Få opslag som dette inden alle andre

Gadstrup Skole søger en lærer med dansk til mellemtrinnet og mellemform

Roskilde Kommune



Brænder du for elever, som tænker anderledes, og som har brug for at kunne se mening i det, de skal lære?

Har du et grundlæggende børnesyn, som fokuserer på, at alle børn er unikke, og gør det de kan, og at de har ressourcer og muligheder for at lykkedes?

Vi søger en lærer, som har erfaring med undervisning på melletrinnet/udskolingen, og som har erfaring med at udvikle elevernes faglighed sideordnet med, at der arbejdes målrettet med at udvikle de enkeltes elevers strategier i forhold til at håndtere specifikke vanskeligheder af enten social og/eller personlig karakter. Det vil være en fordel hvis du allerede har erfaring med at arbejde med børn med specifikke vanskeligheder.

Vi har brug for en lærer som har linjefag i dansk samt andre fagfaglige fag på mellemtrins niveau, og som kan se sig selv i en almen klasse og i et tæt samarbejder omkring elever i mellemform.

Vi er i gang med at etablere en mellemform for 5. – 7. kl., hvor børn med specialpædagogiske behov og med potentiale ind i det almene fællesskab, får støtte. Målet er at de får tilegnet sig specifikke strategier og udvikle sig fagligt, socialt og personligt, så de kan lykkes og opnå succes i det store fællesskab. Vi har allerede ansat en matematiklærer med specialpædagogisk erfaring, som er den del af mellemformen.

Mellemform
Vi forventer at stillingen bliver en kombinationsstilling med lektioner i mellemformen og med lektioner ind i almen klasser afhængig af, hvordan muligheden bliver for den enkelte elev for at kunne støttes i at være deltagende i de sociale fællesskaber. Hertil tænkes et tæt samarbejde med de øvrige kolleger fra skolens andre mellemformer ( 0. har egen mellemform og 1. – 3.), PPR, og Børne og familieafdelingen herunder sagsbehandlere, familiebehandlere og evt. dagbehandlere.

Onboarding
Vi investerer i at sikre, at nye kollegaer får en solid start gennem vores onboarding-forløb, der bl.a. indebærer en mentor, som hjælper med, at du får tilegnet dig viden om skolen og dens kultur, og som understøtter, at du hurtigt vil føle dig som en integreret del af vores skole.

Vi har et meget positivt og omsorgsfuldt personale, som er gode til at engagerer sig i hinanden bl.a. ved deltagelse i play- back, volleyballturnering, sommerfest og julefrokost, og som altid har et glimt i øjet og er til rådighed for hinanden.

Alle faggrupper hjælper og støtter hinanden og vores åbne dør politik sikrer god kommunikation både til skoleledelsen og underviserne.

Fokus på børn faglighed og pædagogik
Gadstrup Skole er kendt for at have elevernes trivsel, faglighed og pædagogik i højsædet. Vi prioriterer fælles planlægning og forberedelse, som en vigtig del af vores kerneopgave. Vi giver vores lærere tid og frie rammer til at udforske og dyrke deres faglighed og undervisningsopgaven. Dette resulterer i en inkluderende og differentieret undervisning, hvor der er plads til forskellighed og elevernes interesser. Vi værdsætter vores skolen traditioner herunder store læser for små, morgensang i indskolingen, venskabs klasser, temauger og aktivitetsdage.

Du vil indgå i et NEST uddannelsesforløb, sammen med dine kolleger på mellemtrinnet, hvor i sammen vil få fundamentet til et fælles sprog om pædagogik, didaktik og klasserumsledelse.

Samarbejde
Vi værdsætter det gode samarbejde både på tværs af faggrupper, klasser, fagteams og afdelinger. Det er vigtigt for os løbende at udvikle undervisningen og læringsmiljøet ved at sparre med hinanden, og udveksle ideer og best-practices.

Vi sætter fokus på elevernes behov ved elevsamtaler og på teammøder, hvor både lærere og pædagoger er deltagende, og efterfølgende har vi gode muligheder for at justere og lave prøvehandlinger især i to-voksen timerne.

Om skolen
Gadstrup Skole er en to sporet skole med ca. 400 elever. Skolen ligger på landet, og vi har rigtig gode udeområder, stærke traditioner og et rigtig godt samarbejde både med idrætsforeningen, spejderne og forskellige åben skoletilbud i Roskilde Kommune.

Du kan komme hertil både med bil og tog.

Ansøgning og kontakt
Ønsker du at høre mere om stilling, så ring gerne og tal med skoleleder Thomas Panzio 2337 3638 (også selvom det er sommerferie)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er på fuld og gerne med ansættelse fra 1. august og senest 1. september.
Løn efter overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 24. juli og vi forventer at holde samtaler den 29. juli

Afdeling:
Rådhusbuen 1, Roskilde

Ramsømaglevej 17C, Gadstrup

Lokation: Ramsømaglevej 17C, 4621 Gadstrup

Ansøgningsfrist: 24 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602715//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.