Få opslag som dette inden alle andre

PPR i Aarhus Kommune søger psykologer

Aarhus Kommune



Om jobbet:
PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune søger psykologer til faste stillinger. Stillingerne er med tiltrædelse 1. oktober 2024.

PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en kulturforandringsproces, kaldet Bredere Børnefællesskaber, hvor der er fokus på læringskonteksten og en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de fællesskaber, de indgår i.

I PPR arbejder vi på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. I PPR arbejder vi tværfagligt og på tværs af magistrater. Vores fokus er på stærke læringsfællesskaber med fokus på kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn og unge.

PPR varetager opgaver i forhold til 0 – 18-årige børn og unge.

Vi er et PPR, der hjælper de særligt udfordrede børn og familier og understøtter stærke læringsmiljøer tæt på og i praksis.

Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde både internt i PPR og eksternt med forældre, dagtilbud, skoler og klubområdet. PPRs arbejde hviler på vores børne- og udviklingssyn, hvor:

  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn lærer og trives i fællesskaber
  • Børn er ikke problemet. De viser problemet
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet

Arbejdsopgaver:

  • Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i forhold til at understøtte og videreudvikle bredere børnefællesskaber
  • Rådgivning og vejledning til ledelse om forandringsprocesser af den lokale kultur omkring arbejdet med børnenes læring, trivsel og udvikling
  • Pædagogisk psykologisk vurdering af børn i almen- og specialpædagogiske tilbud
  • Evt. opgaver i lettere behandlingstilbud

Din profil:

  • Uddannelse som cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • Erfaring med PPR-arbejde og inklusionsfremmende metoder/processer
  • Viden i forhold til børn med udviklingsforstyrrelser og specifikke vanskeligheder
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde internt som eksternt
  • Kan formidle psykologisk og specialpædagogisk viden tilsåvel børn som forældre og professionelle samarbejdspartnere, og også internt i egne og andre faggrupper
  • Har lyst til et tæt tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde internt i PPR og med eksterne samarbejdspartnere
  • Er åben, robust, nysgerrig og udstyret med et godt humør

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en uformel omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vi indhenter børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Fensbo telefon: 3069 9195 eller teamleder Hanne de Place på telefon: 2961 6879.

Du kan læse mere om PPR på www.ppr-aarhus.dk

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er mandag den 12. august 2024, kl. 12:00.

Vi holder samtaler tirsdag den 20. august 2024.

Om os
Den specialpædagogiske indsats i Aarhus Kommune er generelt understøttet af PPR, som er en del af Pædagogik, Organisation og Sundhed (POS) i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.

Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske fagkonsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere. Der er i PPR i Aarhus cirka 175 ansatte, som organiseres i 7 teams.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Administration og Strategi

Ansøgningsfrist: 12 August 2024

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602733//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.