Få opslag som dette inden alle andre

Bliv HR-konsulent i en af Danmarks største advokatvirksomheder

Bech-Bruun



Har du lyst til at arbejde i en forretningsorienteret HR-funktion i en ambitiøs advokatvirksomhed, hvor du er med til at sætte barren højt? Lyder ledersparring, rekruttering og medarbejderudvikling som noget for dig? Så er du måske vores nye HR-konsulent.
Du spiller en central rolle
Vores dygtige medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor prioriteres HR-indsatsen højt i Bech-Bruun og indgår som et væsentligt element i vores forretningsstrategi. Du får således en nøglefunktion, hvor du arbejder med hele medarbejderlivscyklussen fra rekruttering og onboarding til udvikling, fastholdelse og offboarding.

I Bech-Bruun får du mulighed for at arbejde med hele HR-årshjulet, og vores primære ansvarsområder er:

  • Rekruttering, herunder afdække behov, udarbejde stillingsopslag, screene ansøgninger, deltage i ansættelsessamtaler mv.
  • Onboarding, herunder introduktion for nye medarbejdere samt opfølgningssamtaler.
  • Medarbejderudvikling, herunder deltage i MUS og udarbejde medarbejder- og lederevalueringer i samarbejde med ekstern leverandør.
  • Ledersparring fx i forbindelse med ressourcestyring, sygemeldinger, opsigelser mv.
  • Offboarding, herunder afholde fratrædelsessamtaler.
  • Employer branding i samarbejde med kommunikationsafdelingen.
  • HR-statistik
  • Medarbejderadministration, herunder udarbejdelse af kontrakter, tillæg, udstationeringsaftaler, fratrædelsesaftaler mv.

Du får med andre ord en hands-on generalistrolle, hvor du både er tæt på forretningen og tæt på beslutningstagerne. Du vil opleve, at både medarbejdere og ledere opsøger din rådgivning, lytter til og vægter dit input højt.

Du bliver del af et super engageret HR-team
Vi er et team på seks HR-ildsjæle, der brænder for at skabe værdi for organisationen. Du får en meget selvstændig rolle på kontoret i Aarhus, hvor du er i berøring med hele organisationen. I det daglige samarbejder du tæt med dine HR-kolleger i både København og Aarhus.

Vores særlige team-ånd i HR er kendetegnet ved engagement, hjælpsomhed, samarbejde, humor og professionalisme. Vi er en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter barren højt – også for HR-indsatsen. Et af de væsentligste succeskriterier for denne er, at vi understøtter forretningen med værdiskabende initiativer og rådgivning. Og vi glæder os til at møde dig, og til at du får sat dit fingeraftryk på HR-indsatsen i vores organisation.

Du bidrager med forretningsforståelse
Dit business mindset har du opnået via en mellemlang eller videregående uddannelse med fokus på erhvervsliv og/eller HR-erfaring fra for eksempel rådgivningsbranchen. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at navigere i en partnerdrevet virksomhed eller lignende organisation med mange forskellige stakeholders.

Du har et højt energi- og serviceniveau og nyder således at have en udadvendt rolle med et højt aktivitetsniveau. Derudover forventer vi, at du er dit ansvar bevidst som både rollemodel og kulturbærer, hvorfor du er karakteriseret ved god indlevelses- og indfølingsevne samt en sund dømmekraft.

Vi tilbyder
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 500 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer og dygtige og inspirerende kolleger, der gerne deler ud af deres viden og erfaring. Hverdagen hos os er præget af arbejdsglæde og en uhøjtidelig omgangstone kombineret med høje ambitioner og en flad organisation, ligesom der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Derudover får du naturligvis en række attraktive personalegoder som for eksempel pensionsordning, sundhedsforsikring samt forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.
Bliv en del af holdet
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 5. august. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Anne-Marie Sparre Avnsted på tlf. 72 27 34 97 eller [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bech-Bruun



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bech-Bruun

Gdanskgade 18, 2150 København Ø

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602555//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.