Få opslag som dette inden alle andre

Direktør til Agentur-forretningen i Tryg Privat

Tryg Forsikring A/S



Har du talent for at bygge værdiskabende partnerskaber samt et godt strategisk mindset? Så kan rollen som direktør for vores Agentur-forretning i Tryg Privat være en rigtig god karrieremulighed.

Du vil indtræde i den øverste ledelse for vores kundevendte områder i Tryg Privat og få mulighed for at drive dit eget forretningsområde som ansvarlig for vores samarbejde med Agenturindehavere, der som selvstændige erhvervsdrivende sælger og formidler forsikringer i Tryg og Alka-brandet.

Om os | Vækst og Udvikling
Tryg er det største skadeforsikringsselskab i Skandinavien – I Tryg Privat er vores ambitionsniveau højt, vi er markedsleder på det danske forsikringsmarked – og både i vores direkte kanaler, via Partnere og via vores samarbejde med Agenturindehavere skaber vi hver dag tryghed for vores cirka 5,7 mio. kunder i Skandinavien.

Dit ansvar bliver at udvikle vores Agenturforretning, og sammen med dit ledelsesteam, skal du sikre, at vi videreudvikler samarbejdet med de mange selvstændige agenturindehavere. Det er en kompleks opgave med mange interessenter, men også en fantastisk mulighed for at videreudvikle et stort og vigtigt forretningsområde. Vi er ambitiøse og har altid fokus på også at fastholde en høj kundetilfredshed.

Du får reference til Direktør for Privat Kundefront & Direkte (VP), som er en del af den øverste ledelse i Tryg Privat. Privat Kundefront & Direkte består af flere forretningsområder, der samarbejder på tværs; Kundeservice, Partnersalg, Skade og Retention m.fl. Dine lederkollegaer er også placeret rundt om i landet, men vores primære mødeaktivitet er i Ballerup. I vores ledelsesteam definerer og udvikler vi vores strategi, sparrer om egne og fælles udfordringer, sætter ambitiøse mål og løfter i flok – for os er samarbejde på tværs helt afgørende for vores fælles succes.

I Agenturet har vi kontorpladser på kontorhoteller rundt omkring i landet, som forsikringsformidlerne kan anvende. Partnerchefer og Support har base i primært Valby, og i Århus har vi mødebook/telemarketing, og der må derfor påregnes lejlighedsvis rejsedage.

Om dig | Kommercielle og Strategiske kompetencer
Vi leder efter dig, der drives af at skabe lønsom kundeudvikling, og som drømmer om at sætte dit eget præg på vores Agenturforretning og fortsætte den flotte udvikling. Sammen med dit ledelsesteam sætter du retningen og skaber energi, engagement og motivation, og du formår at balancere mellem drift/strategi og mellem indtjening/kundetilfredshed.

Du lykkes bedst i rollen, hvis du:

  • Er vant til at arbejde med ledelse og har erfaring med ledelse af ledere
  • Er kommerciel stærk og har en stor erfaring inden for salg og salgsledelse på et højt niveau
  • Har erfaring med at sælge gennem samarbejdspartnere
  • Har et stort fokus på kvalitet, lønsomhed og kundetilfredshed
  • Er en dygtig kommunikator, der kan bygge stærke relationer i eget team og på tværs af koncernen
  • Er strategisk stærk og har interesse for at forstå værdikæden og vores interne processer, og evner at optimere dem og skabe 'win-win’.

Du tilbydes en spændende hverdag i vores Agenturforretning, som er en forretning med et stort potentiale og sammen med dig håber vi på, at vi kan udbygge vores position på markedet yderligere.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du specifikke spørgsmål til rollen, er du velkommen til at skrive til os på [email protected] - Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 31.07.2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tryg Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tryg Forsikring A/S

Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Hver dag arbejder vi på at gøre forsikring enkelt og trygt for vores kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2602890//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.