opslag som dette inden alle andre

Projektkoordinator til GÅ MED - Hjerteforeningen

Hjerteforeningen



Hjerteforeningen
Projektkoordinator til GÅ MED

Brænder du for at gøre en forskel gennem samarbejde med frivillige, og kan du bidrage til at udvikle en frivilligbåret national indsats, som skal få flere danskere til at gå mere sammen?
Hjerteforeningen søger en barselsvikar til stillingen som projektkoordinator til GÅ MED, en strategisk indsats i Hjerteforeningen, som er en del af et partnerskab mellem Hjerteforeningen og TrygFonden. GÅ MED har til formål at udvikle og skalere frivilligbårne indsatser, der kan motivere flere danskere til at bevæge sig mere.

Du ansættes som projektkoordinator i Hjerteforeningen med reference til lederen af området Sundhed og Aktiviteter. Du vil blive del af team GÅ MED på fem personer, som udover dig består af en seniorprojektleder for indsatsen, endnu en projektkoordinator, en kampagneleder og en studentermedhjælper. Du vil også have et tæt samarbejde med frivilligkonsulenterne i Hjerteforeningen, som også støtter vores frivillige.

Vi tilbyder et barselsvikariat med start den 1. oktober – gerne før.
Lyder det lige som noget for dig? Så er du måske vores nye kollega i GÅ MED.

GÅ MED
GÅ MED er en forebyggelsesindsats i Hjerteforeningen, som fortsat skal udbredes til hele landet. Sammen med frivillige gå-værter vil Hjerteforeningen få alle danskere i bevægelse – med særlig fokus på dem, som i dag ikke har fundet ud på stisystemerne og til gå-grupperne. For at nå i mål med ambitionen om at få særligt inaktive danskere med ud at gå, har vi brug for en kollega, som kan motivere og uddanne frivillige gå-værter, til at gøre en forskel lokalt gennem deres gåture.

Indsatsen har fire spor hvor rekruttering og organisering af frivillige er centralt. For at motivere og fastholde flere frivillige gå-værter og få flere deltagere i gå-grupperne, bliver konceptet udbredt gennem en bred kommunikationsindsats. Vi samarbejder med flere eksterne organisationer og interessenter om indsatsen, og vi har tilknyttet førende forskere på området, som bidrager til evalueringen af aktiviteterne. Indsatsen er en del af det strategiske partnerskab KOM MED mellem Hjerteforeningen og TrygFonden.

Ansvarsområde
Som projektkoordinator i GÅ MED, vil du have ansvaret for at koordinere samarbejdet med vores frivillige i indsatsen og eksterne samarbejdspartnere, som kommuner, andre organisationer og lign. Dine konkrete arbejdsopgaver består af:

  • Du er med til at rekruttere, uddanne og fastholde vores frivillige gå-værter og gå-venner
  • Du afholder kurser og erfaringsudvekslingsmøder med vores frivillige
  • Du er god til at navigere i et miljø med engagerede frivillige med forskellige synspunkter og interesser
  • Du står for kommunikationen med vores frivillige, som både består af nyhedsbreve, mails og ofte et telefonopkald. Det vil sige, du er en god kommunikatør i skrift og tale
  • Du har den løbende dialog for planlægning af samarbejde om events med vores samarbejdspartnere i indsatsen, som kommuner og Hjerteforeningens lokalforeninger
  • Du er struktureret og god til at skabe overblik over data
  • Har du erfaring med at udvikle og vedligeholde hjemmesider, er det et plus

I stillingen indgår der også løbende mindre opgaver, herunder planlægning af kampagne-evalueringer, planlægning og udførelse af events i tæt samarbejde med resten af teamet og eksterne samarbejdspartnere samt håndtering af partnerskabets arbejdsgruppe.

Kompetencer
Du indtræder i en stilling med minimum 2 års relevant erfaring som projektkoordinator eller projektmedarbejder, gerne med erfaring i frivillig håndtering og/eller tæt samarbejde med eksterne partnere. Du er vant til at styre processer, både internt og med eksterne samarbejdspartnere. Dine opgaver tilgår du både med et strategisk og praksisnært perspektiv for at sikre, at indsatsens aktiviteter bidrager til det overordnede formål.

Du har erfaring med at arbejde med uddannelse af frivillige, er dialogorienteret og er ikke bange for at gribe knoglen for at snakke med vores frivillige. Derudover er det er en fordel, hvis du har erfaring med formidling og har prøvet at undervise og motivere frivillige før.

I stillingen forventes det, at du arbejder selvstændigt, struktureret og er en teamplayer. Du lægger en dyd i at følge dine opgaver til dørs og holder humøret højt, selvom der til tider vil være travlt.

For at blive en del af team GÅ MED er det vigtigt, at du kan lide at arbejde sammen på tværs af fagligheder og teams. Skal du lykkedes i en dialog- og samarbejdsbaseret kultur som vores, skal du være både åben, nysgerrig og have respekt for andres arbejde. Du sætter relationer højt i dit arbejdsliv og kan navigere i en tillidsbaseret tilgang i arbejdet.

Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse med viden om frivilligt arbejde og gerne fysisk aktivitet.

Vi tilbyder
I Hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbeviste om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler løbende på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid for at få en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Vi tilbyder en lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause, rabataftaler med udvalgte restauranter og fitnesscentre m.m. Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV senest den 11. august 2024 på vores hjemmeside.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 22. august og 2. samtale den 28. august.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorprojektleder af GÅ MED Hanne Munk Scheller i ugerne 27 og 32 på tlf. 30 65 10 13 eller [email protected].

Eller leder af området Sundhed og Aktiviteter Louise Svarre Jakobsen i ugerne 27, 31 og 32 på tlf. 4053 4094 eller [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 120 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 125.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hanne Munk Scheller
[email protected]
Tlf.: 30651013

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjerteforeningen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjerteforeningen

Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 København K

I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Arbejdspladsen har lige nu 80 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 20 færdiguddannede samt 7 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602192//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.