Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank



Treasury manager til forvaltning af statens låntagning og gæld
I statsgældsforvaltningen hos Danmarks Nationalbank, er du med til at sikre Danmark en robust økonomi. Du vil blive en del af et team som har direkte indflydelse på, hvordan staten finansierer sig, hvilket bidrager til samfundets samlede velstand. Med en interesse for finansielle markeder, et stort personligt engagement og en proaktiv indstilling kan du blive guld værd for Danmark, for Nationalbanken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er den 8. september 2024.

Deling
Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. I Danmark er det Nationalbanken, der på vegne af finansministeren varetager forvaltningen af statens låntagning og gæld. Som medarbejder i statsgældsforvaltningen i Nationalbanken spiller du sammen med kollegerne således en central rolle i at sikre Danmark en effektiv adgang til låntagning på danske og udenlandske kapitalmarkeder og derigennem sikre Danmark en robust økonomi.

Du vil gennem dit arbejde i statsgældsforvaltningen være med til at sikre en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af statens ressourcer. Du vil arbejde med finansielle instrumenter og få et unikt kendskab til de mekanismer, der styrer finansmarkederne.

Som Treasury Manager i Statsgældsforvaltningen er du en del af sektionen Implementering af Pengepolitik og Statsgæld, hvor vi er ansvarlige for implementeringen af fastkurspolitikken og forvaltning af statens låntagning og gæld. Sektionen en del af afdelingen Bank og Marked.

Dine primære opgaver omfatter:

  • At bidrage til udarbejdelsen af strategien for statens låntagning og gæld samt planlægge udstedelser af statsobligationer på baggrund af finansloven og input fra Finansministeriet.
  • At have en tæt og gunstig dialog med Finansministeriet om varetagelsen af statens gæld og forvaltningen af statslige selskabers adgang til genudlån og statsgarantier.
  • At udarbejde rapporter og præsentationer om statsgældspolitikken til beslutningstagere, rating bureauer, investorer etc.
  • At rapportere på udviklingen af statsgælden samt bidrage til løbende vedligeholdelse og udvikling af værktøjer til optimering af gældsforvaltningen.
  • Kommunikation og samarbejde med statens primary dealer banker, investorer, samt deltage i nationale- og internationale arbejdsgrupper.

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser.

Klar til at ansøge?
Du finder linket til ansøgningsportalen længere nede på siden.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Treasury manager. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • Relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring da opgaverne kan tilpasses. Det væsentlige er, at du som person kan lide at tage ansvar, stille dig i spidsen for opgaver og drive dem fremad.
  • Du er initiativtagende, nysgerrig, formår at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og arbejder proaktivt og beslutsomt – både selvstændigt og i teams.
  • Du har en interesse for finansielle markeder og offentlig økonomi samt drives af det overordnede formål om at sikre Danmark den bedste låntagning.
  • Det er vigtigt, at du er samarbejdsorienteret, dvs. at det er ligetil for dig at dele din viden og kommunikere klart og præcist på skrift og i tale på dansk og engelsk.
  • Du er god til at danne relationer, og dit gode humør og din gode energi bidrager positivt til samarbejdet.

Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger.

Dine kommende kollegaer
Læs mere om arbejdet og organiseringen i din kommende afdeling, Bank og Marked.

Arbejdstiden deler vi mellem åbne kontorer med udsigt til vandet på Langelinie Allé og op til to ugentlige distancearbejdsdage. Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og udenfor arbejdet. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.

2-årige Academy-program
Læs mere om vores 2-årige Academy-program, DNA, her.

Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?
Du bliver en del af et team som har en afgørende betydning for at sikre Danmark en robust økonomi. En ansvarlig forvaltning af statens gæld bidrager til lavere låneomkostninger og minimerer de finansielle risici, som staten - og dermed skatteyderne - står overfor. Dine beslutninger for derfor stor samfundsmæssig betydning.

Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?
I vores team vægter vi samarbejde, ansvarlighed og grundighed højt. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone, hvor alle kan komme med deres input. Vores mål for arbejdskulturen er, at alle skal have det sjovt ved at gå på arbejde i vores team, også selvom vi arbejder med en vigtig samfundsmæssig opgave.

Hvilke aktiviteter er værd at fremhæve i teamet?
Udover at være en arbejdsplads med fokus på høj faglighed kan du deltage i et væld af foreningsaktiviteter for både at højne arbejdsglæden gennem fælles fritidsinteresser og styrke det sociale bånd på tværs af afdelinger. I vores område deltager flere bl.a. aktivt på floorball holdet, i løbeklubben, på det fælles fitnesshold og de kunstinteresseret er aktive i vores Kunstforening.

Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?
Det er at skabe gode rammer for at vi kan tage informerede og velovervejede beslutninger. At kunne motivere og inspirere til handling og udvikling, der sikrer at vi løbende kan tilpasse vores praksis og faglighed, og løse nye udfordringer konstruktivt i teamet og når vi arbejder sammen med andre.

Hvor skal jeg arbejde?
Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år. Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Banking and Markets Martin Wagner Toftdahl. Oplysninger om ansættelsesvilkår fås hos HR-partner Ronny Schandorph.

Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er den 8. september 2024.

Processen herfra
Arbejdslivet i Nationalbanken
Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning. Det sociale liv i banken vægtes højt, ligesom foreningslivet, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Nationalbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Nationalbank

Havnegade 5, 1093 København K

​​​​Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det er en selvejende og uafhængig institution. I lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602507//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.