Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef til Finansministeriets Koncernøkonomi

Økonomistyrelsen



Kontorchef til Finansministeriets Koncernøkonomi

Kunne du tænke dig at lede en af de største og mest centrale økonomienheder i staten? Motiveres du af at lykkes med en kompleks økonomi i samarbejde med Finansministeriets direktioner? Er du en erfaren leder med evner inden for både driftsledelse, faglig ledelse og personaleledelse? Så skal du søge jobbet som kontorchef for Finansministeriets Koncernøkonomi.

Om stillingen
Finansministeriets koncern består af departementet og fire styrelser. Finansministeriets Koncernøkonomi udgør den samlede økonomifunktion på tværs af koncernen og er således både departemental økonomifunktion og økonomifunktion for de fem enkelte virksomheder.

Finansministeriet huser en kompleks økonomi, hvor dele af koncernen er bevillingsfinansieret, mens andre dele er brugerfinansieret som fællesstatslige løsninger. Dette stiller store krav til økonomifunktionen, og Koncernøkonomi har derfor stærke faglige fællesskaber inden for bl.a.: finanslovskoordinering, økonomistyring (økonomipartnere), tilrettelæggelse af regnskab og controlling, indkøbsrådgivning, intern finansiel kontrol, mv.

Økonomifunktionen indgår i et tæt samarbejde med Statens Administration, som varetager et udvidet opgavesnit på Finansministeriets eget område. Derudover har Koncernøkonomi ansvaret for § 36. Pensionsvæsenet, som inkluderer tjenestemandspensionsområdet – et område som varetages i tæt samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Om dig
Du sætter tydelig retning for arbejdet, og du kan prioritere mellem mange hensyn på tværs af ministeriets virksomheder. Derudover har du et strategisk overblik til at indgå i sparring med ministeriets respektive direktioner om deres økonomiske situation. Du har erfaring med personaleledelse og har lyst til at påtage dig en stor ledelsesopgave på tværs af Finansministeriet.

Derudover kan du

  • opbygge relationer med både direktioner, chefer, specialister og generalister
  • samle et kontor på tværs af forskellige fagligheder og bedrive god personaleledelse
  • formidle komplekse faglige problemstilling og er analytisk stærk
  • håndtere mange opgaver på samme tid og holde hovedet koldt, når det bliver svært

Du har en kandidatuddannelse eller anden relevant baggrund og gerne erfaring med styring og økonomi i en offentlig virksomhed. Du skal være bevidst om dine egne styrker og udviklingsområder og have lyst til at udvikle dig i rollen.

Om os
Kontoret består af én kontorchef, tre teamledere og ca. 25 medarbejdere, der spænder bredt i både alder, uddannelsesmæssig baggrund og faglige interesser. Du vil få personaleansvar for teamledere og en andel af medarbejderne i direkte reference.

Kontoret er en del af et stærkt fagligt miljø i Finansministeriets koncerncenter, som ud over Koncernøkonomi også rummer Koncern HR og Koncernservice. Kontoret har et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitionsniveau. Der er fokus på såvel kontorets samlede udvikling såvel som den enkeltes udvikling.

Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen. Du kan læse mere om Økonomistyrelsen som arbejdsplads her: https://oes.dk/job/oes-som-it-arbejdsplads/

Din nye arbejdsplads ligger centralt i Skt. Annæ Palæ tæt ved Kongens Nytorv og metro. Der kan dog forventes arbejdsdage på tværs af Finansministeriets lokationer i København, Ballerup og Hjørring.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelse sker på åremål i 5 år.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte vicedirektør Signe Caspersen på tlf. 51 27 92 99 eller [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest d. 1. september 2024. Forventet ansættelse snarest muligt men senest pr. 1. november 2024.

1. samtaler afholdes løbende. Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet inden 2. samtale.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 01 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2602641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.