Få opslag som dette inden alle andre

Vicedirektør for HR

Genitor ApS



Vil du lede og udvikle HR-området på et internationalt anerkendt universitet? Er du klar til at bidrage til universitetets strategiske og organisatoriske udvikling og skabe fremragende arbejdspladser i tæt samarbejde med universitetets ledere?

Efter ni år på posten og udløb af åremålskontrakt har den nuværende vicedirektør for HR besluttet at søge nye muligheder i arbejdslivet. Aarhus Universitet søger derfor en visionær vicedirektør med faglig og ledelsesmæssig tyngde til at stå i spidsen for det samlede HR-område. Du bliver en retningssættende aktør på et universitet med høj kvalitet og mange eksterne relationer med et stort samfundsbidrag indenfor forskning og uddannelse.

Opgaven og ansvaret
HR understøtter universitetets ledere med at udvikle organisationen og medarbejdere gennem brugerorienterede løsninger, rådgivning og supportfunktioner. Opgaver og ansvar de kommende år handler særligt om at sikre:

  • Enkle og velfungerende (digitale) arbejdsgange for ledere, medarbejdere og HR.
  • Rekrutteringsprocesser med kvalificeret støtte til ansættende leder, udvalg og ansøgere.
  • Organisationsudvikling, herunder ledelsesorganisering, delegering og udvikling af ledelsesteams, arbejdspladskultur, diversitet, ligestilling og inklusion, arbejdsmiljø m.fl.
  • Gode rammer for udenlandske medarbejdere gennem internationalisering af HR-services og hensyn til sikkerhed på en international arbejdsplads.
  • Juridisk støtte og specialiseret rådgivning i alle aspekter af HR-opgaven inkl. overenskomster og lokalaftaler.
  • Ledelsesinformation med relevante HR-data og analyser.
  • Kompetence- og karriereudviklingsdialoger mellem ledere og medarbejdere på Aarhus Universitet.

Som vicedirektør tegner du den strategiske retning for universitetets samlede HR-indsats og har direkte ledelse af det fællesadministrative område AU HR. Det arbejde foregår i tæt samarbejde med ledelseskolleger i fakultetsadministrationernes HR-funktioner og øvrige områder for at sikre gode løsninger og en sammenhængende administration på universitetet. Der er særligt fokus på at:

  • Samarbejde proaktivt og strategisk med universitetets ledere med blik for helheden og universitetets kerneopgaver.
  • Skabe fælles løsninger og infrastruktur for det samlede HR-område og sikre sammenhæng mellem HR-enhedernes arbejde og service.
  • Anvende teknologi til gavn for både ledere, medarbejdere og HR og bidrage til digital transformation i relevante HR-services og -processer, herunder redesign af arbejdsgange, automatisering og anvendelse af kunstig intelligens.

Du refererer til universitetsdirektøren og indgår i universitetets administrative ledelse sammen med administrationscheferne på de fem fakulteter og de øvrige vicedirektører (Bygninger, Forskning, IT, Uddannelse og Økonomi). Du vil også have et tæt samarbejde og dialog med Universitetsledelsen, herunder bidrage i hovedsamarbejdsudvalget og repræsentere Aarhus Universitet i tværgående netværk med øvrige universiteter og myndigheder i sektoren.

Du bliver direkte leder af de fem funktionschefer, der samlet set har ansvaret for ca. 65 medarbejdere i AU HR’s fem specialiserede enheder: Data og Digitalisering, International Staff Office, Løn, Personalejura samt Udvikling og Arbejdsmiljø. Du vil også som HR-vicedirektør have løbende dialog og et tæt samarbejde med de fire chefer for fakulteternes HR-enheder.

Den rette person
Du er først og fremmest en dygtig leder, som motiveres af at skabe relevant udvikling og effektiv drift i den samlede organisation. Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse af ledere, en relevant lang videregående uddannelse og et strategisk blik for organisations- og medarbejderudvikling, ledelse og effektive HR-processer i en stor og kompleks organisation.

Som leder er du relationelt dygtig, lyttende og inddragende med respekt for andre. Du er synlig og indgår naturligt i samarbejde og dialog med mange forskellige interessenter, som du møder med åbenhed, ordentlighed og personlig autoritet. Du formår at fokusere på det vigtigste for universitetet, prioritere de nødvendige valg og eksekvere på opgaver og projekter sammen med dit ledelsesteam. Du evner at finde balancen mellem at sikre, at vores HR-praksis er i overensstemmelse med lovgivningen, samtidig med at finde løsninger, der understøtter organisationens kultur og behov.

Som person har du en høj integritet og bevarer både roen og overblikket. Du kommunikerer tydeligt og troværdigt på både dansk og engelsk og kan begå dig og navigere på alle organisatoriske niveauer og i forskellige sammenhænge. Kendskab til forskning, uddannelse og offentlig administration er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er motiveret for at sætte dig ind i universitetets virke, organisation og samspillet mellem administrative løsninger og faglige videnskabelige miljøer.

Om HR på Aarhus Universitet
HR bidrager til kerneopgaverne på Aarhus Universitet ved at understøtte og videreudvikle universitetets organisation og effektivitet gennem medarbejdere, organisation og kultur. HR er organiseret i hhv. fælles- og fakultetsadministration.

AU HR i Fællesadministrationen arbejder på tværs af alle fakulteter, institutter og centre. Vicedirektørområdet indgår i tæt samspil med HR-enhederne på universitetets administrationscentre. Disse HR-enheder varetager den daglige drift af HR-området, blandt andet ansættelse, løn, sygdom, orlov, udvikling og fratrædelse.

Aarhus Universitet og AU HR er en attraktiv, fleksibel arbejdsplads med høj faglighed. Du bliver en del af en afdeling med et godt samarbejde om opgaverne og kollegialt fællesskab. Vi lægger stor vægt på arbejdsmiljøet og ser det som en forudsætning for universitetets fortsatte fremgang, at alle talenters perspektiver, kompetencer og nysgerrighed sættes i spil. Både ledere og medarbejdere skal derfor have evne og vilje til at skabe inkluderende miljøer med diversitet og ligestilling.

Du kan læse mere her: AU HR

Om ansættelsesprocessen
Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder, og kandidater, som går videre til anden runde, deltager i en ledervurdering. Samtaler forventes afholdt hhv. den 6. september 2024 (1. runde) og den 17. september 2024 (2. runde). Samtalerne gennemføres af et bredt sammensat ansættelsesudvalg med universitetsdirektøren som forperson.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 eller snarest muligt derefter og besættes på åremålsvilkår (inkl. en resultatlønsaftale som en del af den samlede løn), samt i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikerne med aflønning i LR 37.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Jesper Lund Madsen fra Genitor, som assisterer Aarhus Universitet i denne proces (2289 8525 / [email protected]) eller universitetsdirektør Kristian Thorn (3069 8692 / [email protected]).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgningsfrist: Mandag den 26. august 2024 kl. 23:59 CEST

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås via. knappen nedenfor.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2602519//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.