Få opslag som dette inden alle andre

Ledigt hverv som medlem af Retslægerådet

Justitsministeriet



Et hverv som medlem af Retslægerådet er ledig til besættelse snarest muligt.

Hvervet forudsætter, at du er speciallæge og i det aktuelle tilfælde gerne i specialerne reumatologi, almen medicin eller et tilsvarende medicinsk speciale. Erfaring fra arbejde som voterende sagkyndig for Retslægerådet er en fordel, men ikke et krav, for at man kan søge stillingen.

Som medlem af Retslægerådet deltager du sammen med Retslægerådets øvrige medlemmer, beskikkede sagkyndige og eventuelt ad hoc sagkyndige i behandlingen af enkeltsager, der forelægges for rådet. Der deltager som udgangspunkt tre medlemmer/sagkyndige i vurderingen af en sag.

Sagsbehandlingen er hovedsageligt baseret på skriftligt materiale, og vurderingen, der i almindelighed skal foretages inden for to uger, afgives skriftligt. Antallet af sager varierer afhængig af, hvilke sagstyper der forelægges Retslægerådet.

For uddybende beskrivelse af arbejdsgangen i sagsbehandlingen og rådsmedlemmets opgaver henvises til beskrivelsen i rådets årsberetning for 2023, hvor sagsgangen for en typisk sag på det somatiske område er beskrevet. Du kan finde årsberetningen på Civilstyrelsens hjemmeside.

Ved beskikkelse som medlem af Retslægerådet må påregnes en ugentlig arbejdstid på op til 14 timer. Honoraret udgør 308.736,04 kr. årligt (pr. juli 2024).

Beskikkelsen sker for 6 år med mulighed for genbeskikkelse.

De indkomne ansøgninger vil blive vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af medlemmer af Retslægerådet og en repræsentant fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Der vil blive lagt vægt på uddannelsesmæssig baggrund og praktisk erfaring herunder arbejde som sagkyndig konsulent for Retslægerådet. Herudover vil videnskabelig aktivitet indgå i bedømmelsen.

Det er en forudsætning for beskikkelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din beskikkelse.

Nærmere oplysninger om hvervet kan fås ved henvendelse til formand for Retslægerådet Torben Bæk Hansen, på telefon 2213 2307, eller til fg. kontorchef Sanne Bagge Hjorth, på telefon 7268 8242 eller via e-mail [email protected].

Ansøgning indgives elektronisk på www.justitsministeriet.dk under punktet Karriere.

Ansøgningen, der stiles til Kongen, skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 18. august 2024. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge hvervet.

Retslægerådet er et selvstændigt uafhængigt råd, der administrativt hører under Justitsministeriet. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Rådet består af indtil 12 læger, pt. 11, og et antal fast beskikkede sagkyndige, og det arbejder i to afdelinger, hvoraf den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål. Retslægerådets sekretariat er organisatorisk en del af Civilstyrelsen, der er beliggende i Viborg.

Læs mere om Retslægerådets virksomhed på www.justitsministeriet.dk eller www.retslaegeraadet.dk

Lokation: Civilstyrelsen

Ansøgningsfrist: 18 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Justitsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2602887//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.