Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores juridiske barselsvikar til staben i Borgercenter Handicap? | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Er du vores juridiske barselsvikar til staben i Borgercenter Handicap?
Vil du være med til at udvikle og styrke juraen i en organisation i rivende udvikling? Har du blik for at omsætte jura til praksis til gavn for københavnere med handicap?
Vores kollega går på barsel og derfor har vi brug for en barselsvikar til vores team for kvalitetsudvikling og læring. Teamet er tværfagligt og består af fire andre jurister, en socialfaglig konsulent, en sundhedsfaglig konsulent og en specialkonsulent. Teamet indgår i vores Faglig Stab, hvor vi også arbejder tæt sammen med det tværfaglige team for strategisk udvikling. Vi skal samtidig bemærke, at vi er i gang med en omorganisering, der forventes at komme i 2025, hvorfor du også skal have mod på denne type forandring.

Du vil primært komme til at sidde med følgende arbejdsopgaver:

  • Behandle klager om hjælp til borgere med handicap (serviceloven og barnets lov)
  • Indgå i arbejdet med lovfortolkning på socialområdet og understøtte de enkelte enheder på myndighedsområdet
  • Bidrage til udarbejdelse og kvalitetssikring af arbejdsgangsbeskrivelser mv.
  • Besvare anmodninger om aktindsigt – både efter offentlighedsloven og forvaltningsloven
  • Besvare henvendelser efter databeskyttelsesforordningen

Vi ser gerne, at du har kendskab til og/eller faglig interesse for ovenstående områder.

Hvem er du?

  • Vi søger en skarp juridisk kandidat – du må gerne være nyuddannet og gerne med relevante erfaringer fra (studie)job
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og arbejder analytisk med den juridiske metode
  • Du er interesseret i socialområdet og villig til at lære nyt
  • Du vil gerne lære at arbejde ud fra politisk fastsatte mål og retningslinjer som en del af arbejdet
  • Du er fleksibel og træder til, når der opstår akutte situationer i organisationen
  • Du er både en teamplayer og skaber netværk, med blik for, hvem du skal involvere for at løse dine opgaver, samtidig med at du arbejder selvstændigt, systematisk og bevarer overblikket
  • Du vil gerne lære at navigere mellem jura, socialfaglighed og økonomi
  • Du vil gerne opbygge kompetencer som sparringspartner for andre faggrupper

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation
  • Mulighed for at indgå i et juridisk fagfællesskab – både inden for teamet og på tværs af Socialforvaltningen
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • Stor kontaktflade til andre fagområder
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Et godt socialt miljø, hvor bl.a. stærk faglighed, samarbejde på tværs og et godt grin er i højsædet
  • Flextid

Du har teorien, lysten og gåpåmodet, vi har opgaverne, erfaringerne og know-how.

Hvem er vi?
Vi er en stab under Borgercenter Handicap. Vi hjælper, understøtter og udvikler organisationen. I alt er vi ca. 20 medarbejdere i Faglig Stab og vores opgaver spænder vidt – fra projektledelse til juridisk rådgivning over til udvikling af sagsunderstøttende værktøjer.

Vores ”kunder” er resten af Borgercenter Handicap. Det gælder både myndighedsområdet, hvor de arbejder med afgørelser og bevillinger til borgerne, og udførerområdet, der arbejder med vores medborgere med handicap. På udførerdelen driver borgercenteret en lang række bo- og dagtilbud. Alt i alt er vi omkring 2500 mennesker i Borgercenter Handicap. Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om borgercenteret her: https://www.kk.dk/borgercenterhandicap.

Jeg har i min tid som jurist i Borgercenter Handicap fået en stor praktisk erfaring, som har kvalificeret – og til tider udfordret – min mere teoretiske viden om servicelovens regler. Jeg er således med til at finde juridisk holdbare løsninger på problemer, som lovgiver ikke nødvendigvis har fundet anledning til at forholde sig til og det er virkelig spændende. Jeg bliver hver dag udfordret i forhold til at tænke ud af boksen – men altid inden for de rammer, som lovgivningen stiller.

Derudover, så er jeg virkelig heldig at sidde i Borgercenter Handicap, hvor jeg er omgivet af dedikerede og dygtige kolleger. Det gælder både i staben, hvor vi har et tæt samarbejde om sager på hele servicelovens område og på myndighedsområderne, hvor der er utroligt mange dygtige sagsbehandlere, som hver dag arbejder for at sikre, at borgere med en funktionsnedsættelse og deres familier skal have de bedste vilkår for at skabe en hverdag med afsæt i borgerens konkrete behov og på dennes vilkår.

Selvom jeg glæder mig til at skulle på barsel, så glæder jeg mig mindst lige så meget til at komme tilbage til en spændende og anderledes hverdag, hvor jeg konstant bruger min faglige viden og min juridiske metode. ”

Citat fra Mie, vores ene jurist.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er midlertidig og er pr. 1. september 2024 eller snarest muligt og seks måneder frem med mulighed for forlængelse. Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst for fuldmægtige.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen hos stabschef Anne Kirstine Grossbøll på 6081 3040 frem til og med uge 28 og derefter teamleder Helle Mamsen på 2932 2284.

Søg via linket senest mandag den 5. august 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 og evt. 33.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk)

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Ansøgningsfrist: 05.08.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602499//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.