Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden søger Analyse- og udviklingskonsulent med solide BI-kompetencer og interesse for udvikling af datalandskab til Koncernindkøb

Region Hovedstaden



Vil du være med til at skabe Mere sundhed for pengene, og styrke og løfte offentlige indkøb til et nyt niveau til gavn for vores patienter og den grønne dagsorden i Danmarks største sundhedsvæsen? Motiveres du af at gøre en forskel med udvikling, analyser, præsentation og formidling af indkøbsdata i samarbejde med højt kvalificerede kollegaer indenfor indkøbsområdet? Så har vi en spændende udfordring til dig her!

Vi er på udkig efter en selvkørende kollega til vores analyse- og udviklingsteam, der er i besiddelse af stærke BI-kompetencer og kan jonglere med store mængder data. Du skal selvstændigt kunne sætte dig ind i komplekse indkøbsproblemstillinger, sparre med vores kolleger, gå i dialog med nøgleinteressenter og etablere det nødvendige datagrundlag og de klare analytiske indsigter, der skal til for at understøtte dagligdagen i Koncernindkøb og vores indkøbsprojekter med datadrevne beslutninger.

Du skal derfor have sans for detaljer og arbejde struktureret, effektivt og selvstændigt med store datasæt. Du har godt begreb om ETL-processen og Business Intelligence i praksis og ser de sammenhænge i data, informationskilder, databaser og systemer, der kan være med til at skabe indsigter, som kan løfte vores indkøbsprojekter og værdiskabelsen for organisationen/forretningen til næste niveau.

Det er således vigtigt, at du har en solid teknisk ballast og erfaring med opbygning og udvikling af Business intelligens infrastruktur, hvor modellering og optimering af datastruktur i sammenhæng med forskellige store datakilder sammen med datatransformering skaber et effektivt fundament for de videre indsigtsfulde analyser som indgår og understøtter vores daglige drift og beslutninger.

Samtidig er det vigtigt, at du naturligt er nysgerrig på data og på input fra forretningen, kan undres og har en eksplorativ tilgang i din analyseproces, hvor du inddrager kolleger og interessenter, så du får afdækket og afprøvet forskellige vinkler og forklaringer på data.

Og så er du naturligvis god til at tolke på data og informationskilder og klar i formidling af dine analyser og indsigter i både dynamiske dashboards, tal, skrift, figurer og tale.

Da vi naturligt har fokus på indkøb, så vil det være en fordel med direkte erfaring med data fra procure-to-pay / supply-chain-processer. Anden erfaring kan dog også være gavnlig, da indkøb skal bidrage til flere og flere bundlinjer, herunder et ambitiøst klimamål i 2030.

Herudover arbejder vi i Analyse- og udviklingsteamet også med understøttelse af forretningsbehov og -processer gennem SharePoint, automatiseringer og AI, så hvis du tilmed har interesse og kompetencer indenfor disse områder, så vil det være en fordel.

Hvem er vi?
Vi er en af Danmarks største indkøbsafdelinger med ca. 120 udbudsforretninger årligt, en omfattende kontraktportefølje på mere end 1.800 kontrakter og et indkøbspotentiale på ca. 9 milliarder kroner.

Koncernindkøb er en enhed i Center for Økonomi. Koncernindkøb består af 3 sektioner: Strategisk Indkøb I & II, samt Kontrakter & Forretningsstøtte. Samlet set er vi ca. 75 medarbejdere som arbejder dedikeret med udbud, indkøb og indkøbsrelaterede opgaver. Stillingen som Analysekonsulent er ledig i sektionen Kontrakter & Forretningsstøtte, hvor du vil indgå i Analyse- og udviklingsteamet.

Vi arbejder professionelt med alle aspekter af indkøbsprocessen og stræber kontinuerligt efter at udvikle og optimere vores bidrag til opgaveløsningen på vores hospitaler.

Dine opgaver
Som Analyse- og forretningskonsulent, skal du i samarbejde med dine øvrige kolleger i Analyseteamet, hjælpe til med at udvikle, tilvejebringe og konsolidere datagrundlaget for vores kategoriarbejde, understøtte udbuds- og indkøbsprocesser med data og analyser, klargøring af data til udbud, udarbejde og præsentere dash-boards og indkøbsrapporter, samt bistå med afrapportering og følge op på compliance.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Bidrage til udvikling af vores Business Intelligence infrastruktur, som imødekommer det daglige behov for beslutnings- og driftsundertøttende rapporter.
  • Understøtte dine kolleger i indkøbsafdelingen med analyser og tolkning af indkøbsdata, der sætter dem i stand til at agere og arbejde effektivt i deres kategori-teams og med deres daglige opgaver.
  • Understøtte ledelsen med analyser og tiltag der kan understøtte strategisk udbudsporteføljestyring, samt opfølgning på fremdriften i udbudsporteføljen.
  • Bidrage med ad. hoc. analyser og effektiviseringsanbefalinger til samarbejdspartnere på vores hospitaler.
  • Bidrage til effektiv understøttelse af forretningsprocesser generelt.

Er du vores nye kollega?
Du vil i forbindelse med løsningen af nogle af opgaverne få berøringsflader til forskellige medarbejdere i Koncernindkøb og samarbejdspartnere på vores hospitaler, ligesom du kan have kontaktflader til andre eksterne samarbejdspartnere. Vi har en forventning om, at du:

  • Er nysgerrig og proaktiv i din tilgang til analysearbejdet – og har næse for inkonsistens i data
  • Er initiativrig, opsøgende og igangsættende
  • Har særdeles gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, analyser og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt, skriftligt og visuelt.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret – og være din egen projektleder
  • Er inddragende, har gode samarbejdsevner og er en vellidt samarbejdspartner
  • Kan sikre fremdrift i projekter med flere interessenter
  • Har et skarpt blik for data-sammenhænge og hvordan data kan sammenstilles fra forskellige datakilder i ETL-processen og danne nye indsigter og bedre handlemuligheder
  • Er analytisk og har sans for at tolke på økonomi- og indkøbsdatadata
  • Interesserer dig for understøttelse af datadrevne forretningsprocesser i bredere forstand, fx gennem anvendelse SharePoint, automatiseringer eller AI.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med analysearbejde fra en tilsvarende stilling, hvor sammenstilling og analyse af data fra indkøbs- og eller logistikprocesser gerne må have været en væsentlig del af opgaven.

Yderligere oplysninger
Du vil blive ansat som Udviklings- og analysekonsulent med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og med arbejdssted på Regionsgården i Hillerød, Kongens Vænge 2. Aflønning i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Chef for Kontrakter og Forretningsstøtte Troels Hjelm Hirshals på tlf. 5120 5563.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 11. august 2024. Du ansøger ved at uploade CV, ansøgning samt uddannelsesbevis i vores e-rekrutteringssystem.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne efter ansøgningsfristen.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Kongens Vænge 2, Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602306//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.