Få opslag som dette inden alle andre

Vil du have et meningsfyldt job? Vi søger en børnelæge for skolebørn med særlige udfordringer - deltid 2 dage om måneden

Behandlingsskolerne



Har du lyst til at arbejde i frie og fleksible rammer? Vil du gerne arbejde som en del af et mindre fasttømret, tværfagligt team og vil du hjælpe børn og unge med særlige udfordringer til at passe på deres helbred? Hvis ja, så kan du nu blive en del af Behandlingsskolerne – Danmarks største special- og dagbehandlingsskole og den eneste skole med eget Behandlingscenter.

Vores hverdag
Som børnelæge hos os vil du blive en del af Behandlingsskolernes behandlingscenter. I Behandlingscenteret er vi et team på 11 engagerede kolleger med forskellige sundhedsfaglige baggrunde som fx sundheds- og sygeplejersker, ergoterapeut, pædiater, børne- og ungepsykiater og specialpsykologer. Vi er til for at være grundige og gøre os umage med at støtte, hjælpe, guide vores elever med at være så somatiske og psykiatrisk velbefindende og velbehandlede som muligt. Vi løser opgaver, der også tilbydes i offentligt regi, men som Behandlingsskolerne har valgt også at tilbyde internt for at give eleverne tryghed og den mest optimale behandling.

Dine opgaver som børnelæge vil blandt andet bestå af:

  • Konsultationer og undersøgelser af de forskellige somatiske problematikker hos vores elever. Du skal regne med, at nogle af konsultationerne foretages som hjemmebesøg.
  • Undersøgelse af elev der skal udredes eller tilbydes medicin i vores interne regi
  • Udfærdigelse af henvisninger
  • Rådgivning og sparring med kollegaer i behandlingscenteret ift. somatiske emner
  • Undervisning af elever/medarbejdere ift. somatiske emner

En stor del af arbejdet sker i praksis via konsultationer. Til disse inviteres både elev, forældre og/eller elevens kontaktperson. Konsultationerne bookes af den til eleven tilknyttede sundheds- eller sygeplejerske, som også vil deltage i konsultationen og være den der støtter elev og familie med de aftaler der laves under konsultationen.

Er du vores kommende kollega?
Som børnelæge hos os skal du være forberedt på at tale med børn med meget forskellige behov og udfordringer. Undersøgelser kræver ofte alternative metoder for at lykkes, men vi synes alle, at det er SÅ fantastisk, når det sker, og vi er derfor villige til at gå langt for at opnå det! Derfor lægger vi vægt på, at du har interesse for og erfaring med arbejdet med psykisk sårbare børn og unge, og at du vægter det tværfaglige samarbejde højt. De fleste af os er ildsjæle og det må du også rigtig gerne være.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø, hvor vi vægter både faglig og social trivsel højt. Du vil blive en del af et team af erfarne, dygtige og ambitiøse kollegaer.

Vi tilbyder overenskomstlignende vilkår, herunder kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA, samt frokostordning. Alt arbejde foregår i dagtimerne på hverdage.

Hvem er vi
Behandlingsskolerne er Danmarks største special- og dagbehandlingsskole med en række målrettede tilbud til børn og unge med særlige behov. I vores daglige arbejde skaber vi mulighederne for, at alle vores ca. 500 elever kan få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Vi kombinerer forskellige fagligheder såsom psykologer, skolelærere og pædagoger.

Derudover har vi som den eneste behandlingsskole et omfattende internt behandlingscenter, som vi håber, du vil være en del af.

Praktiske oplysninger
Vil du høre mere om stillingen som børnelæge, er du velkommen til uforpligtende at kontakte chef for Behandlingscenteret Søs Føhns på tlf. 51 50 13 87 eller på mail [email protected]
Stillingen er på deltid 2 dage om måneden.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler i august med henblik på ansættelse i oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Behandlingsskolerne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Behandlingsskolerne

Linde Allé 53, 2720 Vanløse

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole, og vi driver 16 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2602366//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.