Få opslag som dette inden alle andre

AKT/LKT - brænder du for at vejlede og hjælpe dine kolleger med afsæt i praksis?

Kalundborg Kommune



Om jobbet
Vi mener, alle elever har brug for at indgå i et stærkt og forpligtende fællesskab – vil du være med i arbejdet?

Skolen på Herredsåsen søger en inklusionsvejleder/AKT/LKT på 30-37 timer primært til mellemtrinnet.

Du vil indgå i et stærkt team med yderligere tre dygtige AKT/LKT på hele skolen samt en leder. Her får og giver du løbende sparring, og I vil også jævnligt mødes med skolens tre dygtige faglige vejledere for sparring og koordinering af de sociale og faglige indsatser.

Der er tillige mulighed for i begrænset omfang at indgå i fagfordelingen med fast undervisning efter ønske, hvis du er uddannet lærer.

Opgaven består primært i at vejlede og bistå lærerne med inklusionsopgaven ved at udøve sparring omkring klasserumsledelse og viden om elevernes forskellige udfordringer.

Elevernes deltagelsesmuligheder er i centrum i opgaveløsningen, og du skal derfor primært være at finde i et klasselokale sammen med læreren og eleverne, hvor vi arbejder med at stilladsere undervisningen, så alle får bedst muligt udbytte af denne og er i god trivsel.

På Skolen på Herredsåsen underviser vi efter LEAPS-metoden, og derfor kan eleverne med det samme overføre de indlærte færdigheder til at blive en anvendelig kompetence i deres projektarbejde. Alle fag bidrager løbende til det igangværende projekt, og eleverne oplever med egne ord, at ”verden hænger sammen”.

Din profil
Vi søger en uddannet pædagog/lærer med følgende profil:

  • Du har stærke kompetencer inden for lærings- og klasserumsledelse
  • Du har viden om forskellige diagnosers og generelle vanskeligheders indvirkning på elevens deltagelsesmuligheder og behov for støtte
  • Du er ambitiøs på elevernes, dine egne og kollegernes vegne
  • Du har en positiv tilgang til den inkluderende skole
  • Du fokuserer på elevernes potentialer

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en skole som

  • er præget af et ambitiøst fagligt miljø med kollegial sparring
  • har et stærkt ressourcecenter med egen leder med dygtige vejledere og mange indsatser inden for både den faglige og den sociale udvikling af eleverne
  • giver dig mulighed for kompetenceudvikling
  • er frontløber inden for den projekt- og praksisbaserede undervisning
  • vægter dannelsesaspektet højt
  • har særdeles attraktive fysiske rammer for både elever og medarbejdere
  • er afdelingsopdelt med egen synlig afdelingsleder, der er tæt på i den daglige sparring om undervisning, klasseledelse og elevernes generelle udvikling
  • primært arbejder i årgangsteams med engagerede kolleger, der løfter i flok

Skolen på Herredsåsen er en folkeskole med ca. 450 elever fordelt på 0.-9. klasse beliggende i et naturskønt område med en fantastisk udsigt. Skolen er bygget i 2001, hvilket giver os gode rammer for at drive en moderne skole. Vi ser faglig udvikling og social trivsel som hinandens forudsætninger. Der er et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Ressourcecenterleder Tanja Kristensen på

tlf. 23 11 49 45 eller skoleleder Kristian Kallenbach på tlf. 23 72 88 70, hvis du vil høre mere om stillingen. Du kan finde yderligere information om skolen og LEAPS på:

https://herredsaasen.aula.dk/

https://leapsskoler.dk/

Ansøgning
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 13/8-2024

Der afholdes samtaler fredag den 16/8-2024

Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Ansøgningsfrist: 13/08/2024

Placering: Kalundborg

Ansættelsestype: Fastansættelse

Jobtype: Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2602664//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.