Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk projektleder til store og spændende infrastrukturprojekter

Banedanmark



Er du en dygtig teknisk projektleder og har du lyst til at sætte dit

personlige præg på nogle af Danmarks største anlægsprojekter

? Så har du nu mulighed for at stå i spidsen for udvikling, fornyelse og opgradering af fremtidens store jernbaneprojekter som en del af Banedanmarks projektorganisation.

Interesserer du dig for spændingsfeltet mellem teknik og projektstyring, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at komme med om bord på nogle af de mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Som teknisk projektleder kommer du til at løfte den tekniske del af vores samfundskritiske projekter i de tidlige faser af projekterne. Det er et stort ansvar og der er rig mulighed for, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Lyder det som noget for dig?

Ansvarlig for tekniske leverancer

Du får det overordnede ansvar for, at vi kommer i mål med vores tekniske leverancer i de tidlige faser af et projekt, når vi udvikler, fornyer og opgraderer fremtidens jernbane.

Du kommer til at fungere som den tekniske tovholder, der samler inputs til projekterne og udfordrer og forbedrer de tekniske løsninger. Det vil derfor også være din opgave at inddrage og håndtere de mange bidragsydere og interessenter, der har indflydelse på de tekniske løsninger.

Som en del af stillingen bidrager du også til det samlede overblik over projekterne og projektplanerne i din sektion i tæt samarbejde med din ledelse og dine kollegaer. Det inkluderer bl.a. struktureret målstyring og tavlemøder med fokus på risikoledelse, mitigerende aktioner, sparring, fremdrift og udvikling.

Stærke anlægstekniske kompetencer og en solid beslutningsevne

Du kommer med en relevant videregående uddannelse som ingeniør eller konstruktør eller med dokumenteret teknisk erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchen. Det er afgørende, at du har mindst 4 års erfaring med bygge- eller anlægstekniske projekter, men det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet med jernbanen.

Derudover er det vigtigt, at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i de mange komplekse anlægsprojekter og de tekniske elementer i dem.

Hvis du samtidig har erfaring i at arbejde med tidsplaner (MS Project), er det et stort plus, da dette vil være en essentiel del af dit arbejde med at styre dit projekt i mål.

Som person er du struktureret og formår at prioritere dine opgaver. Du formår at løse tekniske udfordringer på tværs af forskellige fag og besidder en solid beslutningsevne. Derudover har du gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt, og du formår at kommunikere på forskellige niveauer til f.eks. lægmænd, rådgivere og teknikere.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af sektionen for store sporprojekter, som er placeret i Banedanmarks anlægsdivision. I Sektionen dyrker vi projektledelse som en central disciplin, og du vil blive en del af et team bestående af dygtige projektlederkollegaer, der brænder for at gennemføre deres projekter succesfuldt.

Du kan se frem til at blive en del af et hold, hvor nøgleordene er vidensdeling, sparring og faglig nysgerrighed. Tonen i vores team er uformel og arbejdsmiljøet er præget af imødekommenhed og hjælpsomhed.

Banedanmark kan desuden tilbyde Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det. Derudover er vi en arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og vi arbejder aktivt med at styrke diversiteten og mangfoldigheden. Vi har bl.a. netop tilsluttet os det europæiske initiativ Women in Rail.

Du vil få arbejdssted på vores moderne og lyse hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Anlægschef Michael Brinch. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Ansøgningsfrist: 17 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602505//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.