Få opslag som dette inden alle andre

Epidemiolog til OPEN

Region Syddanmark


Vi søger en epidemiolog til forskerstøtteenheden i Open Patient data Explorative Network (OPEN).

Forskerstøtteenheden OPEN består af fire forskellige funktionsområder, herunder Data & Metode. Vi arbejder både med rådgivning og vi bidrager direkte ind i projekter med eksempelvis datamanagement og dataanalyse for forskere i Region Syddanmark.

OPEN Data & Metode
OPEN Data og Metode tilbyder bl.a. vejledning og projektunderstøttelse indenfor såvel registerforskning, kvantitative og kvalitative analyser og metoder. Funktionsområdet Data & Metode rummer desuden en forskergruppe med fokus på Kvalitet og Patientsikkerhed, Datastøttecentret for personlig medicin, samt Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende.

Dette stillingsopslag er målrettet registergruppen i OPEN Data & Metode, som består af epidemiologer samt registerdatamanagere. Herudover vil stillingen potentielt rumme opgaver som videnskabelig assistent.

Arbejdsopgaver
Som epidemiolog i OPEN Data & Metode vil du komme til at arbejde med en vifte af forskellige opgaver inden for forskerstøtte, eksempelvis;

  • Rådgive forskere om brugen af de danske nationale registre, epidemiologisk metode og datahåndtering
  • Hjælpe til at gøre en forskningsidé mere specifik
  • Udføre datamanagement på registerdata, herunder opbygge datafiler ved at koble, oprense og kode mange store datafiler fra diverse nationale sundhedsregistre
  • Udføre epidemiologiske og statistiske analyser på registerdata samt levere tabeller og figurer ud fra forskeres analyseprotokoller
  • Bidrage til publicering af forskningsresultater
  • Bidrage med undervisning på OPENs kurser efter behov og kompetencer

Kompetencekrav
Du er en erfaren epidemiolog, der trives i rådgivningsrollen og kompetent i det tværfaglige samarbejde. Du forstår at afkode forskernes behov og har øje for at udvikle OPEN i overensstemmelse hermed. Du tilegner dig hurtigt ny viden. I din opgaveløsning er du struktureret, kvalitetsbevidst og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en forståelig måde. Det er en fordel hvis du har erfaring med rådgivning og formidling.
Du skal have kompetencer inden for følgende felter;

  • Videnskabelig erfaring inden for epidemiologi og registerforskning, herunder egne peer-review publikationer
  • Praktisk erfaring i datamanagement, brug og håndtering af registerdata på forskermaskinerne ved Danmarks Statistik og/eller Sundhedsdatastyrelsen
  • Erfaring med selv at foretage statistisk analysearbejde
  • Erfaring med Stata (eller andet statistisk analyseprogram) på avanceret niveau
  • Er fortrolig med engelsk i skrift og tale
  • Er udadvendt og serviceminded
  • Kan arbejde struktureret og håndtere at arbejde på flere projekter sideløbende

Uddannelseskrav
En sundhedsvidenskabelig ph.d.-grad

Organisatorisk indplacering
Stillingen refererer til funktionsleder ved OPEN Data & Metode

Vi tilbyder
En afvekslende og fagligt udfordrende stilling, hvor du bliver en del af en afdeling, som vægter samarbejde og fælles udvikling. En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i vækst, hvor du bliver en vigtig del i arbejdet med at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. Et tilpasset introduktionsforløb, hvor du vil blive introduceret til dine arbejdsopgaver i OPEN Data & Metode, samt for afdelingens øvrige medarbejdere og deres arbejdsområder. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter gensidig aftale.

Om OPEN
OPENs forskerstøtteenhed assisterer den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Region Syddanmark lige fra projektidé, administration og jura over databaser og dataindsamling til datamanagement og statistisk analyse. OPENs ca. 60 faste medarbejdere servicerer over 2000 forskningsprojekter og bedriver desuden egen forskning sammen med et netværk af associerede forskere.
I OPEN arbejder vi med ambitionen om at være Danmarks førende forskerstøtteenhed. Vi er serviceminded og kvalitetsbevidste, vi er løsningsorienterede og åbne over for nye samarbejder. Samtidig sikrer og respekterer vi både faglig og personlig forskellighed. Det er således afgørende for OPEN, at vi kan tilbyde forskerne i Region Syddanmark præcis den forskerstøtte, de har brug for, kompetent rådgivning og sparring, som øger forskningskvaliteten, og at vi tiltrækker nye forskningssamarbejder gennem synlighed og åbenhed.

Interesseret?
Kontakt funktionsleder Lisbeth Runge Larsen, telefon 28192823, mail:
Vil du læse mere om OPEN, kan du besøge vores hjemmeside på: https://open.rsyd.dk/

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Odense Universitets Hospital.
Fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse senest d. 1. oktober 2024.

Din ansøgning
Ansøgningsfrist er den 19.08.2024.
Vi holder forventeligt 1. samtale den 23.08.24 og en evt. 2. samtale bliver forventeligt den 27.08.24. Der vil indgå en case i samtaleprocessen, og vi indhenter referencer efter aftale.

Afdeling: OPEN - Open Patient data Explorative Network

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 19 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602250//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.